I Frankrig er det daglige baguette ligesom danskernes forhold til rugbrød, og et bageri findes på nærmest hvert gadehjørne, eller i hver en lille by. I Paris-forstadsbyen Montreuil ligger der et særligt økologisk bageri, med en kommunistisk og anarkistisk virksomhedstilgang, hvor de ansatte er selvstyrende, og kunderne betaler efter evne.
Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen
TEMA: EUROPAS FORSTÆDER | Man træder op af metro Croix de Chavaux. Lidt overvældet for det er et ukendt område. Går op ad gaden i skyggesiden, da hedebølgen brænder fra himlen, til Place du Marché og til højre let op ad bakke i beboelseskvarteret med små pavilloner og enkelte mindre højhuse.
Det er tidlig frokosttid, og kunderne kommer i små hug i bageriet La conquête du pain (Erobringen af brødet) opkaldt efter et af den russiske anarkist Peter Kropotkins vigtigste værker af samme navn. Bogen, som forfatteren skrev på fransk, udkom i Paris i 1892, er en kritik af kapitalismen og foreslår et decentraliseret økonomisk system, hvor man hjælper og samarbejder med hinanden frivilligt.
Du kan købe brød til krisepris
Bageriet på hjørnet har to priser per produkt. Prisen for et økologisk baguette er 1 euro, men det kan også fås til kriseprisen 75 eurocent. En brødkurv står der, hvor man kan stille et baguette, man har købt, gratis til rådighed for andre kunder. Ved lukketid gives alt ikke solgt brød væk vederlagsfrit.
For kun at betale kriseprisen skal man blot bede om det, hvilket kræver, at man tør at bede om hjælp. Mange ældre gør det, men også unge på kontanthjælp anmoder om kriseprisen.
”Vi oplever, at folk ikke tør bede om kriseprisen. Nogle har svært ved at gå ind i bageriet og tage et gratis baguette, eller også kommer de, går hurtigt ind, tager et baguette og ud igen, når der er mange kunder”, forklarer Julien, der er bagerjomfru og med på leveringsholdet.
På mange måder en forståelig reaktion, men bageriets rolle er også at uddanne folk, så de ikke er flove over deres situation.
La conquête du pain’ s prisliste. – Foto: Dyveke Johansen.
Julien kan godt lide at ruske folk lidt ud af den traditionelle forbrugerrolle i vores kapitalistiske system. Vi skal dele med hinanden, så han opfordrer også nogle gange de velhavende kunder til at spise et gratis baguette. De kan jo altid betale en anden dag.
Spis en Marx eller Rosa Luxembourg sandwich
På væggen hænger portrætter af historiske, anarkistiske og kommunistiske, personligheder, der våger over det lille butikslokale, hvor man også kan slå sig ned i en minisofa med et stykke aktivistlitteratur, der står i vindueskarmen, eller tage en betalt eller gratis filterkaffe ved barbordet sammen med sin croissant. Det bestemmer man selv. Man fristes til at spise en af personlighederne i deres reinkarnerede sandwichform.
”Bageriets filosofi er et centralt politisk og socialt budskab: At tage ansvar for – og have magten over -arbejdsredskaberne, maskinerne og beslutningerne i organisationen, der kræver, at man involverer sig,” siger Julien.
60 procent af produktionen bliver solgt i butikken, mens 40 procent leveres til restauranter, økologiske salgssteder og velgørenhedsorganisationer. Noget af produktionen ud af huset gives også væk. Hver torsdag produceres 10 kilo frisk brød til les Restos du Cœur, der uddeler fødevarer til værdigt trængende.
Opgør med det stive hierarki
Bageriet har ti fastansatte. De lægger vægt på at have praktikanter og på at hjælpe folk, der er prøveløsladtå . På trods af en presset hverdag, hvor maskiner går i stykker og kolleger lægger sig syge.
Alle ansatte får den samme timeløn, og lønniveauet er lavere end hos andre bagere i det økologiske segment. Det erprisen for at være solidarisk, at tilbyde krisepriser og gratis brød. En anden forskel er, at de ansatte ejer maskinerne.
Deres baggrunde er forskellige, og de fleste kommer fra andre brancher. Kun en ud af de tre bagere er oprindeligt uddannet bager, og Virginie en anden bagerjomfru, der også tager sig af administration og lønningerne, er antropolog.
”Min motivation er det kollektive projekt. Jeg ville aldrig sælge brød andre steder. Projektet kræver vores personlige involvering.”
La conquête du pain’ s produktionskapacitet udnyttes fuldt ud.- Foto: Dyveke Johansen.
Traditionelle, franske bagerier har et stejlt hierarki, men det har La conquête du pain gjort op med. De har et uformelt hierarki, der er mindre autoritært. Teamet tager beslutninger på et møde hver 14. dag. Svært at få tid til, når ovn og butik skal køre.
For holdet er rytmen ikke let. Der er stress, og forretningen har mange udgifter og tvungne krav pålagt af det omkringliggende samfund, der kræver meget af dem.
Det lokale bageri
Montreuil var før i tiden en arbejderby med mange nationaliteter, hvor man kun arbejdede og sov. Men metroen kom dertil, og i dag er befolkningen sammensat af flere grupper, socialt udsatte kvarterer, parisere der køber ejedomme, freelancere og kunstnere.
Og før var der også flere lokale butikker – en slagter og en bar – lige ved siden af La conquête du pain.
Men butikken holder fast i deres kvarter, hvor naboerne og kunderne i hårde økonomiske tider solidarisk har givet penge for at forretningen kunne fortsætte.
”Mange af kunderne i nabolaget er opmærksomme på os, og hvordan bageriet går. Der er tillid og vi kender folk,” siger Julien.
Mange af kunderne i nabolaget er opmærksomme på, hvordan det går bageriet. – Foto: Dyveke Johansen.
Nogle kunder kommer langvejs fra og tanker op med brød til ugen, fordi bageriets brød er så godt. Men de fleste franskmænd køber brødet i deres eget kvarter.
”Folk fra la cité (det udsatte kvarter) oppe ad bakken kommer ikke herned for at købe deres baguette, selv om det har en god kvalitet og er billigt,” siger Virginie
Hvis bageriet lå 1 km væk, ville jeg nok ikke komme hver dag
”Projektet er interessant, fordi man hjælper hinanden, brødet er godt og billigere end andre steder i kvarteret. Jeg køber mit brød hos La conquête du pain, fordi jeg bor lige ved siden af, men det er også vigtigt at støtte op om gode projekter i disse hårde tider. Men hvis bageriet lå 1 km væk, ville jeg nok ikke komme hver dag”, siger Bruno, der er fotograf og stamkunde.
”Ideen med en anderledes virksomhed, end det vi kender, er god, og alle deres brød er virkelig lækre, men jeg ved ikke, om jeg kan mærke virksomhedsfilosofien i brødets kvalitet,” siger Manon ,tilflytter fra Paris, der kun er kunde indimellem, fordi hun ikke spiser brød hver dag.
Bageriet er kendt i Montreuil, og nogle gange får hun bestillinger fra familien. Der skal købes med, når hun besøger dem.
La conquête du pain’ s produktionskapacitet udnyttes fuldt ud, og de mangler plads særligt i bageriet nede i kælderen. 1 euro har prisen på baguette været i mange år, men den stiger måske, fordi elektricitetspriserne er steget i Frankrig og så ville det også være godt, hvis de ansatte kunne få lidt mere i løn.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /Dyveke Johansen/
Læs hele vores tema om Europas forstæder
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 