Rumænien er kommet ud af skammekrogen

EU ophæver nu overvågningsmekanismen af Rumænien, det såkaldte CVM-regime, som har været i kraft siden 2007.

Analyse af Kjeld Erbs

Efter møderne i Det Europæiske Råd i december kan Rumænien foreløbigt ånde lettet op, for EU ophæver nu det såkaldte CVM- regime, som har været i kraft siden 2007.

CVM betyder Samarbejde og Verifikations Mekanismen og det har været et samarbejds- og overvågningsprojekt, som EU fandt nødvendigt efter Rumæniens forsinkede medlemskab af EU i 2007. Rumænien levede ikke helt op til europæiske standarder (Rule of Law samt Københavnerkriterierne) for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed og en ukontrolleret/grasserende korruption. Gennem samarbejde, vejledning og overvågning ville EU støtte landets bestræbelser på at leve op til de nye krav.

Resultatet af CVM- processen har været en stribe evalueringsrapporter, der regelmæssigt er udsendt fra EU Kommissionen siden 2007 – den seneste rapport er udsendt den 22. november. Det bliver den sidste i en lang række, for november 2022 CVM-rapporten lukker i realiteten CVM-projektet. Konklusionen i denne rapport er nemlig, at Rumænien – i hvert tilfælde på papiret – opfyldte de mange anbefalinger og milestones, der er formuleret gennem de sidste mange år.

Formålet med rapporterne har været at vejlede/opfordre de rumænske politikere til at vedtage nødvendige reformer og øge indsatsen for at minimere den allestedsnærværende korruption. En stiltiende præmis bag CVM-projektet har været, at Rumænien ville tage imod de råd og den vejledning, der udgik fra Bruxelles for på den måde i en positiv ånd at samarbejde om ”kvalitetssikringen” af justitsvæsenet samt at støtte op for at nedbringe landets ødelæggende korruption. Bruxelles opstillede milepæle for, hvornår de enkelte delmål skulle være opfyldt. Så kunne man sætte et flueben i skemaet og fortsætte til næste delmål og efter få evalueringsrunder regnede man med at kunne byde Rumænien velkommen i den europæiske familie af ægte demokratier.

Momentum er tabt
Efter 15 år er der stadig ikke sat flueben i alle felter. Rumænien har nemlig ikke ”lagt sig fladt ned” og beredvilligt implementeret alle anbefalinger. Tværtimod bremsede de rumænske politikere i årerne 2017-2019 flere af de initiativer, der var anbefalet landet at realisere. Sagt mere direkte modarbejdede flertallet i det rumænske parlament og den rumænske regering i praksis CVM-projektet, især da det dominerende socialistparti PSD blev ledet af Liviu Dragnea (PSD er kommunistpartiets efterfølgerparti). Selv blev han dømt for magtmisbrug og korruption og sad to år i fængsel og havde altså en egeninteresse i at modarbejde CVM anbefalingerne.

Efter 15 årlige rapporter har EU Kommissionen erkendt, at CVM samarbejdet ikke er lykkedes fuldt ud, og at en fortsættelse af CVM-processen ikke kan skabe de forbedringer, der iflg. EU Kommissionen stadig er behov for. EU Kommissionen har altså indset, at CVM-processen har tabt momentum og at nye værktøjer skal tages i brug.

Dette på trods af at Rumænien angiveligt har gennemført stribevis af reformer. Således godkendte/underskrev Præsident Klaus Johannis (billedet i artiklens top) de tre nyreviderede justitslove i november (d.v.s. lov om dommere og anklagere, organisationsloven om justitsvæsenet samt lov om det høje dommerråd). Disse love havde EU anmodet om blev tilpasset/ændret på visse punkter. Der resterer desuden en revision af straffeloven (codul penal) og af retsplejeloven (codul procedura penala), der skal ske inden udgangen af 2022. Disse initiativer anerkendes også delvist i den sidste CVM-rapport.

Oppositionen i det rumænske parlament gør imidlertid opmærksom på, at retsvæsenets fulde uafhængighed ikke er sikret med de nye love. For det første har en lille gruppe beslutningstagere i regeringen stadig mulighed for at besætte anklager- og dommerstillinger med såkaldt ikke-meriterede personer. Dette indebærer risiko for, at den politiske elite (regeringen/justitsministeren) bevarer kontrollen over dele af retsvæsenet, ikke mindst fordi generalanklageren (attorney general) udpeges politisk. Efter den nye lov kan generalanklageren gribe ind i alle verserende sager, d.v.s. han/hun kan standse og henlægge politisk ubekvemme sager. Desuden har generalanklageren en stribe disciplinære beføjelser.

Et andet billede under overfladen
Spørgsmålet er, om Bruxelles helt har gennemskuet Rumæniens juridiske paradeforestillinger, eller hvad man kunne kalde Rumæniens retoriske føjelighed? Bukarest har vedtaget de nødvendige reformer og på overfladen ser landet ud til at leve op til de fleste anbefalinger. Men går man lidt bag om de flotte formuleringer i de mange flotte og højtidelige paragraffer, tegner der sig et lidt andet billede. Det bedste eksempel kommer her:

I en af anbefalingerne hed det, at Rumænien skulle afskaffe Specialsektionen til undersøgelse af dommeres og anklageres evt. kriminalitet (SIIJ). Det skete også, men straks vedtog parlamentet at etablere en næsten identisk institution blot i et andet regie. Med andre ord opretholdt man reelt det intimideringsinstrument SIIJ oprindelig var tænkt at være samtidig med, at man overfor EU kunne sige SIIJ var afskaffet!

Ophør af CVM-regimet er imidlertid ikke ensbetydende med, at Bruxelles ikke fremover vil søge at påvirke udviklingen i Rumænien. EU Kommissionen har to muligheder for at gøre dette: for det første kan man anvende den nye retsstatsmekanisme til at følge med i, hvordan Rumænien tilpasser sig Københavner kriterierne og rule of law. Men retsstatsmekanismen omfatter alle 27 EU-lande, hvilket betyder, at stigmatiseringen af enkeltlande som Bulgarien og Rumænien ophører. På den måde kommer Rumænien ud af skammekrogen! Efter retsstatsmekanismen overvåger EU Kommissionen fortsat de enkelte lande og resultaterne vil blive offentliggjort i årlige rapporter, der beskriver forholdene i de enkelte 27 EU-lande.

Den anden mulighed for fortsat at påvirke udviklingen i retsvæsenet i Rumænien ligger i PNRR (EU-s genopretningsplan, på rumænsk: Planul National de Redresare si Rezilenta): Landet vil modtage meget store tilskud og lån, hvis de opfylder de stillede krav. Denne gang kan ikke-opfyldelse medføre reduktion af de tilskud/lån landet er udset til at modtage.

Bruxelles har flyttet flere af CVM-anbefalingerne over i PNRR-kravene. Ud over de allerede nævnte anbefalinger beder Bruxelles om, at Rumæniens Udviklingsplan for Det Juridiske System gennemføres. Her tænkes især på HR situationen i retsvæsenet d.v.s. mangel på kvalificeret personale, hvor alt for mange dommere lader sig pensionere i en tidlig alder. Hvordan vil landet løse det problem? Samme problem har DNA (antikorruptionsenheden), hvor bemandingen er kritisk lav. Her kræves det i en af anbefalingerne, at bemandingen øges fra 79 til 85 pct. Det kan overraske, at man ikke forlanger fuld bemanding!

Korruption og retorisk føjelighed
Det anbefales også, at Rumænien gør mere for at beslaglægge de midler, der er stjålet ved korruption og magtmisbrug. Landet har i 2015 efter en CVM-anbefaling oprettet en national institution til inddrivelse af ”stjålne” værdier: ANABI (Agentie Nationala a de Administrare a Bunurilor Indisponibilizate). Oprettelsen af en sådan institution siger i sig selv meget om, hvor omfattende og ødelæggende massiv korruption er for dette stadig fattige land. Et af PNRR-kravene anbefaler således, at Rumænien etablerer 4 nye enheder til at finde, beslaglægge og opbevare svindlede midler og værdier. Det fremgår af ANABI s hjemmeside, at man i institutionens første fire år beslaglagde værdier på i alt 200 mio. euro! For at kunne vurdere dette resultat, skal man kende det samlede omfang af ”stjålne” midler og det er der ingen der gør. Under alle omstændigheder viser tallet 200 mio. Euro, at der fortsat svindles for meget store beløb.

Det vigtigste mål for Rumænien blev opfyldt, nemlig at komme ud af skammekrogen. Nu da optagelsen i Schengen området i første omgang mislykkedes, glæder man sig i regeringskontorerne i Bukarest over, at CVM-skammekrogen forsvinder. Man glæder sig formentligt også over, at juridiske paradeforestillinger, retorisk føjelighed og imitative reformer giver pote.

For EU Kommissionen er konklusionen, at et vedvarende pres på Rumænien er påkrævet. Dette pres flyttes nu til retsstatsmekanismen samt PNRR-kravene, hvor presset understøttes af muligheden for at tilbageholde tilskud og lån. Det er derfor ikke givet, at de rumænske politikere fremover kan benytte juridiske paradeforestillinger for at opnå deres mål. Eksemplerne fra Polen og Ungarn viser, at økonomiske tommelskruer ser ud til at virke.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år