Asturierne bor på den spanske nordkyst mellem Biscaybugten og De Cantabriske Bjerge, der danner en naturlig grænse mod regionen mod syd, Leon. Asturien var udgangspunktet for generobringen af det maurisk besatte Spanien. Dette er et vigtigt træk ved den asturiske selvforståelse, som også tæller modstand mod fascismen.
Baggrund af Anders Engberg
TEMA: EUROPAS UKENDTE FOLK | Det er velkendt, at Spanien er et sammensat land sprogligt og kulturelt. Catalanerne mod nordøst er midt i en lang afklaring af deres tilhørsforhold til den spanske stat, og baskerne mod nord, hvis sprog adskiller sig endnu mere fra spansk end catalansk, har ligeledes en meget stærk identitet og en deraf følgende modsætning til centralregeringen i Madrid, som også synes være en uendelig historie med stadig nye kapitler.
Bag disse velkendte regionale identiteter anes en række mindre regionale kulturer, der også har deres markante særkender. Blandt disse er den asturiske. Asturien ligger på den spanske nordkyst mellem Biscaybugten og De Cantabriske Bjerge, der danner en naturlig grænse mod regionen mod syd, Leon. Arealet er 10.604 km2 og befolkningen var godt en million i 2005. I øvrigt har regionen den laveste fertilitetsrate i Europa, 1,07.
Det bjergrige Asturien har haft mange erobrere, men de har aldrig sat sig helt på området. Det gjaldt romerne, der delvist underlagde sig regionen i det første århundrede før Kristi fødsel. Den germanske stamme visigotherne kom til området i 400-tallet og senere kom araberne. Asturien blev imidlertid aldrig helt besat af maurerne, der erobrede langt det meste af Den Iberiske Halvø. Asturien var udgangspunktet for reconquista, den kristne generobring af det muslimsk besatte Spanien. Dette er et vigtigt træk ved den asturiske selvforståelse. Ligeledes at man dengang for godt tusind år siden havde et selvstændigt rige med egen regent. Først i 1300-tallet blev området endeligt indlemmet under Castilien/Spanien.
Industrialisering og tilbagegang
I 1830 begyndte kulproduktionen i regionen og den medfølgende industrialisering har siden været en markant del af den asturiske profil. Der opstod en arbejderklasse, hvoraf mange var tilflyttere fra andre dele af Spanien. I 1934 indledte arbejderne et oprør, der blev knust. I spidsen for nedkæmpningen stod en vis Franco, der få år senere blev leder af det fascistiske Spanien. Asturien var venstreorienteret og derfor ildeset under Franco. Regimet i Madrid afskaffede dets navn og kaldte det Provinsen Oviedo efter den største by. Efter Francos død i 1975 fik Asturien sit navn tilbage i officielle sammenhænge. Så sent som i år er gadeskilte med referencer til mærkedage for fascismen blevet pillet ned (billedet) på foranledning af byrådet i Oviedo.
I 1980’erne kom den industrielle tilbagegang til regionen som så mange andre steder. Miner og virksomheder lukkede, men Asturien står stadig for to tredjedele af Spaniens kulproduktion. Desuden er der jern, zink, kobber, bly og mangan. Fiskerisektoren spiller også en rolle og indenfor landbruget er det især majs, kartofler og frugter, der dyrkes.
Siden 1982 har Asturien haft et regionalråd. Det dominerende parti har været det socialdemokratiske PSOE. Partiet er i regering med det regionale borgerlige parti FAC.
Beskyttet af loven
Det asturiske sprog er naturligvis en afgørende del af asturiernes selvforståelse som et eget folk. I 1994 talte ca. 100.000 det som førstesprog og ca. 450.000 havde det som andetsprog. Der er tre dialekter, vest- central- og østasturisk. Da den centralasturiske dialekt tales af mere end 80 procent af de asturisktalende, er denne udgangspunktet for standardsproget. Asturiske dialekter tales også i begrænset omfang udenfor Asturien, i provinserne Leon og Zamora samt i det nordøstlige Portugal.
Spansk er det eneste officielle sprog i Asturien, men asturisk er dog til en vis grad beskyttet af loven, bl.a. via Det Europæiske Charter for Regionale og Mindretalssprog i EU-regi. Som hos så mange andre små sprog i Europa har den styrkede officielle status i de senere årtier ikke hindret en tilbagegang, og det betegnes i dag som et truet sprog.
Denne udvikling er siden 1980’erne blevet søgt bremset af Akademiet for Det Asturiske Sprog, som bl.a. har udgivet en asturisk grammatik og en ordbog samt tidsskrifter på sproget. Der er også en række forfattere, der skriver på asturisk, bakket op af akademiet.
De fleste elever i folkeskolen og i gymnasiet har asturisk som fag og antallet er kraftigt øget siden 1980’erne, men sprogets overlevelse afhænger af hvor mange, der bruger det i dagligdagen, og det tal er faldende.
Påvirket af omgivende sprog
Asturisk er et vestromansk sprog og tæt beslægtet med de omgivende sprog. Det udgør et dialektisk continuum med de omgivende sprog, cantabrisk mod øst og eonastisk mod vest, dvs. at der er en glidende overgang mellem sprogene, som også kan ses i selve Asturien jævnfør de tre føromtalte dialekter indenfor asturisk. Det adskiller sig fra alle andre vestromanske sprog ved at det har tre køn, hankøn, hunkøn og intetkøn. De andre sprog har kun hankøn og hunkøn. De fleste ord stammer fra latin, hvilket de romanske sprog har til fælles, men der er også ord, der har keltisk oprindelse, som peger imod den fjerne fortid, da den keltiske stamme asturerne boede i disse bjergegne. Også germanske, spanske, franske, occitanske og galiciske ord kan anes i asturisk. Det har, som alle andre sprog, en lang række sprog- og kulturpåvirkninger.
Det asturiske flag er et gult sejrskors på en lysblå baggrund. Korset symboliserer korset, der blev givet af den asturiske konge Alfonso den 3. i 908 til katedralen i Oviedo. Under de to tværarme er de to græske bogstaver alfa og omega, det første og sidste i alfabetet. De symboliserer Gud, som forkynder: ”Jeg er begyndelsen og enden”. Korset siges stadig at befinde sig i katedralen. Flaget blev skabt i 1808 som et samlingspunkt imod Napoleons franske troppers kortvarige besættelse.
En række kendte spaniere er asturiere, bl.a. racerkøreren Fernando Alonso, der har de asturiske farver, blå og gul, på sin hjelm. Fodboldspillerne David Villa og Juan Mata er også asturiere. På et tidspunkt i 1920’erne havde Asturien faktisk sit eget fodboldhold. Traditionen blev kortvarigt genoptaget i år 2000, hvor Asturien spillede tre kampe mod henholdsvis Makedonien, Litauen og Honduras. Asturien var stadig ubesejret efter de tre kampe.
Hestebønner og chorizopølser
De asturiske mad- og drikketraditioner afspejler naturligvis regionens geografi. Der er mange fiskeretter og en berømt stuvning, som udgør et solidt måltid. Ingredienserne er hvide hestebønner, svinebov, blodpølse og chorizopølser. Den kendteste drik er æblecider, som bliver lavet af de mange æbler, der dyrkes her. Da cideren ikke er tilsat kulsyre bliver den skænket på en speciel måde, som kaldes espanciado. Flasken holdes over hovedet, så der kan skænkes med en lang, lodret stråle, der lufter cideren inden den rammer glasset nedenfor.
Den lille kystby Llanes er kendt for sine mange storslåede festivaller, hvor tusinder kommer udenbys fra. Helgenen Sankt Roche fejres den 16. august og Jomfru Maria er i centrum den 8. september. Forinden festligholder man Maria Magdalene den 22. juli. Her bærer mænd træstammer igennem byen til et sted, hvor stammerne antændes til et bål. Det er en af utallige byfester, der med et religiøst udgangspunkt holdes overalt i det spraglede land Spanien.
Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Eloy Alonso/
Læs hele temaet “Europas ukendte folk”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 