Ifølge den ungarske premierminister er den kristne tro Europas skjold mod islam, og Ungarn den europæiske identitets sidste bastion. Orbán har dog langt fra altid været fortaler for kristendommen, tværtimod var han tilbage i sine liberale dage dens klare modstander. Selv kalder han transformationen en religiøs vækkelse, mens kritikerne kalder det for politisk kynisme.
Baggrund af Emil Staulund Larsen
05.04.2018 | UNGARN | Da den ungarske premierminister Viktor Orbán holdt sin seneste juletale til folket, havde han følgende klare budskab: Europa er kristent, og det skal vi værne om.
”Vi europæere lever i en kultur i overensstemmelse med Kristi lære. Her kan jeg citere velkendte ord fra en tidligere ungarsk premiereminister, József Antall: ’I Europa er selv en ateist Kristen’,” sagde Orbán.
Videre i juletalen fortalte Orbán om Ungarns tusind år lange historie med kristendom. Det slås gang på gang fast med syvtommersøm, at Europa er kristent. Om man går i kirke eller ej. Europæerne skal kunne fejre jul, som de altid har gjort. De skal ikke ændre sig for andres skyld. Religion er indgroet i kulturen:
”Kultur er ligesom kroppens immunforsvar. Så længe alting fungerer som det skal, lægger vi ikke mærke til det. Immunforsvaret bliver først bemærket og bliver vigtigt for os, når det bliver svækket.”
Og, som situationen er i dag, er immunforsvaret under pres:
”De fundamentale grundsten for europæisk liv er under angreb nu.”
Transformationen fra skeptiker til leder
Tilbage i Orbáns unge år talte han anderledes om kirken, religionen og dens rolle i samfundet. Ifølge en af statslederens venner ville Orbán som ung kun have nærmet sig kirken, hvis hans fodbold skulle være trillet hen til kirkemuren. Det var en anden Orbán, der for første gang trådte ind i det ungarske parlament, end den, vi kender i dag.
”I hans første periode som parlamentsmedlem fra 1990 til 1994, var Orbáns parti, Fidesz (Den ungarske medborgerunion, red.), et hipt liberalt parti med medlemmer under 35 år og med stærke anti-klerikale udmeldinger,” siger ungarske journalist Szilárd Pap, der har skrevet om religion i Ungarn for mediet Political Critique.
I 1990 blev det første valg efter kommunismen afholdt. Valgets store vinder, der efterfølgende dannede regering med støtte fra Kristendemokratisk Folkeparti (KDNP), var det konservative Ungarske Demokratisk Forum (MDF). I opposition til denne regeringens kristen-konservative linje stod det liberale Fidesz.
I 1991 kæmpede Orbán hårdt imod, at staten skulle støtte kirker økonomisk, og han var bekymret for, hvordan kirker og religion kunne komme til at få indflydelse i politik. Han skulle desuden hånende have bedt medlemmer af KDNP, om ”at gå på knæ”, når de rejste sig for at tale i parlamentet. Derudover følte Orbán, at MDF var alt for gejstlige i deres politik, og de repræsenterede en ”rådden, arkaisk verden”, skriver Christopher Adam fra Hungarian Free Press.
Da MDF kollapsede i 1994 og mistede 127 af deres 165 sæder i parlamentet, gik magten i stedet til Ungarns Socialist Parti (MSZP). Orbán og Fidesz gik selv tilbage ved valget og måtte med 7 procent af stemmerne tage takke med en birolle. Orbán så dog perspektiver i MDF’s store nederlag.
”Orbán så en åbning på den højre side af det politiske spektrum og forsøgte bevidst at fylde tomrummet. I denne periode gik Orbán i gang med at forvandle sit parti til et bredtfavnende centrum-højre parti. For at kunne gøre dette, var det nødvendigt at iværksætte symbolske handlinger for at legitimere højredrejningen. Eksempelvis ved at bygge bro til de største kirker, og ved at sætte fokus på etniske ungarere, der bor i nabolande. Fidesz forsøgte at absorbere store dele af den gamle højrefløj, som var i krise,” siger Pap.
Ved det efterfølgende valg gik Orbán og Fidesz fra 20 til hele 148 sæder i parlamentet. Transformationen var fuldført. Siden har Fidesz sågar indgået i en koalition med det lille kristendemokratiske KDNP – partiet som Orbán tidligere hånede. Frem mod det kommende valg, har de to partier indgået valgforbund, trods KDNP marginale størrelse.
”KDNP er et kunstigt parti uden nogen organisation eller støtte selv. Det er i bund og grund en platform i Fidesz, selvom det formelt er et selvstændigt parti. I teorien er dets rolle at understrege de kristne værdier i Fidesz,” mener Pap.
Resten af de etablerede partier på højrefløjen er mere eller mindre forsvundet, og kun det højrepopulistiske Jobbik er kommet til i mellemtiden.
Religiøs vækkelse eller politisk spil
Selv krediterer Orbán mødet med sin kone for den religiøse vækkelse: ”Jeg voksede op i et ikke-religiøst miljø. Det var sådan jeg gik i skole, og det var også på den måde i begyndelsen af mine universitetsår, indtil jeg mødte min fremtidige kone, som voksede op i en praktiserende katolsk familie. Fra da af, skete der alle mulige forandringer i vores liv. Jeg har rejst en lang vej for i dag at kunne sige, jeg er en troende kristen”.
Denne fortælling kan der dog sættes spørgsmål ved. Orbán og hans kone blev gift ved en borgerlig vielse i 1986, og det var først 10 år senere, at ægteskabet blev velsignet ved en religiøs ceremoni. Derudover blev parrets ældste barn først døbt, da hun var fire år gammel i 1993 på det tidspunkt, hvor transformationen af partiet langsomt var ved at begynde.
Men ifølge Pap er spørgsmålet om, hvorvidt transformationen er resultatet af en autentisk religiøs vækkelse, eller om det er en politisk manøvre, irrelevant.
”Autencitet eller ægthed er ikke et relevant spørgsmål. Måske kan venner af familien fortælle, om det var en religiøs vækkelse, men politisk set er det ligegyldigt. Det, der betyder noget, er hans millionstore vælgerbase, som tror på ham og finder ham troværdig,” siger Pap, der desuden tilføjer, at flertallet af ungarske katolikker og calvinister passioneret støtter Orbán.
Kamp om den religiøse stemme
Det er ikke kun retorisk, Orbán har adopteret det kristne narrativ. Selvom han som liberal ideolog var imod statslig indblanding hos kirkerne og frygtede deres indflydelse, samarbejder regeringen i dag med kirkerne. Dette samarbejde udmønter sig i, at staten blandt andet tilbyder generøse legater fra statsbudgettet til kirker og muliggør, at kirker kan overtage offentlige skoler.
Men det har ikke været uden kamp. Under Orbáns regeringsperiode fra 1998 til 2002, kom han på kant med den neo-protestantiske kirke Faith Church, som man mente var en trussel mod traditionelle værdier.
”Mellem 1998 og 2002 blev virksomheder forbundet til denne kirke bombarderet med undersøgelser. I løbet af de fire år foretog de ungarske skattemyndigheder, ledet af en af Orbáns nære allierede, mindst 18 inspektioner mod disse firmaer. I 2001 gik der desuden rygter om, at lederen af kirken ville blive anholdt,” siger Pap.
Lederen af Faith Church, Sándor Németh, blev dog ikke anholdt, og siden er fjendskabet mellem Orbán og Németh blevet vendt til venskab. Og et vigtigt et af slagsen, eftersom Faith Church, ifølge Szilárd Pap, ejer en af ”de vigtigste oppositions TV-kanaler” og dermed kan udøve indflydelse på kanalen i Orbáns favør. I andre byer har præster fra Faith Church åbent opfordret besøgende til at stemme på Orbán.
Viktor Orbáns brug af kristelig retorik har dog også mødt kritik. Orbán skrev indlægget ’Vi må beskytte den kristne kultur’ hos Magyar Idők, hvori han kommenterede på, hvordan Ungarn er blevet anklaget for ikke at udvise næstekærlighed, som Jesus ellers prædiker om. Her fortæller Orbán, at kritikerne glemmer at Jesus’ budskab har to dele: ”Du skal elske din næste – og dig selv.”
Men dette er en kynisk selv- og fejlfortolkning, mener religionsfilosof György Gábor, som på sin Facebook-profil kalder fortolkningen ”nonsens” og ”blasfemisk”. Gábor skriver blandt andet, at Orbán blasfemisk forsøger at forme Biblens budskab i hans egen version og til eget formål.
”Orbán er uendeligt kynisk og foragtelig,” skriver Gábor desuden.
Fortællingen om den sidste bastion
Viktor Orbán har beskrevet Ungarn som den sidste bastion i kampen for at forsvare Europa mod islamisering. Dette er en genskabelse af en gammel fortælling fra dengang, hvor Ungarn var i frontlinjen mod Det Osmanniske Rige og dets ekspansion. Det er et billede som ungarerne kender fra folkefortællinger og malerier. Og det er analogien til fortiden, Orbán forsøger at udnytte.
”Fortællingen giver en fornemmelse af fare. Illusionen om en bastion, der er under belejring, og som har brug for en stærk leder, som kan forsvare folket. Det giver også positive konnotationer. Orbán kæmper ikke på grund af kynisme, had, magtsyge, men for at beskytte traditionelle værdier i Europa,” siger Pap.
”Det er en kynisk udnyttelse af en national myte, som sammen med en udnyttelse af andre fortællinger skaber ulige politiske vilkår, hvori Orbán bliver ligestillet med hele nationen, og hvor modstandere og kritikkere bliver forvandlet fra demokratiske rivaler til eksistentielle trusler, fjender eller landsforrædere,” mener Pap.
I sin juletale satte Orbán fokus på, at ungarerne må stå sammen om at forsvare sig:
”Vi må beskytte den kristne kultur. Vi må gøre dette, ikke for at modsætte os andre, men for at beskytte os selv, vores familie, vores nation, vores land og Europa,” sagde han.
Orbán endte sin juletale med følgende:
”Vi vil arbejde intelligent, roligt – men uforsonligt – for at sikre, at vores hjemland forbliver en kristen kultur og et ungarsk land.”
Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.
Foto i artiklens top: /RitzauScanpix/AP/Darko Vojinovic/