På trods af de gule vestes oprør og præsidentens dalende popularitet, spås Emmanuel Macrons parti La République en Marche alligevel en lille sejr ved valget til Europa-Parlamentet i Frankrig den 26. maj. Valgkampagnen har dog svært ved at lette, og franskmændene er mere optagede af “den store debat” end af det næste europæiske valgdrama.
Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen
Siden efteråret har de gule veste spontant, uorganiseret og uden leder ført Frankrig ud i en social, politisk og demokratisk krise.
Godt nok er de gule vestes oprør og de til tider voldsomme demonstrationer aftagende, både når det kommer til antallet af deltagere og opbakningen fra franskmændene, men den mangehovede bevægelse er stadigvæk dagsordensættende i fransk politik. Og vil sandsynligvis også være det, når Frankrig den 26. maj skal vælge sine 79 europaparlamentarikere.
Risikoen for, at valget forvandler sig til en folkeafstemning for eller imod Macron, er blevet forstærket af de gule vestes store modstand mod netop hans person.
Men lige nu er franskmændene mest optaget af le grand débat national (den store nationale debat), seneste initiativ i rækken af præsidentens svar på de gule vestes demonstrationer, hvor en bred vifte af samfundsemner – blandt andet skattepolitik og grøn omstilling – med en vis succes, diskuteres indtil 15. marts.
Det er ikke nødvendigt at stemme
”Den store debat vil sandsynligvis fylde meget i EU-valgkampagnen. Oppositionen vil proklamere ubrugeligheden af debatten og kræve Macrons afgang. Præsidenten vil sige, at folket har talt og forsøge at tage det videre i sit europæiske projekt. Det kommer til at handle for meget om nationale spørgsmål,” siger Théo en 21-årig litteraturstuderende, der deltager i en Europadebat hos Jeunes Européens – Étudiants de Paris.
Europaparlamentsvalget i maj virker under de studerendes debat langt væk. EU-institutionernes funktionsmåde gennemgås pædagogisk af en af de unge. En debat om, hvordan man kan styrke folks følelser for unionsstatsborgerskabet følger efter. Der kommer øl på bordet til de blot syv deltagere.
Vores demokrati er desværre i en situation, hvor mange ikke anser det for nødvendigt at stemme til valget til Europa-Parlamentet, fordi det ikke er ligeså vigtigt. De tager sig ikke tid til at sætte sig ind i tingene, eller glemmer simpelthen at skrive sig op på valglisten, forklarer Sophie, en anden studerende der også er med til debatten.
Tre ud af fire franskmænd er interesseret i valget til Europa-Parlamentet om knap tre måneder, men kun 42 procent ved med sikkerhed, at de vil stemme, ifølge avisen Le Monde (meningsmåling realiseret blandt 10.002 personer i samarbejde med statskundskabsinstituttet Cevipof og tænketanken Fondation Jean-Jaurès mellem den 15.-21. februar 2019).
Holder tallet stik, vil den franske valgdeltagelse ligge på samme niveau som ved EU-valget i 2014, hvor den lige akkurat rundede 40 procent.
De traditionelle partier dømt ude
Den nye sekvens af politiske begivenheder, som de gule veste har åbnet op for, ser ud til at bekræfte en allerede eksisterende tendens i fransk politik. Nemlig at de traditionelle politiske magtpartier er dømt ude og nye politiske bevægelser, samt det populistiske ekstreme højre inde.
Macrons nye bevægelse La République en Marche (LRM) spås ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, ifølge Le Monde, en lille sejr med 23 procent af stemmerne, uanset om de gule veste stiller op. Marine Le Pens Rassemblement National (RN, tidligere Front National) står til 21 procent af stemmerne og 19,5 procent, hvis de gule veste stiller op.
Den franske venstrefløj lider kraftigt under deres manglende evne til at samle sig om et fælles politisk projekt. Den tidligere præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchons parti La France Insoumise (LFI) ser ud til a kunne få mellem 8 og 8,5 procent af stemmerne. Det samme gælder partiet Europa – Økologi – De grønne. De to forskellige socialistiske valglister står hver til mellem 5 og 5,5 procent af stemmerne, afhængigt af de gule vestes tilstedeværelse.
De franske konservative, Les Républicains (LR) står til blot 12 procent af stemmerne. Mange af deres vælgere ser i stedet mod LRM eller RN.
Stiller de gule veste op?
Kombinationen af de gule vestes bevægelse og den nationale debat tager franskmændenes opmærksomhed væk fra de europæiske spørgsmål.
Det er fortsat usikkert om de gule veste stiller op med en eller flere lister. 4,5 procent af stemmerne kan de få, forudsiger Le Mondes meningsmåling, hvis de gør. De kan beslutte sig indtil 3. maj.
Flere gule veste-lister er allerede i spil, men de viser også bevægelsens udfordringer med at samle sig om at drive et politisk projekt fremad sammen.
”Ralliement d’initiative citoyenne (RIC)” er en dem, men allerede tre uger efter lanceringen havde fem ud af de indtil videre ti annoncerede kandidater forladt projektet. Der er blandt andet problemer med at få et konkret valgprogram på plads, manglende finansiering og strategiske uenigheder mellem kandidaterne.
Politisk fornyelse?
Størstedelen af de franske partier har allerede nu afsløret deres spidskandidater. LRM forventes dog først at gøre det samme tidligst ved afslutningen af den store debat den 15. marts. Macrons parti vil angiveligt prøve at samle flere pro-europæiske kræfter og satse mere på holdet, frem for spidskandidaten i mangel på en passende politisk personlighed med rette kaliber.
Flere politiske partier stiller med unge spidskandidater. Det er nyt i Frankrig. Le Pens parti RN med den 23-årige Jordan Bardella, der har været medlem af partiet siden han var 16 år og har erfaringer som blandt andet talsmand for partiet og lokalpolitisk i Paris-forstaden Seine-Saint-Denis med i baggagen.
Venstrefløjspartiet LFI stiller med den politiske novice Manon Aubry på 29 år, der har været talskvinde for NGO’en Oxfam med speciale i kampen mod ulighed og skatteunddragelse.
LR ønsker at tækkes det konservative højre og stiller med spidskandidaten François-Xavier Bellamy. En ukendt katolsk opdraget, filosofilærer på 33 år, hvis kandidatur har skabt polemik i partiet blandt andet på grund af hans, godt nok uden for partilinjen, modstand mod fri abort.
At ungdommen kommer til er en politisk fornyelse, men kan også være et udtryk for den lave prioritet, Europa-Parlamentet har i forhold til den nationale politiske dagsorden.
Europæiske alliancer
Emmanuel Macrons pro-europæiske politiske program var en vigtig nøgle til hans succes med at bygge bro mellem højre- og venstrefløjen ved det franske præsidentvalg i maj 2017. valget til Europa-Parlamentet i 2019 er afgørende for udviklingen af hans politiske bevægelse LRM og for realiseringen af hans politiske projekt for Frankrig og Europa.
LRM, der ikke på nuværende tidspunkt har folkevalgte i parlamentet, har for længst opgivet ambitionen om paneuropæiske valglister, men ønsker fortsat at skabe alliancer i det kommende Europa-Parlament.
Ambitionen er at samle progressive kræfter fra kristendemokraterne og de konservative i EPP, socialisterne i S&D og de liberale i ALDE og skabe en samlet MEP-gruppe henover midten.
Men Macron og LRM er på grund af de gule veste politisk svækket og det bemærkes også i Europa. Man kan i den grad så tvivl om deres kapacitet til at skabe europæiske alliancer. Og tilmed om det overhovedet bliver muligt for den franske præsidents hold at skabe sig en passende europæisk politisk platform i ALDE-gruppen, som ser ud til at være den sidste og eneste mulighed.
Et vigtigt valg
Valget til Europa-Parlamentet i Frankrig 2019 er også Emmanuel Macrons første vælgertest, siden han blev valgt som præsident i maj 2017. Den store debat køber præsidenten tid og positiv medieomtale. Men hvordan denne omsættes strategiske for at genvinde franskmændenes hjerter og gøre ham til det franske valgs vinder er uklart.
Til hvad og hvordan den store debat skal omsættes politisk forventes annonceret af præsidenten i april og derefter eventuelt beslutningen om, om der skal afholdes en folkeafstemning for at afslutte debatten, sandsynligvis en gang til efteråret.
Emmanuel Macron skulle være stærkt fristet til at afholde en folkeafstemning, men ikke på samme tid som valget til Europa-Parlamentet den 26. maj, som flere fra præsidentens inderkreds sagde til franske medier i starten af februar. For det ville være en katastrofe for Frankrig og Europa.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Bernard-Couttereau/bestimage/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 