Hvordan bør Europa forholde sig til migrationsstrømmene? Skal de standses? Eller håndteres? Måske ligefrem bydes velkommen? Hvad stiller EU op med de mange mennesker udefra, som søger beskyttelse eller muligheder i Europa? Er det grænseområdernes ansvar at holde dem ude? Kan vi uddelegere vagtfunktionen til lande uden for EU?
Det er blandt spørgsmålene ved en række debatarrangementer, hvor
Spaniens førende migrationsekspert
José Carlos Cabreras Medina
gæster
Aalborg den 25.10
(2 arrangementer)
og
København den 29.10
(1 arrangement)
Medina bliver interviewet af Spanien-korrespondent Sara Høyrup
Debatmøderne har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet fra puljen til Debatter om Europas fremtid. Debatterne er led i en række borgerhøringer over hele Europa i forbindelse med ”Konferencen om Europas Fremtid”. Tilhørerne har derfor mulighed for at komme med ideer og synspunkter, som bliver givet videre til EU’s digtale platform for at inspirere til EU’s fremtidige arbejde/indsatsområder inden for emnet.
Arrangementerne er gratis og foregår på følgende datoer og steder:
Aalborg, mandag 25.10 kl. 9-11:
Adresse: Aalborg Universitet, Kroghsstræde 3, lokale 3136
Organiseret af Magasinet Europa og spanskfaget ved lektor Ana María Macías García
Tilmelding senest dagen før på mailadressen: aalborg1@magasineteuropa.dk
Deltagelse er gratis
Aalborg, mandag 25.10 kl. 13.30-15.30:
Adresse: Remissen ved Aalborg Banegård
Organiseret af Magasinet Europa og VUC & HF Nordjylland ved lektor Solveig Lauritsen
Tilmelding senest dagen før på mailadressen: aalborg2@magasineteuropa.dk
Deltagelse er gratis
København, fredag 29.10 kl. 12-14:
Adresse: Københavns Universitet, KUA 2, Bygning 27, lokale 17
Organiseret af Magasinet Europa og spanskfaget på institut “Engerom”
Tilmelding senest dagen før på mailadressen: kua@magasineteuropa.dk
Deltagelse er gratis.
José Carlos Cabrera Medina er Spaniens førende migrationsekspert og konsulent for såvel den spanske som den marokkanske statsadministration og kilde i Spaniens førende medier. Han er arabist og vært på Canal Sur Radio, har arbejdet i 15 år på børnehjem i grænselandet, hvor mange mindreårige starter deres nye europæiske liv alene uden deres forældre. Han rejser fra Andalusien til Danmark for at præsentere sin viden og bidrage til debatten om EU og Migration.
Sara Høyrup er fri udenrigskorrespondent i Spanien. Hun er bosat i Sevilla efter mange år i Barcelona. Hun fungerer som fixer og tolk for tilrejsende kollegaer og arrangerer studieture til hele landet. Hun er kandidat i spanske forhold og masteruddannet simultantolk og masteruddannet journalist.
I interviewet kommer de ind på børns rettigheder, jagten på lykke, menneskesmuglere, integration, Frontex vs. Mare Nostrum, kultursammenstød og altså, hvordan Europa bedst kan håndtere migrationen – og tilhørerne inviteres ind i debatten og deres ideer samles ind.