Den danske ligestillingskamp er langt fra slut, og vi ligger faktisk langt nede på visse barometre, når vi sammenligner os med andre EU-lande, vi normalt sammenligner os med, samt de nordiske lande.

Baggrund af Belkisa Selmani

TEMA: EU, DANMARK OG LIGESTILLINGEN | I Danmark synes vi, at det går godt. Men én ting er, hvad vi går og tror, noget andet er de kolde fakta. For realiteten er den, at Danmark faktisk scorer lavt, når det kommer til ligestilling – i hvert fald sammenlignet med vores nabolande, herunder de nordiske EU-medlemslande Finland og Sverige, de øvrige nordiske lande samt visse andre EU-lande, vi normalt sammenligner os med.

Den seneste måling i Global Gender Gab Report, som er det internationale ligestillingsindeks, viser tilbageskridt for ligestillingskampen i Danmark. Vi ligger nu i 2022 på en 32. plads ud af i alt 146 lande, mens vores nordiske nabolande ligger i top fem. Desuden ligger vi lavere end en række andre EU-lande og endda lavere end lande, vi normalt kritiserer.

Det kan ifølge Drude Dahlerup forklares ud fra danske ”softe” regler, når det kommer til ligestillingskampen. Hun er dansk professor, kvinde- og samfundsforsker, også kendt som europapolitiker.

”Dansk ligestillingspolitik gik i stå i 90’erne og 00’erne, hvor vi har hvilet på laurbærrene fra tidligere nordisk føring i EU og verden,” siger Drude Dahlerup.

EU i dansk ligestilling
Danmark blev medlem af EU den 1. januar 1973 (efter end folkeafstemning i 1972) og har siden været en del af de visioner om ligestilling, der er en del af unionens principper.

Den fælles tanke i EU er, at diskrimination på baggrund af køn, nationalitet, seksualitet og race er forbudt, og hvis vi først lige skal dvæle ved de øvrige nordiske lande, herunder EU-medlemmerne Sverige og Finland, er det tydeligt, at disse lande er gået foran i foran med at implementere eksempelvis kønskvoter og en række andre EU-anbefalinger om bl.a. at imødekomme diskrimination på arbejdsmarkedet. Den tilgang har ikke været gældende i Danmark, hvor anbefalinger blot har været til debat, indtil EU har grebet ind. Et eksempel er den seneste lovgivning om øremærket forældreorlov til mænd, som trådte i kraft i Danmark i august. Reglen stammer fra EU, men den blev først til lov tre år efter vedtagelsen i EU i 2019.

”Mens Danmark har gemt sig bag EU-reguleringer, har de øvrige nordiske lande gået foran EU, når det gælder øremærket barsel og kvinder i virksomhedsbestyrelserne”, lyder det fra Drude Dahlerup.

Det er ikke alle lande, som er enige i, at Kommissionen skal have indflydelse på et lands lovgivning om ligestilling, men i Danmark har vi inkorporeret direktiverne i lovgivningen, når de endelig blev vedtaget i Bruxelles. Noget andet er, om de er blevet fuldgyldigt implementeret.

Vi har de seneste par år set en række sager, hvor kvinders løn stadig ikke er ligestillet med mændenes. Sager om ligeløn og diskrimination på arbejdsmarkedet har ligeledes været forbi EU-domstolen, og det lader til, at vi langt fra er færdige med at kæmpe.

Ifølge ligestillingsrapporten er indkomstligheden steget i 2022 generelt. En forklaring på dette er, at kvinder tjener mere i gennemsnit end i 2021 samtidig med, at mænd tjener mindre end 2021. Rapporten konkluderer, at udover Island er det blot 11 lande, som har lukket mere end 50 procent af kløften, når det gælder forskel mellem mænd og kvinder inden for politisk engagement. Blandt de nordiske lande, der scorer højest, er Finland, Norge og Sverige.

Danmark er bagefter en del EU-lande
Den danske regering er opmærksom på problematikken.
”Regeringen er også meget opmærksom på, at Danmark stadig har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Både i forhold til brancher og sektorer og i forhold til, hvordan ledelsesposter bliver besat. Det giver et ufleksibelt arbejdsmarked, hvor vi ikke får alle kompetencer i spil. Og det kan forklare en del af den lønforskel, der fortsat er mellem kvinder og mænd,” lyder nogle af de indledende ord fra ligestillingsminister Trine Bramsen i handlingsplanen for ligestilling 2022.

Kigger vi på den internationale ligestillingsrapport, er Island dét land, som har mest ligestilling mellem kønnene. Tyskland, Belgien og Spanien er blandt de EU-lande, som positionerer sig langt højere end Danmark i en samlet vurdering af kategorierne inden for ligestilling.

Sammenlignet med landene i Europa ligger vi lavt i ligestillingskampen mellem køn. Mens vi indtager en 32. plads ud af 146 globalt, ligger Danmark som nr. 19 på listen ud af 35 europæiske lande. Albanien og Serbien positionerer sig altså højere end Danmark i ligestillingskampen. Begge lande er kandidater til et EU-medlemskab, og de er af EU i årevis blevet pålagt kriterier, for at bekæmpe korruption og fremme ligestilling.

Det er især på forskellen mellem kønnene på arbejdsmarkedet, sat Danmark halter bagefter, og derfor er visionen at få implementeret flere indsatser, som skal dirigere måden, hvorpå vi hidtil har delt vores hverdag.

Beregninger fra Danmarks Statistik i 2020 viste, at kvinder i gennemsnit havde mindre ugentlige arbejdstimer end mænd. Det samme gælder deltidsbeskæftigelse, hvor kvinderne også her scorede højst med 32,4 procent og mændene lå på knap 14,6 procent (kilde: Danmarks Statistik 2020).

Ifølge debattører og eksperter bekræfter seneste debat muligvis en deroute for ligestillingskampen, for når nogle partier eksempelvis går ind for, at borgere må afvise en ikke-etnisk dansk hjemmehjælper, er det nærliggende at spørge, hvorfor vi ikke er længere fremme end vores nabolande?

Selvom Danmark har opnået betydelige forbedringer i ligestillingskampen, er der, ifølge eksperter, ikke sket meget de sidste mange år. Vi er generelt dårligere til at implementere ligestillingen i praksis, i hvert fald i forhold til vores nordiske naboer, hvor Island er bannerfører. Her har man blandt andet grebet ind i uddannelse og tilskyndet kvinder at vælge discipliner, som domineres af mænd.

Ifølge Drude Dahlerup skal problemet ses i kvinderepræsentationen i Danmark:

”Danmark halter jo efter de øvrige nordiske lande – og mange andre lande – primært på grund af, at kvinderepræsentationen halter bag efter. Det gælder både i Folketinget, hvor Danmark er det eneste nordiske land, som aldrig er kommet over 40 procent i parlamentet. Også når det gælder kvinder i virksomhedernes bestyrelser halter Danmark efter”.

Den mest iøjnefaldende forskel er kløften i arbejdslivet, hvor kvinderne halter efter mændene, mens forskning viser, at kvinderne ligger væsentligt bedre, når det vedrører sundhed, til forskel for mændene, som oftest placeres som kriminelle og er dårligere uddannede. Alligevel ses mænd i højere poster, og de tjener mere end kvinderne generelt. Selvom man vil undgå vidtrækkende kønskvoter på arbejdsmarkedet, er det måske kønskvoter, der skal til, ifølge nogle eksperter.

Det har stået bedre til i Danmark, eller måske er vi blevet for bekvemme ved illusionen om, at det går godt med ligestillingen, mener eksperterne.

Vi er gode til at tale om problematikkerne og er enige i, at ligestillingen mellem kønnene er vigtig. Men tallene viser, at vi ikke er gode til at indføre det i praksis. Derfor mener eksperter, at eksempelvis EU’s direktiv om øremærket barsel skal anses som et skub i en retning, hvor ligestillingen skal implementeres i danskernes hverdag.

Soft-lovgivning i Danmark
Institut for Menneskerettigheder kritiserede i 2019 den langsomme udvikling i ligestillingskampen mellem kønnene. Men hvorfor går det bedre i visse andre EU-lande og blandt vores nordiske naboer?

En forklaring kan være, at nabolandene har erkendt, at ligestillingen ikke bare sker af sig selv uden et statsligt skub, hvor der er taget lovinitiativer. Blandt arbejdsmarkeds- og kønsforskere hersker der enighed om, at for eksempel fordeling af barslen mellem begge forældre er en vigtig faktor for ligestillingen på arbejdsmarkedet.

I Danmark har vi det med at vente på, at tingene sker, mens nabolandene aktivt og ved statslig indblanding har fået det til at ske for længst. I Danmark er vi måske, til forskel fra vores nordiske naboer, mere ”ligesindede” i ånden end i praksis, fordi vi helst ikke fra statens side vil pådutte individet eller virksomhederne noget, mener flere eksperter, som dagligt arbejder med ligestilling.

Men det giver pote med lovgivningsmæssig indblanding. Norge har eksempelvis succes med at få flere kvinder i bestyrelser, fordi man har indført kønskvoter hos børsnoterede virksomheder. Dokumentationen for ligeløn er en anden succes i Island, som har indført en model for virksomheder, der skal dokumentere ligeløn for arbejderne.

Ifølge danske eksperter på området mangler vi åbenhed i Danmark, åbenhed om lønforskelle og diskrimination af minoriteter.

I flere år har den danske ligestillingskamp stået stille, og ligeledes har der fra dansk side været modstand mod EU-direktiver. Men i takt med, at man får øjenene op for den nedadgående udvikling – og måske også som konsekvens af Me Too-debatten – forventer eksperter, at der vil komme flere lovgivningsinitiativer i Danmark i de kommende år.

Belkisa Selmani er journalist, blandt andet med speciale i Østeuropa og Balkan

Billede i artiklens top: Flickr/News Øresund/Johan Wesmann/

Læs hele temaet “EU, Danmark og ligestillingen”