Hvilken betydning har Ruslands invasion af Ukraine haft for de russisktalende mindretal i de tre baltiske EU-lande? Er disse mindretals forhold stadig i overensstemmelse med EU’s charter om mindretalsbeskyttelse? Og hvad siger man i Bruxelles til udviklingen? 

Baggrund af Anders Engberg

TEMA: EU’S LANGE VINTER | Krigen i Ukraine har ikke blot ændret hele den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Den har også medført en skærpelse af tonen mellem Rusland og de tre baltiske EU-medlemmer – Estland, Letland og Litauen. Spørgsmålet er, hvilken betydning det forværrede forhold mellem de tre små lande og den store nabo – samt visse initiativer fra regeringerne i Tallinn, Riga og Vilnius – har haft for de russisktalende mindretal i de tre lande? Er disse mindretals forhold stadig i overensstemmelse med EU’s charter om mindretalsbeskyttelse? Og hvad siger EU til udviklingen?

Det skal indledningsvist fastslås, at andelen af russisktalende i de tre baltiske lande er forskellig. I Litauen er knap 5% russisktalende, mens andelen i Estland og Letland er på knap en fjerdedel af befolkningen. Når benævnelsen er russisktalende – og ikke russere – er det blandt andet fordi en del af de russisktalende har anden etnisk baggrund, særligt belarussisk og ukrainsk, men også fordi, disse borgere netop er statsborgere i Estland, Letland eller Litauen – og ikke i Rusland. I Estland bor det russisktalende mindretal især i hovedstaden Tallinn og i de østligste områder nær grænsen til Rusland. Grænsebyen Narva har en befolkning, hvor knap 90% er russisktalende. I Letland er billedet lidt det samme. Hovedstaden Riga har mange russisktalende. I den østligste region Latgale er en stor del af befolkningen også russisktalende.

Russisk indvandring til de baltiske lande er en gammel historie. Mange gammeltroende kom til området for flere hundrede år siden. Disse mennesker flygtede fra Rusland på grund af deres tro, som var ildeset i hjemlandet da nye religiøse vinde blæste over det store land i 1500- og 1600-årene. I Baltikum fandt de trosfrihed. En del af de russisktalende i de nuværende tre små lande er efterkommere af disse mennesker, særligt i de østlige dele af Estland og Letland. Langt de fleste er dog indvandrere og efterkommere af indvandrere, der kom til landene efter Sovjetunionens indlemmelse af Baltikum i 1944. I de godt 45 år, hvor Baltikum var besat af Sovjetunionen flyttede mange borgere fra især Rusland, men også Ukraine til de små Østersølande, hvor levevilkårene var bedre end i det øvrige USSR. Den primære russiske indvandring til området er altså relativt ny.

Da Estland, Letland og Litauen blev optaget i EU i 2004 skulle landene forinden leve op til en række krav, kaldet Københavnerkriterierne. Disse indebar bl.a. at landene skulle behandle diverse mindretal lige i forhold til flertalsbefolkningen. Dette skrev de under på, men i de første mange medlemskabsår haltede det en del med hensyn til at give de russisktalende borgere statsborgerskab, idet der var skrappe krav til kendskabet til henholdsvis estisk og lettisk. Disse er siden blevet lempet og ligeledes er mulighederne for at blive undervist på russisk blevet bedre. Men hvad er der sket siden Ruslands invasion i Ukraine i februar 2022?

Slut med asyl og svækkelse af det russiske sprog
Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad fra den 10. oktober 2022 og skrevet af Maria Oien, har der været en række forværringer af forholdene mellem især de tre baltiske lande på den ene side og Rusland på den anden. Der er lukket ned for handel mellem landene og grænsetrafikken er stærkt begrænset i forhold til tidligere. Russere, der ønsker asyl i de baltiske lande fordi de ønsker at undgå militærtjeneste, kan ikke længere få det. Det russiske sprog er svækket i det offentlige rum, bl.a. i skolesystemet og på skilte i gader og på stationer. Desuden er nogle sovjetrussiske monumenter fjernet, ikke mindst sejrsmonumentet for Anden Verdenskrig i Letlands hovedstad Riga.

Den 9. maj fejres i Rusland sejren i Den Store Fædrelandskrig, som Anden Verdenskrig benævnes i Rusland. Dette er også sket i de baltiske lande, men det blev ikke tilladt i 2022 til stor fortrydelse for mange russisktalende i landene. Samtidig har de baltiske lande presset på for at indføre sanktioner i EU vendt mod Rusland, hvilket er sket en række gange. Militærhjælpen til Ukraine i landets krig mod Rusland har været relativt stor fra de baltiske landes side. Balterne føler, at ukrainerne kæmper på deres vegne mod en fjende, som også udgør en trussel mod de tre små landes selvstændighed. Derfor er landenes NATO-medlemskab så vigtigt i Baltikum, endnu vigtigere end EU-medlemskabet.

Retssystemet er ok, men splittelse øges
Lars Johannsen er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og en kender af forholdene i de baltiske lande. Han mener ikke, at der er tale om egentlig diskrimination af de russisktalende mindretal i Estland og Letland. Han peger på retssystemet, som påviseligt ikke diskriminerer de russisktalende, og det er en vigtig indikator. Der er sprogkrav for at få statsborgerskab, men for det første er de blevet lempet med tiden, og for det andet er det ikke anderledes, end når udlændinge søger om dansk statsborgerskab. Der er også krav om kendskab til det nationale sprog, dansk. Lars Johannsen understreger, at det er relativt få af de russisktalende i Baltikum, der støtter Putinregimet og dets krig i Ukraine.

Amelie Theussen er lektor ved Forsvarsakademiet og Ph.d. i international politik. Hendes vurdering er at de russisktalendes situation er blevet forværret siden Ukrainekrigens begyndelse. For nogle virker det som om, at deres russiske identitet er en del af et fjendebillede i landet de bor i. De føler, at de presses til at vælge side, selv om de fleste nok har en mellemposition, hvor de står fast ved deres russiske identitet, men tager afstand fra regeringen i Moskva. Nedlukningen af russiske tv-kanaler med propaganda fra Moskva samt Ukraine-krigens voldsomhed og store konsekvenser har nok begge en betydning for den vigende opbakning til Putins krig hos de russisktalende, mener hun.

Hun ser flere ting i udviklingen i Estland og Letland, som kan være problematiske i forhold til splittelsen i befolkningen. Det russiske sprogs svækkelse i undervisningssektoren, hvor en fuldstændig overgang til estisk og lettisk er planlagt og russisk skal sættes på lige fod med andre fremmedsprog er én problematik i den sammenhæng. Mindedagenes nedtoning er en anden problematisk udvikling. Endelig peger hun på at forbuddet mod pro-russiske ytringer er en udfordring. Theussen mener, at der kunne være nogle, der ville fortolke dette som diskrimination mod deres identitet og vil ikke afvise muligheden for, at der vil komme klager under EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Pressede på identiteten
Hverken Lars Johannsen eller Amelie Theussen er bekendte med påtaler fra EU’s side overfor Estland og Letland i forbindelse med deres behandling af de russisktalende mindretal i de to lande. Men hvad betyder den skærpede tone og de medfølgende handlinger fra balternes side i forhold til Rusland og alt russisk for de russisktalende mindretals holdninger til udviklingen? Mange af dem føler sig meget pressede på deres identitet: Er det nu en forbrydelse blot at være russisktalende? Men samtidig øges afstanden til regimet i Moskva. Vladimir Putins aggressive politik samler ikke russere i alle lande. Tværtimod, den splitter og de fleste viger fra hans linje.

EU støtter helhjertet ukrainerne i deres kamp mod det russiske overgreb. Men i denne situation med skarpe fronter bør man netop holde fast i at beskytte alle EU-borgere, også borgere, der har sprog og identitet til fælles med fjenden. Respekten for menneskerettighederne er jo en af de afgørende forskelle på samfundsindretningen i henholdsvis EU og Rusland. Denne respekt udfordres tydeligvis i Estland og Letland.

Anders Engberg er historiker og journalist. Han har beskæftiget sig med Europa i mange år, bl.a. som tv-journalist. Engbergs Europa er hans Youtube-kanal, hvor fortællinger fra hans hverdagskorrespondenter rundt om på kontinentet bliver bragt. 

Billede i artiklens top:/Nikolaj Thide/Forsvarsgalleriet/

Læs hele temaet “EU’s lange vinter”