Frem mod valget til Europa-Parlamentet næste år vil den franske præsident Emmanuel Macrons parti, La République En Marche, vil samle konstruktive europæiske kræfter fra kristendemokrater og konservative i EPP, socialisterne i S&D og de liberale i ALDE omkring en europæisk reformdagsorden, siger Pieyre-Alexandre Anglade fra partiets Europa-taskforce.
Interview af Dyveke Vestergaard Johansen
FREMTIDENS EUROPA | Den franske præsident, Emmanuel Macron, ser Europa som løsningen på de globale udfordringer med for eksempel klima, miljø og immigrations- og flygtningestrømme. Og Europa er også det helt rigtige modsvar til en verdensorden, hvor vi omgives af umedgørlige verdensmagter som USA og Rusland. Dér er vi bare ikke lige nu.
Opsummeringen kommer fra Pieyre-Alexandre Anglade, der er viceformand i Europaudvalget i det franske parlament – Nationalforsamlingen – og har fået til opgave at skabe bånd mellem Macrons parti La République en Marche og andre europæiske politiske partier.
Det var netop den proeuropæiske dagsorden, der var afgørende for, at Emmanuel Macron vandt det franske præsidentvalg sidste år, fordi det var på lige præcis dette punkt, han kunne bygge bro mellem højre- og venstrefløjen.
Og selvom den franske præsidents europæiske ambitioner nok er gået ned i tempo – på grund af den europæiske realpolitiks tyngende virkelighed, både i Bruxelles og i flere medlemsstater – er ambitionerne der stadig, omend i tilpasset form.
”For La République En Marche er det sådan, at Europa ligger i vores dna. Valget til Europa-Parlamentet i 2019 er afgørende for vores bevægelses udvikling og realiseringen af præsident Macrons politiske projekt. Samtidig er EU-valget ekstremt vigtigt for Frankrig, der desværre har tabt indflydelse i de europæiske institutioner, selvom vi stadig til en vis grad eksisterer i kraft af vores demografiske betydning,” siger Pieyre-Alexandre Anglade.
En national parlamentariker med fokus på Europa
Magasinet Europa møder ham i Paris’ 18. arrondissement, et af byens fattige kvarterer næsten ude ved den nordlige ringvej, hvor La République En Marches lokalgruppe holder Europa-aften på en lokal café. Aftenens stjerne er netop Pieyre-Alexandre Anglade, Macrons “Hr. Europa”, som avisen Le Monde kalder ham.
Inden hovedpersonen ankom har de fremmødte gennemgået resultaterne af lokalafdelingens indsats inden for La grande marche pour l’Europe, partiets dør-til-dør kampagne for at få franskmændene i tale om Europa. I lokalafdelingen har de banket på 1640 døre, og resultatet er 441 udfyldte spørgeskemaer i forsøget på at finde ud af, hvad franskmændene virkelig tænker om Europa.
Den 31-årige Pieyre-Alexandre Anglade bor til daglig i Bruxelles, fordi han er valgt til Nationalforsamlingen af udlandsfranskmænd fra Benelux-landene. På spørgsmålet om hans rolle som “Hr. Europa”, siger han henkastet, at aviser jo skal lave overskrifter. Men hans europæiske profil er der ingen tvivl om, blandt andet qva hans erfaring som leder af den tjekkiske viceformand i Europa-Parlamentet Pavel Teliczkas kontor fra 2014 til 2017. Nu befinder Anglade sig i fransk politik, men altså med det mål at skabe en plads til den franske præsidents politiske bevægelse på det europæiske plan i Bruxelles og Strasbourg.
Vi er i mål i 2024
”Retningen for det europæiske projekt skal vi kunne definere ved valget til Europa-Parlamentet i 2019. Vi ønsker, at EU bliver en international magt, der er i stand til udøve solid indflydelse i forhold til det 21. århundredes udfordringer. For eksempel skal EU kunne sætte USA på plads i Israel/Palæstina-konflikten eller når det kommer til atomaftalen med Iran. Valget til Europa-Parlamentet er vigtigt, så EU kan blive den internationale politiske magt, unionen ikke er i dag. Et stærkt europæiske fælleskab er en sikring af vores fælles samfundsmodel og værdier. Den europæiske suverænitet supplerer den nationale”, siger Anglade.
Men med den pro-europæiske ambition står den franske præsident og hans bevægelse i nogen grad alene. Ingen af de store politiske grupper i Europa-Parlamentet har interesse i at ændre status quo, mener Pieyre-Alexandre Anglade. Som eksempel nævner han det franske forslag om transnationale opstillingslister til valget. Det blev udelukkende nedstemt i Europa-Parlamentet, fordi transnationale lister kan udfordre de politiske gruppers monopol. Det Europæiske Folkeparti løb eksemplvis fra sin tidligere støtte til konceptet om transnationale lister, forklarer han.
”Vores udfordring er at være i stand til at skabe os en plads i Europa-Parlamentet. Vi er en ny politisk bevægelse, der ikke eksisterede ved valget i 2014. Alle de store politiske grupper i Europa-Parlamentet er grundlæggende delt i deres indstilling til Europa. Det er med til at blokere det europæiske projekt. Vi vil skabe vores plads ved at foreslå et politisk reformprojekt for Europa, der skal være i stand til at samle progressive og demokratiske kræfter hos kristendemokrater og konservative i EPP, socialisterne i S&D og de liberale i ALDE. Vi starter i 2019 og er nået i mål ved EU-valget i 2024.”
Pieyre-Alexandre Anglade peger på, hvor vigtigt det er, at alle politiske partier bruger kræfter på de europæiske spørgsmål. For euroskepticismen er blevet styrket af netop den manglende diskussion af de europæiske spørgsmål. Det er i hvert fald tilfældet i Frankrig.
”Vi skal være villige til både dialog og konfrontation om Europa. Og ikke kun i forbindelse med valget til Europa-Parlament,” siger han.
Derfor har La République En Marche arrangeret dør-til-dør kampagnen om Europa, og Emmanuel Macron har taget initiativ til borgerhøringen om Europa, der finder sted i alle medlemslande.
”Vi skal give europæerne ordet,” siger Anglade og efterlyser, at der igen bliver investeret politisk i det europæiske projekt og i EU’s institutioner.
Pieyre-Alexandre Anglades arbejde med at samle progressive og demokratiske kræfter i Europa tager sit udgangspunkt i Bruxelles, hvor han – i det europæiske mikrokosmos – kan få mange i tale. Meningen er ikke at opbygge en europæiske En Marche-bevægelse, men snarere at finde ud af, hvad mulighederne er sammen.
Han kalder sig selv for en débroussailleur, der på fransk betyder buskads- og kratfjerner.
Valget til Europa-Parlamentet i 2019 kører som nævnt med nationale opstillingslister, men transnationale lister er stadig ambitionen på længere sigt.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/SIPA/ Isa Harsin/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb via MobilePay Støt os fast via Patreon
