EU’s indenrigsministres asylpagt, der kaldes ”historisk” og afgørende for opretholdelsen af den fri bevægelighed internt i EU, er vedtaget med kvalificeret flertal. Men Polen og Ungarn kæmper imod på højeste plan. Det spanske formandskab har nu overtaget det videre arbejde med pagten, der ses som Sveriges formandskabs store succes i årets første halvår, men arbejdet er vanskeligt.
Baggrund
TEMA: GRÆNSER FOR DET GRÆNSELØSE EU? | Historier om migranter og flygtninge, der vover livet på Middelhavet i bestræbelsen på at komme til EU er der blevet flere af denne sommer. For eksempel har de fleste hørt om ulykken den 14. juni, hvor mindst 79 migranter mistede livet i græsk farvand, da en båd kæntrede.
Og sagen er da også, at der allerede sidste år var tale om det højeste antal personer, der søgte om asyl i Europa siden flygtningekrisen i 2016, nemlig 962.160, hvoraf godt en fjerdedel søgte om asyl i Tyskland – og naturligvis har Ruslands angreb på Ukraine også haft sin indvirkning.
Det ænder dog ikke på, at sydeuropæiske lande som Grækenland og Italien siden 2016 har råbt højt om en obligatorisk kvotefordeling af asylansøgere, hvilket først og fremmest er blevet kategorisk afvist af lande som Ungarn og Polen. Til gengæld har mangelfuld og nølende registrering af nyankomne migranter og flygtninge i frontlinjestaterne udløst irritation i de nordlige EU-lande, hvor afviste asylansøgere ofte dukker op og bliver hængende.
Historisk brud på dødvande
Men nu er dødvandet på asylpolitikken i EU blevet brudt med EU’s indenrigsministres vedtagelse i juni af en asylpagt, der lægger rammerne for en fælles asylpolitik i fremtiden. Aftalen er vedtaget med kvalificeret flertal blandt indenrigsministrene, og den bliver faktisk kaldt “historisk”, for eksempel af Tysklands indenrigsminister Nancy Faeser, der også kalder aftalen for en nødvendighed for opretholdelsen af den fri bevægelighed internt i EU. Sveriges migrationsminister, Maria Malmer Stenergard, var også begejstret efter det langvarige ministermøde i Luxembourg under ledelse af det svenske formandskab.
”Jeg havde ærligt talt ikke troet, at denne dag ville komme,” sagde hun og blev suppleret af EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson (billedet i artiklens top), der kaldte aftalen for “afgørende nyt”.
Solidaritets-mekanisme
Aftalen gør det nemmere at sende migranter hjem ved EU’s ydergrænser, men den omhandler samtidig en såkaldt solidaritetsmekanisme, som kan træde i kraft i i særligt tilspidsede situationer, hvor man omfordeler asylansøgere i frontlinjestater som Grækenland og Italien, hvor migrationspresset sædvanligvis er højest, til andre medlemslande.
Ifølge reformforslaget skal solidaritetsmekanismen maksimalt kunne omfordele 30.000 asylansøgere årligt. Nægter et land at modtage omfordelte asylansøgere, vil det udløse en bøde på godt 150.000 kroner pr. asylansøger.
På grund af retsforbeholdet står Danmark uden for aftalen, der i de kommende måneder vil være genstand for intense EU-forhandlinger mellem rådet, kommissionen og parlamentet. Trods retsforbeholdet kunne Danmark teoretisk vælge at indgå en parallelaftale om et mellemstatsligt samarbejde på flygtningeområdet i forlængelse af EU-rådets udspil.
Den danske regering ser under alle omstændigheder positive takter i aftalen, men det kan man ikke sige om Ungarn og Polen, der gjorde oprør mod aftalen på EU-topmødet i slutningen af juni.
Frontalangreb
Ungarns regeringsleder, Viktor Orban, og Polens premierminister Mateusz Morawiecki gik således til frontalangreb på de nye fælles asylregler og ikke mindst den del af aftalen, der indeholder princippet om, at det forpligter alle medlemslande til enten at tage imod omfordelte flygtninge eller betale andre lande for at gøre det.
Orban og Morawiecki var angiveligt i store diskussioner med blandt andre Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, mens Italiens regeringschef, Giorgia Meloni, forsøgte at mægle. Da topmødet blev afbrudt midt om natten, gjorde Hollands statsminister, Mark Rutte, opmærksom på, at asylpagten sådan set allerede var blevet vedtaget på ministerniveau, uanset hvad topmødet ville ende med.
Ildevarslende eller fortsat arbejde?
Men selv om den polske og ungarske modstand måske ikke er et problem i juridisk eller proceduremæssig forstand, så er det alligevel meget ildevarslende signal om den nye asylpagts reelle levedygtighed
Det kan også gøre det svært at komme videre med diskussioner om de eksterne aspekter af EU’s udlændingepolitik – for eksempel tanker om modtagecentre uden for Europa – som den danske regering presser på for.
Det var netop disse eksterne aspekter, som skulle diskuteres på topmødet, ikke asylpagten, der ellers bliver betragtet som den største succes for det svenske formandskab i det første halvår af 2023.
”Vi sender et stærkt signal, når vi forener os og tager beslutninger, som ikke er lette. Det ved jeg. Men de er nødvendige,” sagde Sveriges migrationsminister Maria Malmer Stenergard.
EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, holder også fast i, at der skal arbejdes videre for at få aftalen omsat til lov.
”Der ligger stadig meget arbejde forude i forsøget på at få en fælles migrationspolitik på plads, som kan virke på lang sigt,” lyder det fra Ylva Johansson på Twitter.
Hun skal nu arbejde sammen med særligt den spanske regering om spørgsmålet, idet Spanien overtog formandskabet fra Sverige den 1. juli.
Læs hele temaet “Grænser for det grænseløse EU?”
Billede i artiklens top: /Philippe Buissin/© European Union 2019 – Source : EP/
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
