Babel: Litteratur som primetime-tv

I Sverige findes et litteraturprogram, som tør tage litteraturen seriøst, og som tør holde fast i sin ret som folkelig oplysning. Sverige er sådan set også et af de internationalt mest anerkendte lande, når det kommer til litteratur, og derfor er det måske ikke så sært, at lige netop SVT hylder bøgernes univers og inviterer alt fra Hanne-Vibeke Holst til Salman Rushdie ind til en snak om at sætte pen til papir.

Af Morten Rohde, NabolandsKanalerne

Allerede i 2010 beskrev Information under den let ironisk-sensationelle overskrift ”I Sverige taler man om bøger på tv”, hvordan Sverige i modsætning til Danmark havde et kompromisløst litteraturprogram på TV – som endda blev sendt i primetime!

I Danmark havde man på det tidspunkt ladet ’Smagsdommerne’ tage over for det tidligere litteraturprogram ’Bestseller’. Et program, der i det meste af sin levetid havde figureret uden for primetime, og som altså ydermere blev erstattet af ’Smagsdommerne’s mere brede og mindre litteraturspecifikke profil.

Om end et andet mere litteraturspecifikt program, ’Ordkraft’, ligeledes var blevet sat i søen, blev dette dog aldrig nogen seersucces og måtte lukke nogle år efter uden at have efterladt det store eftermæle.

Dette er indtil videre blevet litteraturudsendelsernes skæbne i Danmark, hvor intet tv-program dedikeret til bøgernes verden har formået at nå mere end et par år på tv-skærmen, før det lukkes ned igen på grund af svigtende seertal eller manglende opbakning til programmets format.

Men anderledes står det altså til i Sverige, hvor programmet, som Information i 2010 beskrev med stor forundring, den dag i dag kører ufortrødent videre i bedste sendetid.

’Babel’ hedder det, og det kan i år fejre 15-års jubilæum med en sæson 32, der er stadig lige så standhaftigt dedikeret til livet, læsningen og skriveriet, som det var fra sin dåb i 2005 og i sine ungdomsår i 2010.

Programmet, der har den 50-årige forlægger Jessika Gedin som vært, kan med sine 150.000 seere i gennemsnit ganske vist heller ikke pryde sig af at kunne lægge de svenske gader øde, men seerskarens trofasthed samt SVT’s ønske om at kunne bære kulturprogrammer som ’Babel’ sår ingen tvivl om, at et sådant program hører hjemme på den svenske tv-flade.

Hvad kan svenskerne så med litteratur?
Og svenskerne har måske ganske god grund til at gå op i det med litteratur. For der er faktisk noget, der tyder på, at svenskerne er ferme til at skrive.

UNESCO’s Index Translationum, som er et forsøg på at føre statistik over de mest oversatte værker og sprog i verden, viser, at svensk er det syvende mest oversatte sprog i verden og det på trods af kun at være det 96. mest talte sprog i verden (2010).

Dansk følger ganske vist på en niendeplads med lidt over halvt så mange oversatte værker som svenskerne, så målt per indbygger er danske og svenske oversættelser ligelidt repræsenteret i verdenslitteraturen.

Men modtagelsen af den udgivne litteratur viser dog en eftertrykkelig overhånd til det svenske ord.

Med en beholdning på knap syv procent af verdens nobelpriser i litteratur er Sverige det land, som har modtaget femte flest af de eftertragtede litteraturpriser.

Blandt modtagerne af prisen finder vi bl.a. Selma Lagerlöf, der i 1909 som den første kvinde nogensinde fik prisen for sine kanoniske værker, hvoraf ’Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige’ er et af de bedst kendte.

Bognørder herhjemme kan med garanti også finde en svensker på boghylden i stuen, og vi finder da også næsten hver uge en svensk forfatter på bøgernes topsælgerliste.

Jo jo, svenskerne kan sælge!

At dedikere sig til litteratur
Her kommer ’Babel’ ind i billedet som vartegnet på, at litteraturen er et emne, som man bør både belyse og diskutere i almennyttighedens tjeneste.

SVT har valgt at fastholde sin støtte til programmet, der ikke bliver båret af action, breaking news og smarte farver, men som bliver båret af en stærk dedikation til ønsket om at bevidne litteraturens vigtighed for den svenske selvforståelse.

Og måske der også er masser at hente for os danskere i de 60-minutters interview, digtlæsning og litteraturkritik, som hver ’Babel’-udsendelse er opbygget af.

For når det ikke er de største svenske forfattere, der sidder i den varme stol, og det ikke er Suzanne Brøgger eller Hanne-Vibeke Holst, der taler om moderne livsførelse, så er det alt fra den engelske fysiker og forfatter Simon Singh til den nigerianske supersællert Chimamanda Ngozi Adichie, der taler om bl.a. matematikken bag jokes og om kønsdiskrimination i litteraturverdenen.

“Når mænd skriver lovestories, kalder vi dem stor litteratur. Når kvinder skriver lovestories, kalder vi dem lovestories”, udtalte Adiche, da hun besøgte ’Babel’ i 2012, og satte derved spørgsmålstegn ved vores forståelse af litteratur, køn og kritik.

Der er grund til at diskutere spillerummet mellem litteratur, menneske og verdensanskuelse. Man kan i hvert fald risikere at blive en hel del klogere på sig selv, verden og historien.

Jan Guillou og sæson 32
Den nye sæson lægger ud med en forfatter, der om nogen har søgt at beskrive vores allernæreste historie med en perlerække af romaner.

Bestseller Jan Guillou gæster studiet d. 28. august for at tale om afslutningen på tiende bog i det gigantiske bogprojekt ’Det store århundrede’, og hvad der skal ske nu, hvor projektet, der startede i 2011, har nået sit sidste kapitel.

Senere i sæsonen er kanonen Agatha Christie det hotte emne i kraft af 100-året for hendes debutbog, og prismagneten Agneta Pleijel er i studiet for at diskutere sin nye bog.

En lille superstjerne bliver det også til i programrækken, og dette vil vi løfte sløret for senere på året.

Se med fredag d. 28. august kl. 18.30 på SVT2, og bliv klogere på litteraturen og verden samt på, hvad du skal læse i efteråret, når de mørke timer skubber dig mod læselysets lyst.

Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt på Nabolandskanalerne.dk den 25. august 2020

Foto i artiklens top: SVT/BABEL.