I den sydlige del af Moldova findes den autonome territoriale enhed Gagausien. Her bor gagauserne, et lille folk, der taler et sprog, der tilhører den tyrkiske sprogfamilie. Samtidig er de ortodoks-kristne.
Baggrund af Anders Engberg
TEMA: EUROPAS UKENDTE FOLK | Det lille østeuropæiske land Moldova ligger med Rumænien vest for sig og den russiskdominerede udbryderrepublik Transdniestr samt Ukraine øst for sig. Og området har længe været klemt mellem rumænske og russiske interesser. I den sydlige del af landet findes den autonome territoriale enhed Gagausien. Her bor gagauserne, et lille folk, der taler et sprog, der tilhører den tyrkiske sprogfamilie. Samtidig er de ortodoks-kristne og ikke muslimer som tyrkerne. Gagauserne er især klemt mellem det russiske og det tyrkiske samtidig med at de bor i et land, hvor det store flertal af befolkningen taler moldovisk, der reelt er rumænsk. Det er indviklede historiske, kulturelle, sproglige og religiøse forhold, der gør sig gældende i denne på vore breddegrader ret ukendte del af Europa.
Oprindelig udgjorde det nuværende Moldova stort set den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det nordøstlige Rumænien hedder Moldavien og befolkningerne i de to dele taler den samme rumænske dialekt. Området blev delt i 1812 da Rusland fik landet mellem floderne Prut og Dnestr. Dette område var skiftevis russisk og rumænsk indtil det i 1940 fik status som en sovjetrepublik med navnet Moldaviske SSR. Ved Sovjets sammenbrud i 1990 – 1991 ønskede de fleste i delrepublikken selvstændighed. Men de russisktalende i det smalle, lange område øst for Dnestr-floden, som var en del af republikken, brød ud og dannede deres egen udbryderrepublik, der kun er anerkendt af Moskva. Den øvrige del blev et selvstændigt land, og et af de store spørgsmål var hvorvidt Moldova skulle tilslutte sig Rumænien, som det store flertal deler sprog og kultur med. Det er ikke sket, og sker nok ikke foreløbig. Moldova udgør en vigtig del af magtbalancen i området.
Moldova havde i 2014 et indbyggertal på knap tre millioner. Heraf opgjorde 75 procent sig som moldovere, 7 procent var rumænere, 6,6 procent var ukrainere, 4,6 procent var gagausere og 4,1 procent var russere. Det store flertal taler altså en slags rumænsk, som i Sovjettiden blev betragtet som et selvstændigt sprog, moldovisk. Sprog er også politik.
De fleste gagausere bor i de gagausiske enklaver i det sydlige Moldova, men der findes små grupper af gagausere i det sydvestlige Ukraine og i Kasakhstan, hvortil nogle gagausere blev tvangsforflyttet på Stalins tid.
Omkring Bessarabien
Gagausernes oprindelse er omdiskuteret. Man ved dog, at de udvandrede i 1700- og første halvdel af 1800-tallet til det nuværende bosætningsområde, dengang kaldet Bessarabien. De havde en tyrkisk baggrund i sproglig henseende, og konverterede på et tidspunkt fra islam til ortodoks kristendom, som dominerede deres omgivelser. Dette skete inden folkeflytningen, som især tog fart efter 1812 da Bessarabien blev russisk og gagauserne blev inviteret dertil.
Ved Sovjetunionens opløsning var den gagausiske selvbevidsthed styrket, og mange af dem frygtede, at et selvstændigt Moldova ville tilslutte sig brødrene og søstrene i Rumænien. Derfor udråbtes en selvstændig gagausisk republik i august 1990. Den blev erklæret ugyldig og fik ingen nævneværdig udenlandsk opbakning, og den blev derfor en del af det selvstændige land Moldova, der kom til verden i august 1991. Men det gagausiske spørgsmål var ikke løst med det. Man krævede autonomi indenfor staten og fik det i forbindelse med vedtagelsen af landets forfatning i 1994. Autonomien blev vedtaget den 23. december dette år, og siden er denne dag blevet festligholdt i Gagausien som en fridag med fejring af alt gagausisk.
Intet sammenhængende landområde
Den autonome territoriale enhed Gagausien er ikke et sammenhængende landområde. Den består af fire enklaver, de områder, hvor der var flertal for at blive en del af det autonome område. Enhedens politiske kompetencer gælder bl.a. uddannelse, kultur og skatteudskrivning. I spidsen står en guvernør. Ifølge en undersøgelse fra 2014 var knap 84 procent af befolkningen i enklaverne gagausere, mens de øvrige andele var 4,9 procent bulgarer, 4,7 procent moldovere, 3,2 procent russere og 2,5 procent ukrainere.
Gagausien er den fattigste del af Moldova, Europas fattigste land. Man lever især af landbrug, hvor produktion af vin og solsikkeolie samt fårehold er de vigtigste aktiviteter. Tyrkiet er det førende land i den tyrkisktalende del af verden. Foruden moderlandet Tyrkiet består den af en lang række lande i Centralasien, bl.a. Azerbaidjan, Usbekistan og Turkmenistan, hvor man taler sprog, som er en del af den tyrkiske sprogfamilie. Den tyrkiske opmærksomhed har også nået Gagausien, hvor tyrkerne bl.a. har finansieret et kulturcenter og et bibliotek, opkaldt efter landsfaderen Atatürk.
Det officielle gagausiske flag peger i en anden retning, mod Rusland. To tredjedele af flaget er blåt, hvorpå der er tre små gule stjerner, sat så de danner en trekant. Nederst er en smal hvid og en smal rød stribe. Blå, hvid og rød er de panslaviske farver, som bl.a. findes på det russiske flag. Dette officielle gagausiske flag har man ikke været udelt begejstret for i Chisinau, Moldovas hovedstad. Moldovas flag bærer i øvrigt de rumænske farver, blå, gul og rød, og er meget lig det rumænske flag. Ydermere findes et uofficielt gagausisk flag med et ulvehoved, de tyrkiske højrenationalisters symbol for Tyrkiet og pantyrkismen. Flags farver og symboler er i allerhøjeste grad politik.
Ingen høj sproglig status
Som nævnt er gagausisk et tyrkisk sprog. Det er tættest beslægtet med tyrkisk, turkmensk og azer-baidjansk. Det skrives med latinske bogstaver, ligesom tyrkisk og modsat russisk, der skrives med kyrilliske bogstaver. Det er et officielt sprog i enklaverne, også i undervisningssektoren, men her har det ikke høj status. Man underviser kun i det et par timer om ugen som et indfødt sprog. Ellers er undervisningssproget russisk ligesom langt de fleste dokumenter og websites er på russisk. Todur Zanet, chefredaktør på den eneste avis, der udelukkende skrives på gagausisk, kæmper en kamp for at styrke gagausisk i undervisningen, men han er i klar modvind.
Gagausiens position mellem Rusland og Tyrkiet afspejles også i hovedbyen Comrats valg af venskabsbyer. Der er i alt 12, hvoraf de fem er tyrkiske, tre er russiske og resten fordeler sig på Ukraine, Ungarn og den tyrkisk-cypriotiske udbryderrepublik på det nordlige Cypern.
Korn er basisføden i den gagausiske husholdning. Man finder bl.a. en tærte med fåreost som en af favoritretterne. Rødvin, stærke sovse og en hvedegrød med ingredienser fra vædder er andre karakteristika ved den gagausiske madkultur.
Den autonome territoriale enhed Gagausien ledes af en guvernør, som siden 2015 har heddet Irina Vlah. Hun kommer fra Kommunistpartiet, som aldeles dominerer gagausisk politik. Hun er pro-russisk, men må dog balancere mellem russiske og tyrkiske loyaliteter i enklaverne samt landets moldoviske regering i Chisinau, som har sine balancegange at tænke på.
De pro-russiske følelser hos Irina Vlah lod sig dog ikke skjule da hun blev indsat i 2015. Hun havde et tørklæde omkring halsen. Det var i farverne blå, hvid og rød.
Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Petrut Calinescu/
Læs hele temaet “Europas ukendte folk”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb via MobilePay Støt os fast via Patreon
