Den nordhollandske by Leeuwarden er i år kulturhovedstad i Europa. Vand spiller en særlig rolle for byen, der er blevet skabt, truet og forvandlet af havet. Dette særlige forhold bliver i år behandlet kulturelt, når Leeuwardens historie – og fremtid – bliver vendt og diskuteret.
Reportage af Emil Staulund Larsen
Den hvide hingst stormer ind på scenen. En hætte dækker rytterens ansigt, mens han holder en knytnæve strakt truende over hovedet.
”Det er stormrytteren,” råber bønderne fortvivlet.
Skyerne trækker sig sammen. Vand glider over diget. Panikken breder sig. De lyttede ikke til varslerne, og nu kommer bølgerne efter dem.
Mens krisen udspiller sig, sidder hundredvis af tilskuere og holder vejret. Forestillingen De Stormruiter er en fortolkning af den tyske fortælling Der Schimmelreiter fra 1888. Begge historier drejer sig om spørgsmålet; kan et menneske herske over naturen?
I Leeuwarden er spørgsmålet særligt relevant. Store dele af Holland ligger under havets overflade, og historisk har oversvømmelser ikke været et særsyn. Med sin placering i nord ud til havet, har borgerne i regionen Friesland stået ansigt til ansigt med truslen mange gange.
Senere er denne trussel blevet forvandlet til muligheder og nyt liv til regionen, og da Leeuwarden blev valgt til at være en af årets to europæiske kulturhovedstæder (den anden er Valletta, Malta), stod det klart, at vand skulle spille en stor rolle i årets program.
Europas vandcenter
Udenfor den historiske bykerne ligger forskningsinstituttet Wetsus. Rundt om bygningen hænger lange bølgeformede bjælker, mens små søer beskytter instituttet som en middelalderfæstning. På sin vis er det Leeuwardens nye slot og en bastion i Europa.
Forskningsinstituttet Wetsua er på sin vis Leeuwardens nye slot og en bastion i Europa.
”Leeuwarden er Europas center for vandteknologi,” fortæller Johannes Boonstra, administrerende direktør.
Det er ikke bare varm luft. Bag Johannes Boonstra hænger en hollandsk artikel på væggen med en overskrift i stil med ”Hver by har deres Silicon Valley”. Til at illustrere budskabet har artiklen brugt et billede af Wetsus, og det er ikke uden grund. I Holland har hver by og region tradition for at specialisere sig indenfor et særligt område for virksomheder og uddannelse. Leeuwarden er samlingsstedet for vandteknologi.
Wetsus indefra. – Foto: Hoge Noorden/Jaap Schaaf
”Historisk set har Friesland været domineret af landbrug. I 1980’erne var der store problemer med overfladevand, og det skabte en interesse for, hvordan man kunne rense og bruge dette vand,” fortæller Johannes Boonstra.
Senere satsede byen på vandteknologi, og virksomheder begyndte at samle sig i Leeuwarden. For nyligt var Wetsus og Water Campus Leeuwarden vært for den store konference European Water Tech Week, hvor vandteknologi-ledere fra USA, Kina og Korea blandt andet kom på besøg. Derudover har Wetsus forskere fra 30 forskellige lande.
”Vand er en økonomisk fundament her. Wetsus og vandteknologi har tiltrukket mange firmaer og højtuddannede, hvilket har været med til at holde på de unge, kloge hoveder i området.”
Det centrale Leeuwarden. – Foto: /Ritzau Scanpix/Romy Arroyo Fernandez/NurPhoto via ZUMA Press/
Mens Leeuwarden har haft titlen som Europæisk Kulturhovedstad, har Wetsus fået en mulighed til at nå igennem med deres viden på ny vis.
”Byen er meget livlig nu. Programmet er primært om kultur, og jeg kan godt lide kultur. Mange events er forbundet til temaet om vand, og man kan bruge kulturen til at få et budskab frem,” fortæller Johannes Boonstra.
Indenfor den historiske bykerne står det hurtigt klart, at Johannes Boonstra har ret, når han siger, at der er vand i alting i Leeuwarden. Ved siden af et stort, gammelt træskib, ligger to moderneudsende kasser på vandet. Husbåds-udstillingen består af en række installationer, der hver især fortolker vand. En gave fra nabobyen Grooningen, hvorfra Hollands første hydrogen-tog desuden går til Leeuwarden.
11 springvand og én protest
Byens gamle fængsel, Blokhuispoort, er langsomt blevet forvandlet fra deprimerende forfald til et renoveret samlingspunkt med et hostel, små virksomheder, restauranter og hovedkvarteret for holdet bag kulturhovedstaden. Her fortæller Claudia Woolger, én af de fem kunstnerisk-ansvarlige for programmet, om baggrunden for programmet.
”Kultur er et middel til at undersøge og diskutere. Det er et sted, hvor borgerne kan føle sig trygge til at debattere, føle og undersøge udfordringer og forskelligheder,” fortæller Claudia Woolger, der har været involveret i tidligere kulturhovedstæders programmer som i blandt andet Glasgow.
Kultur kan åbne diskussioner i lokalsamfundet, men den kan også binde lokalsamfund sammen. Når kanalerne fryser til is, og isen er tyk nok, afholder de lokale ’Elfentdentocht’. Et skøjteløb mellem de 11 historiske byer i regionen, der alle er forbundet gennem kanalerne. Men det er en del år siden, det sidst har været muligt.
”Løbet har ikke været afholdt siden 1997. Kald det global opvarmning, klimaforandringer eller hvad du vil, det er mange år siden. Men vi har valgt igen at forbinde byerne. Vi inviterede 11 kunstnere fra hele verden til at skabe hver deres springvand, og dermed binde byerne sammen igen – og igen med vand som tema!”
Det er simpelthen ikke muligt at ignorere vand i byen, mener Claudia Woolger. Det har dog fået kritik, at ingen af kunstnerne var fra området. Derfor gik de lokale sammen om at lave deres egen 12 springvand – et transportabelt penis-springvand, der sprøjter, hver gang det indbyggede toilet bliver skyllet ud.
Kultur som samlingspunkt
I rådhuset er Sjoerd Feitsma, viceborgmester for kultur og medlem af PvdA, begejstret for, hvordan kulturåret er gået indtil nu. Han ser en anelse udmattet ud, men det er forståeligt. Det har været et travlt år. Han synes, de har haft succes med deres ambitioner om at involvere lokale, skabe sammenhold og få folk til at stoppe op og tænke.
”Vi vidste godt, at vi ikke ville komme til at redde planeten, men vi har haft held med at skabe noget opmærksomhed om eksempelvis FN’s verdensmål og om vigtigheden af vand og vandteknologi for byen,” fortæller Sjoerd Feitsma.
Eksempelvis har teaterfolk besøgt Wetsus for at forklare noget af deres forskning gennem skuespil og forestillinger. Forskerne kunne selv se, hvordan deres viden på ny blev formidlet til de lokale.
”Det er en begyndelse. Det har været en stor mulighed med kulturåret, og vi har kunne forbinde forskellige institutioner i byen gennem kultur. Intet af det, vi har lavet, har bare været for sjov. Der har altid været en dybere mening med det,” siger Sjoerd Feitsma.
Kulturprogrammets officielle åbningsbillede. – Foto: Heleen Haijtema og Tryntsje Nauta.
”Jeg tror, at kulturprogrammet har gjort folk opmærksomme på, for hvor nødvendigt vand vil blive de kommende år, og at de ved, hvilken rolle vand spiller i byen – også som økonomiske muligheder. Vand var en trussel, blev en mulighed, men kan blive en trussel igen i fremtiden, da store dele af Leeuwarden og regionen ligger under havets overflade.”
Stormrytterens varsel
En anden udstilling i Leeuwarden hedder Places of Hope. Her går de besøgende igennem en labyrint-lignende udstilling, hvor de bliver konfronteret med teknologi, valg og visioner for fremtiden. Ambitionerne er høje, men nødvendige.
”Jeg har aldrig oplevet, at der har været så lidt vand i området som i sommer,” fortæller Joannes Boonstra.
”Tørken har skabt en helt anden opmærksomhed på, at vand ikke bare er en uendelig ressource. Hvis man ser i Sydeuropa kan man se, at selv i Europa kan vandmangel blive en trussel.”
Udenfor Wetsus ligger en stenplade på jorden med ordene fra den berømte kinesiske filosof Laozi, hvori han både hylder vandets udbytte og advarer mod dets magt. Ligesom i teaterstykket om stormrytteren er det centrale spørgsmål, hvorvidt man kan kontrollere det ukontrollerbare. De frisiske heste, det vilde hav, verdens gang.
De Stormruiter. – Foto: Ruben van Vliet.
Det spørgsmål har de lokale stået overfor gang på gang i Leeuwarden og i Friesland. Det har tilmed ledt til et særligt udtryk ’polderen’, som Claudia Woolgar forklarer, som kommer af digerne i marskområdet.
”Det var stædige mennesker, der valgte at blive her og bygge digerne. Dengang Friesland blev skabt, måtte man bygge diger på diger for at kontrollere vandet og overbevise de beboer om, at det var nødvendigt at arbejde sammen. Det var nødvendigt at samarbejde for at overleve. ’Polderen’ handler om at blive enige og nå et kompromis gennem diskussion.”
Det er den kamp bønderne stod med i fortællingen om stormrytteren, og det er den kamp, borgerne i Leeuwarden står med fortsat.
Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.
Foto i artiklens top: /Ruben van Vliet/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 