I de seneste uger er polemikken omkring Moldova blusset op. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har i hårde vendinger advaret om de alvorligste konsekvenser ved Moldovas fortsatte vestlige kurs, herunder kurs mod EU-medlemskab. Omvendt har både Ukraine og Moldova anklaget Rusland for at stå bag kupplaner mod Moldova. Konflikten er indtil videre forblevet på det retoriske plan. Der har ikke været et statskup, og præsident Maia Sandus råb om hjælp fra Vesten er blevet hørt.

Analyse af Kjeld Erbs

Ukraine krigen har sat fokus på Moldova. Med et russisk mindretal på en halv mio. indbyggere, med en russisk kontrolleret udbryder enklave, med en potentiel ny udbryder enklave i syd, med Europas største (russiske) våbenlager i Cobasna (i Transnistrien) og med en storkrig i nabolandet, er det uundgåeligt at landets ekstreme sårbarhed åbenbares. Hvordan tackler det fattige land denne giftige cocktail af udfordringer? Præsidenten har i begyndelsen af februar råbt det internationale samfund op ved at anklage Rusland for at ville kuppe magten i Chisinau. For at beskytte landet og sit embede har Præsidenten som det første konsolideret sin magt ved en regeringsomdannelse.

Reformtempoet må ikke tabe fart, da fravær af reformer skaber grobund for social uro, der let udnyttes af et mindretal med tætte forbindelser til Rusland. Tilnærmelsesprocessen mod Europa må heller ikke tabe momentum.

Ny regeringsleder
Efter godt halvandet år som premierminister trak Natalia Gavrilita sig i begyndelsen af februar tilbage. Det var for mange lidt overraskende og det satte derfor spekulationer i gang. Det overraskende ligger i, at der i Gavrilita s regeringstid er gennemført flere af de reformer hun lovede ved sin indsættelse. Det gælder reformer i justitsvæsenet, i energisektoren og i infrastruktur projekter. Samtidig er der dog en erkendelse af, at reformtempoet har tabt momentum. Hertil kommer desuden, at de reformer der er realiseret, kan have skabt utilfredshed i visse grupper. I samme retning peger en opinionsundersøgelse fra januar 2023, der viste, at Gavrilita ikke nød høj tillid i Moldova s befolkning.

Det var præsident Maia Sandu, der bad premierministeren træde tilbage, altså en regulær fyring. Hvorfor denne fyring? Er der en direkte sammenhæng mellem regeringsomdannelsen og Præsident Sandus erklæring om, at Sikkerhedstjenesten havde opdaget kupplaner mod Moldova?

Noget af forklaringen er, at Moldova næste år skal vælge ny præsident. I 2024 har Maia Sandu siddet som præsident i 4 år. Det vil være udfordrende for den pro europæiske reformfløj, hvis den russisk venlige opposition vinder præsidentvalget i 2024 og parlamentsvalget i 2025. Hvis det sker, er det formentligt slut med associeringsprocessen frem mod EU-optagelse. Og flere af de allerede vedtagne reformer må forventes at blive bremset og rullet tilbage.

Præsident Sandu har derfor et stort politisk behov for at kunne vise resultater, når valgkampene går i gang. Her har hendes vurdering nok været, at nye kræfter på premierministerposten ville kunne skabe flere og hurtigere resultater end Gavrilita. Som ny premierminister valgte Sandu den professionelle politiker Dorin Recean, der sad som indenrigsminister fra 2012 til 2014, hvor han gennemførte flere reformer. Han er også kendt for at være mindst lige så pro europæisk som forgængeren. Desuden har han et godt forhold til Præsidenten og er i øvrigt vellidt i forretningsverdenen.

De indre fjender
De pro russiske partier fik sig en ubehagelig overraskelse, da Moldova i juni 2022 måned blev accepteret som EU kandidatland. Status som EU-kandidat land var en direkte konsekvens af Ruslands angreb på Ukraine. Når et land får kandidat status, kan man være ret sikker på at blive medlem på et eller andet tidspunkt.

For de pro russiske kræfter gjaldt det nu om at mobilisere alle reserver for at forhindre medlemskab. Det gjaldt også om at aktivere og forstærke forbindelserne med Moskva.

I efteråret 2022 arrangerede oppositionspartiet Ilan Shor en flere uger lang manifestation på den centrale plads i hovedstaden Chisinau, d.v.s. midt mellem regeringspalæet og præsidentpaladset. Forberedelserne til kampagnen mod EU startede hurtigt efter at landet fik kandidat status i juni måned. Partiet hedder Ilan Shor efter dets grundlægger Ilan Shor. Han leder partiet, der sidder på seks pladser i parlamentet, men er selv flygtet til Israel for at undgå fængsel på grund af en dom for svindel og bestikkelse for meget store beløb.  På den centrale plads etablerede demonstranterne en teltlejr og der blev opstillet en storskærm, hvorpå Ilan Shor fra eksilet kunne opfordre befolkningen til at vælte den vest-venlige præsident og regeringen. I aviserne i Moldova verserede der historier om, at folk blev betalt for at overnatte i teltlejren og i øvrigt for at være aktive demonstranter. Det var tydeligt, at arrangementet skulle ligne Maidan pladsen i Kiev i 2014.

Efter en af parolerne skulle der oprettes en helt ny nationalforsamling (et nyt parlament), men hvad der så skulle ske med Moldova s nuværende parlament, forlyder der intet om. Formålet var formentligt at skabe maksimal uro og forvirring.

Men sådan gik det ikke, for teltlejren opløstes uden voldsomme konfrontationer. Politiet kunne kontrollere begivenhederne. Deltagerne kedede sig og da ”deltagerbetalingen” efterhånden ophørte, forsvandt både teltlejr og demonstration. Hvis Rusland infiltrerede Chisinau ved hjælp af små grønne mænd, har de slet ikke været i stand til at slå sig igennem, som de var på Krim i 2014.

Det hører med til historien, at Ilan Shor ikke kan betegnes som socialist. Som oligark med mange penge agerer Ilan Shor som filantrop i Moldova ved at donere midler til værdigt trængende i visse distrikter i Moldova. Bl.a. derfor vandt han hele seks pladser i parlamentet ved sidste valg. Det overraskende er, at en landflygtig oligark med en dom på syv års fængsel (flygtede inden afsoning i 2019) af vælgerne alligevel belønnes med så mange stemmer.

Udenrigspolitisk er han kendt for at være prorussisk, hvilket kan hænge sammen med, at hans kone er russisk sangerinde, der tidligere er dekoreret af Vladimir Putin. Om Rusland støtter Ilan Shor med penge, er denne signatur ude af stand til at verificere. Men iflg. oplysninger fra Catherine Belton i Washington Post kanaliseres der regelmæssigt penge til Shor s partimedlemmer fra Kreml til Moldova. Moldova s antikorruptions agentur har i 2022 beslaglagt et beløb på ca. 180.000 dollars hos nogle Shor medlemmer. Nok så vigtigt har Moldova s antikorruptions agentur beslaglagt alle Ilan Shor s aktiver i Moldova svarende til et beløb på 78 mio. dollars. Pengene menes at stamme fra Moskva. Der er givetvis mere at komme efter, for Antikorruptions agenturet har kortlagt en kæde af prorussiske oligarker i Moldova, hvor det menes, at Ilan Shor er det centrale bindeled.

Den tidligere præsident Igor Dodon fra socialistpartiet (PSRM) tilstod i forbindelse med retssagen mod ham, at han hver måned modtog mellem 800.000 og en mio. dollars fra Rusland for at holde PSRM s aktiviteter i gang.

De to andre prorussiske partier med tætte relationer til Moskva – PSRM og kommunistpartiet – sidder på 22 og 10 pladser i parlamentet. Det formodes, at Moskva tidligere støttede disse to partier. Nu er Igor Dodon i husarrest grundet mistanke om bestikkelse og misbrug af midler. Det betyder, at han ikke kan rejse til Rusland for at mødes med sine russiske kontakter. Dodon var kendt for sine talrige rejser til Moskva, da han var præsident og senere kom rygterne om at han regelmæssigt modtog kontanter i kufferter fra den russiske ambassade i Chisinau.

På det seneste ser det ud til at Kreml har droppet Dodon som vigtig indflydelsesagent i Moldova for i stedet at satse fuldt ud på Shor. Efterhånden klæbede der alt for mange negative sager til Dodon, men endnu vigtigere så var Dodon ikke en særlig effektiv agent for Moskva. Tilnærmelsen til Vesten skete jo også på hans vagt. Ruserne regner så med, at Shor er en langt mere effektiv ”agent”, og så ser man stort på, at hans ”moralske” tyngde med en fængselsdom på 7 år er mindst lige så belastet som Dodons. Rusland kasserede med andre ord Dodon som deres mand i Moldova. Han er ikke mere leder af PSRM, men har fået en vellønnet retrætestilling. I denne proces har man formentligt også kunnet mærke indflydelsen fra Moskva.

På den russiske side står FSB general Dmitry Milyutin og hans hjælper Igor Chaika i spidsen for disse operationer. De har den fordel, at de med udgangspunkt i den russisk kontrollerede enklave (Transnistrien) kan operere relativt frit også på højre bred af Nistrul uden frygt for at blive forstyrret af Moldova s sikkerhedsmyndigheder.

Gagauzien et nyt Transnistrien?
Moldova er et etnisk sammensat land, hvor bulgarer, russere, ukrainere, hviderussere og jøder udgør de største mindretal. I den sydlige del af landet lever et kristent, tyrkisk folk Gagauzere. De ca. 150.000 gagauzere taler en variant af tyrkisk, men det vigtige er, at de på trods af deres ringe størrelse har opnået en form for autonomi fra regeringen i Chisinau. En lokal valgt forsamling bestemmer i visse lokale sager. Selv om Chisinau generøst har givet området et vist selvstyre, viser opinionsundersøgelser, at gagauzerne stiller sig fjendtligt overfor Moldova. Således forventes kun mellem tre og syv pct. at stemme på pro europæiske kandidater ved det kommende lokalvalg i april måned. Pro tyrkiske kandidater kan få mellem 30 og 40 pct. af stemmerne, PSRM-kandidater mellem 20-25 pct. og pro russiske vil få helt op til 90 pct. af stemmerne (der er noget galt med pct. tallene). Disse tal må fremkalde panderynker hos regeringen i Chisinau, for de kan frygtes at udvikle sig til separatisme. Og til sidst: gagauzerne frabeder sig at blive optaget i EU!

Regeringen i Chisinau udtrykker voksende bekymring for, at fjendtlige kræfter (læs russerne) vil puste til ilden for at skabe uro i Gagauzien. Det kunne være med til at svække Moldova som stat. Om der er observeret små grønne mænd i Comrat (hovedstaden) og omegn, vides ikke. Indtil videre tyder imidlertid kun lidt på, at området er destabiliseret. Det ultimative mareridt for Chisinau er naturligvis, at Gagauzien udvikler sig til et nyt Transnistrien, altså et område helt uden regeringens kontrol. I så fald er Moldova s nationale ydmygelse total. Et EU kandidatland forventes at have bilagt alle nabostridigheder og vel også indre etniske spændinger før medlemskab kan blive til noget. Som situationen er nu, er hele venstre bred (Transnistrien) uden for regeringens kontrol og i den sydlige del truer angiveligt enklaven Gagauzien med at rive sig løs. Der er ikke i Gagauzien stationeret fremmede tropper som der er på venstre bred og da der heller ikke er observeret små grønne mænd, ser denne signatur ikke umiddelbart tilløb til egentlig separatisme. Ikke desto mindre forbereder Chisinau sig på, at der kan opstå uro eller optøjer anstiftet udefra. Det vil være særdeles skadeligt for optagelsesforhandlingerne med, EU hvis det sker. Hvorom alting er så bliver optagelsesforhandlingerne mellem EU og Moldova komplicerede og langvarige.

Ruslands optrapning.
I de seneste uger er polemikken i området blusset op. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har i hårde vendinger advaret om de alvorligste konsekvenser ved Moldovas fortsatte vestlige kurs. Omvendt har både Ukraine og Moldova anklaget Rusland for at stå bag kupplaner mod Moldova – planer der angiveligt bygger på opsnappede dokumenter. Planerne indbefattede angiveligt gidseltagning og voldelig overtagelse af Moldovas institutioner svarende til det der foregik på Krim og i Østukraine i 2014.

Som vist ovenfor optrappede Rusland og dets politiske samarbejdspartner i Moldova Ilan Shor partiet sine pro-russiske aktiviteter hen over sommeren med højlydte aktioner i Chisinau og andre steder. Disse aktiviteter kan tolkes som Ruslands og det russiske ”kompagni”s svar på, at Moldova i juni sidste år blev EU-kandidatland. Resultatet blev demonstrationer og en teltlejr i hovedstaden Chisinau, men det kan ikke kaldes forsøg på statskup! Midt i februar måned (19.februar) indkaldte de pro-russiske kræfter igen til demonstration i hovedstaden. Nu stod der også på parolerne, at regeringen skulle betale de høje energi regninger for december og januar. Politiet skønnede at mellem 2000 og 3000 mødte frem til et protestmøde foran nationalteatret i Chisinau. Også denne gang forløb manifestationen uden konfrontation.

Med andre ord: Konflikten er indtil videre forblevet på det retoriske plan. Der har ikke været et statskup, men præsident Sandus råb om hjælp fra Vesten er blevet hørt.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år og har tillige fulgt situationen i Moldova tæt. 

Billede i artiklens top: /Daina Le Lardi/ @ European Union 2022 – Source : EP/