Dansk Metal på Europadagen: Lyt til EU’s ”founding fathers” – sikkerhed og arbejdspladser går hånd i hånd

Det betyder noget, at vi har produktion på europæiske hænder og samarbejder om at have kritiske ressourcer og arbejdspladser her på kontinentet. Man kan næsten sige, at vi er i gang med at genopdage de mekanismer, som allerede Robert Schuman havde forudset, dengang han holdt sin Europatale den 9. maj 1950.

Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

I dag viser kalenderen 9. maj, og det er dermed Europadag. Dagen markerer, at det er nøjagtig 73 år siden, den tidligere franske udenrigsminister Robert Schuman i en historisk dundertale foreslog at samordne Tysklands og Frankrigs kul- og stålproduktion. Resten er historie, som man siger. Nu har vi et EU-samarbejde, der populært sagt er udvidet fra kul og stål til vind og sol – og utallige andre gode områder som arbejdsmiljø, handelspolitik, forsvarspolitik og klimapolitik.

Men lige præcis i år er der ekstra grund til at lytte til unionens ”founding fathers” som franske Robert Schuman. For EU’s grundidé om at samordne produktion og råstoffer handlede grundlæggende om sikkerhedspolitik. Det budskab er måske lige netop i år langt mere vigtig end hidtil. For efter først en coronakrise og siden Ruslandskrise, forsyningskrise og energikrise er svaret for os i Dansk Metal soleklart: Europas sikkerhed afhænger af, at vi fortsat er et Produktionskontinent.

Det er ikke nogen ny erkendelse hos os i Dansk Metal. Allerede før seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 advarede jeg selv om, at blandt andet Kina, USA og den globale kamp om industriarbejdspladser og teknologi, gjorde det nødvendigt med et seriøst europæisk modsvar. I Dansk Metal pegede vi selv på dengang i vores valgoplæg på, at en vigtig kamp i indeværende valgperiode i Europa-Parlamentet ville være kampen om at holde produktion og produktionsarbejdspladser i Europa. Det var før coronakrisen, Ruslandskrisen og forsyningskrisen. Dengang tog europæisk erhvervspolitik ikke de store overskrifter i hverken Danmark eller Europa.

Men nu er Europas situation anderledes. Erhvervspolitik er groft sagt blevet sikkerhedspolitik. De seneste kriser har nemlig vist os alle, at det ikke nødvendigvis var klogt at være afhængige af andre stormagters produktion af mundbind, værnemidler og medicin under corona. Eller for den sags skyld andre stormagters gas, mikrochips og forsvarsmateriel under de kriser, som er fulgt efter. Det betyder noget, at vi har produktion på europæiske hænder og samarbejder om at have kritiske ressourcer og arbejdspladser her på kontinentet. Man kan næsten sige, at vi er i gang med at genopdage de mekanismer, som allerede Robert Schuman havde forudset dengang han holdt sin Europatale den 9. maj 1950.

Derfor vil jeg på denne Europadag gerne udpege tre områder, som vi i Dansk Metal finder helt afgørende, nu hvor erkendelsen er, at Europa skal kunne mere selv. For det første har vi brug for at gøre mere for at styrke Europas muskler, når det gælder råstoffer til industrien. Det er en udfordring, at over 90 procent af de sjældne jordarter, vi europæere efterspørger, kommer fra Kina. Samtidig kommer mere end 60% af verdens kobolt fra Congo og bliver forarbejdet i Kina. Ligesom vi er vitalt afhængige af lithium uden for Europa til produktion af for eksempel batterier til den omfattende elektrificering af blandt andet køretøjer.

Her er der dels brug for, at politikerne følger Europa-Kommissionens opfordring og styrker Europas egne muskler på bæredygtig udvinding af råstoffer, hvor der er respekt for arbejdsmiljøet, og hvor vi forebygger nye dødsulykker, som vi desværre har for mange af i Europa. Dels at Europa udbygger det strategiske samarbejde med lande i Asien, Afrika og Sydamerika via nye, gode handelsaftaler, som kan sikre os samhandel med nye gode globale venner. Det er sværere end dengang, Europas samarbejde kun handlede om kul og stål – i dag skal vi altså løfte blikket ud mod hele verden.

For det andet skal Europa styrke sine muskler i forsvarsindustrien. Med krig i Europa skal vi sørge for, at vores forsvarsindustri kan levere en kritisk masse af materiel. Ét eksempel er, at Europa historisk har været et skibsbyggerkontinent – ligesom Danmark er en skibsbyggernation. Men op gennem 1990’erne og 00’erne har mange store værfter revet teltpælene op og har flyttet produktionen til Asien. Her er der basis for at udnytte Europas historiske styrkeposition til at tænke sikkerhed og arbejdspladser godt sammen, når der skal bygges maritime anskaffelser til forsvaret.

For det tredje bliver det afgørende, at Europa i de kommende år flytter endnu flere penge i retning af teknologi, robotisering og digitalisering. Vi kan og vil ikke konkurrere med resten af verden på at have de laveste lønninger. I stedet skal vi holde arbejdspladser og produktion i Europa ved at kæmpe os op på en teknologisk førerposition. For i dag ligger kun ét EU-land i den globale top-5, når det gælder om at installere robotter. Det er Tyskland. Imens er Kina, Japan, USA og Sydkorea ved at stikke af fra os andre.

Lad os bruge Europadagen til at genopfinde de meget fornuftige tanker, der blev tænkt på netop denne dato i 1950: Sikkerhed og arbejdspladser hænger tæt sammen – det gjaldt i går, og det gælder i dag. God Europadag!

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal og formand for Europabevægelsens Politiske Udvalg.