De europæiske budgetforhandlinger er lanceret. For at kompensere for indtægtsnedgangen på grund af Brexit og finansiere nye prioriteter inden for blandt andet digitalisering, klima, antiterrorindsats og ydregrænse kontrol, foreslår EU-kommissionen at reducere landbrugsstøtten med 12 procent. Uacceptabelt, ifølge Frankrig, der modtager den største landbrugsstøtte til en fransk landbrugssektor i krise. Sektoren er ikke konkurrencedygtig nok, teknisk bagud og forurener for meget.
Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen
Traditionelt har EU brugt størstedelen af budgettet på landbrugspolitikken og strukturfondene. Mens de øremærkede midler til strukturfondene har været svingende, så har man aldrig rigtig skåret i støtten til de europæiske landmænd. Landbrugsstøtten udgør 39 procent af EU’s nuværende budget for perioden 2014-2020.
Frankrig er traditionelt imod alle nedskæringer på støtten til de europæiske landmænd. En holdning Frankrig indtil videre officielt holder fast i. Læsningen af den franske indstilling er, ifølge en Bruxelles-kilde, at præsident Emmanuel Macron kører Frankrig til kanten, hvad angår reformer og derfor ikke har nok politisk råderum til også at få dem til at sluge nedskæringer på landbrugsstøtten. En stor gruppe af medlemslande – Spanien, Portugal, Italien, Irland samt mange østeuropæiske lande, i alt 19 – støtter den franske indstilling.
Uklarhed om tallene
Hvilke nedskæringer lægger EU-kommissionen op til? Der er, ifølge avisen Le Monde, uklarhed om, hvor meget der skal skæres. En moderat reduktion på omkring 5 procent for perioden 2021-2027 er EU-kommissionens forslag til besparelser i den fælles landbrugspolitik, som der står i Kommissionens pressemeddelelse om den fremtidige budgetramme.
Men det tal tager ikke højde for inflationen i perioden. Tages der højde for den, skal der spares omkring 12 procent for perioden 2021-2027, ifølge en intern EU-note som Le Monde har haft adgang til.
Den direkte støtte til landmændene skæres med 8 procent og EU-medfinansiering af landområdeprojekter som for eksempel etableringsstøtte og omlægning til økologisk landbrug falder med 23 procent i perioden 2021-2027. Frankrig risikerer samlet at miste 5 milliarder direkte støtte til de franske landmænd ud af 55 milliarder euro.
Den franske landbrugssektor har stor politisk vægt
Ødelægge en McDonald’s restaurant, der er ved at blive opført, eller blokade af strategiske steder for samfundsøkonomien som for eksempel raffinaderierne er nogle af de symbolske og økonomiske metoder, franske landmænd tidligere har taget i brug for at udtrykke deres utilfredshed.
Landbrugssektoren i Frankrig har altid haft større politisk betydning, end hvad sektorens vælgermæssige og økonomiske vægt tilskriver.
Det er EU’s største landbrugsland og dermed også den største modtager af landbrugsstøtte. Omkring 20 procent af midlerne i EU’s landbrugspolitik går til Frankrig, forklarer Sophie Thoyer, fransk forsker og ekspert i den fælles europæiske landbrugspolitik.
Franskmændene har en særlig tilknytning til deres landområder og bevarelsen af landbrugene anses for en god metode til at modgå affolkningen, fordi folk flytter ind til byerne.
Historisk har den franske landbrugssektor, med deres største landbrugsorganisation FNSEA i spidsen, været medbeslutningstagere i fransk landbrugspolitik og dermed også i forhold til Frankrigs indstilling til den europæiske landbrugspolitik. Tidligere var landbrugsministeren sågar flere gange en forhenværende formand for FNSEA. Det er dog ikke tilfældet i dag, men den nuværende landbrugsminister Stéphane Travert har en stærk tilknytning til landområderne.
Fransk landbrugs udfordringer
I Frankrig har man, ifølge Sophie Thoyer, som andre steder i Europa en udfordring i forhold til at få nye generationer til at tage over. Og mere end andre steder, har man nok en stærk tilknytning til familielandbrugene, der fortsat er den dominerende model, selvom disse er truet af overgangen til storlandbrug, der styres som virksomheder.
Som i resten af Europa forurener den franske landbrugssektor alt for meget med blandt andet nitrat og pesticider. Og mange små landmænd kan overhovedet ikke overleve økonomisk, hvilket den franske landbrugssektor blandt andet mener er på grund af priserne, der ikke afspejler deres reelle lønomkostninger og skat. Derfor er der illoyal konkurrence mellem de europæiske bønder. Fransk landbrug er ikke konkurrencedygtig.
Flertallet i de franske landbrugsorganisationer er tilhænger af et stærkt produktivt landbrug på frie markedsvilkår, der eksporterer. Dog ønsker man også nogen gange protektionistiske tiltag for at beskytte sektoren.
En anden tendens forsvarer de mindre, eventuelt økologiske, landbrug med kort vej fra jord til bord. Den sidste er særligt populær i den franske befolkning, selvom det ikke nødvendigvis afspejles i deres forbrugsvaner. En af de aktuelle udfordringer for den franske regering er at imødekomme disse to delvist modsatrettede tilgange, forklarer den franske landbrugsekspert.
Kan franskmændene give sig senere i forhandlingsforløbet?
Men franskmændene under Emmanuel Macron er måske lettere at tale med. Hvis de får noget på eurozonebudget samt forsvar og flere franske interesseområder kommer i spil, kan det reformtrætte land måske stå op imod deres stærke landbrugslobby.
Sophie Thoyer peger på, at de franske udmeldinger fra landbrugsministeren Stéphane Travert bakket op af præsident Macron, om at nedskæringer af landbrugsstøtten er uacceptable, kan være et spil for galleriet for ikke at få den fransk landbrugssektor i mod sig allerede nu i starten af forhandlingerne.
Landet gennemfører mange reformer, der har været tre måneders punktuelle strejker ved statsbanerne, så Frankrig har ikke brug for at landmændene også blokere alt op til sommerferien.
Der er nemlig to grunde relateret til landbrugssektoren, der kan være med til at bløde den franske holdning op og få franskmændene til at forhandle anerledes. For det første fordi Frankrig ikke bare er modtager af landbrugsstøtte, men også nettobidragsyder til selv samme. Det betyder, det muligvis vil koste franskemændene penge, hvis nedskæringerne annulleres, fordi det kan betyde stigende medlemsbidrag. For det andet så er det ikke lykkedes for Frankrig at bruge den europæiske landbrugsstøtte de seneste tre år på grund af implementeringsvanskeligheder af EU’s reform af landbrugsstøtten tilbage i 2014. Frankrig sender simpelthen penge tilbage til Bruxelles og bruger således ikke deres andel af den nuværende europæiske landbrugsstøtte, forklarer Thoyer.
Nationalisering af den europæiske landbrugsstøtte
Et spørgsmål er de budgetmæssige teknikaliteter, men EU-kommissionens forslag indeholder ligeledes en simplificering og modernisering af den fælles europæiske landbrugspolitik, der også kan blive en stor mundfuld for Frankrig.
Evalueringen af landbrugsstøttereformen 2014 har peget på problemer med fuldkommen ens miljøkrav på tværs af medlemslandene. Kommissionen lægger derfor op til en nationalisering af den europæiske landbrugsstøtte, hvor hvert medlemsland udarbejder nationale strategier blandt andet i forhold til miljømål, der definerer, hvad de selv skal leve op til. Der er dog nogle minimumskrav. De landbrugsstøttekroner man får tildelt, må bruges frit til at opfylde målene.
De franske landmænd er bekymrede, fordi regelforskellene – at man ikke har fælles mål og ambitioner samt samme spilleregler for at leve op til dem – det vil sige EU’s landmænd vil ikke blive hjulpet på samme måde, kan betyde ulige konkurrence.
I den franske case er det ligeledes en særlig udfordring, fordi en del af den nuværende EU-landbrugsstøtte forvaltes af regionerne – særligt inden for landdistriktspolitik, grønne formål og lokal udvikling. Regionerne er nervøse for, at nationaliseringen af landbrugsstøtten vil betyde, at de fratages kompetencen, fordi der kræves en national strategi.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Ludovic Marin/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 