Med trusler om arrestation og deportation har den bosnisk-serbiske leder, Milorad Dodik, sat både Bosniens internationale topembedsmand og vogter af Dayton-aftalen, Christian Schmidt, og det internationale samfund skakmat.
Analyse af Anders Stubkjær
Den bosnisk-serbiske chef-propagandist for løsrivelse, Milorad Dodik, leverede i begyndelsen af september endnu et veleksekveret eksempel på politisk chikane mod den ultimative topfigur i bosnisk politik, Christian Schmidt (billedet i artiklens top). Dodik gjorde det klart, at Schmidt ville blive arresteret og deporteret, hvis han viste sig i den serbiske del af Bosnien, der kaldes Republika Srpska. Som en del af bredsiden mod Schmidt signalerede Dodik, udover diverse uforskammetheder, at man tilsyneladende er ved at forberede lovgivning, der kunne gøre dette træk muligt.
Christian Schmidt har via sin stilling en enorm magt over det politiske system i Bosnien. Embedets officielle titel er Høje Repræsentant. Det blev oprettet i forbindelse med Dayton-aftalen. Det var den fredsaftale, der satte punktum for krigen i Bosnien. Stillingen fik senere tilført en solid dosis politisk magt-oktan gennem den såkaldte ’Bonn-magt’. Schmidt har i dag bemyndigelse til bl.a. at indføre love i Bosnien og afsætte folkevalgte politikere, der modarbejder Dayton-aftalen. Med andre ord taler vi om en i teorien særdeles magtfuld topembedsmand, der bliver udfordret af, hvad man kunne beskrive som en politisk leder af en mindre delstat.
Som reaktion på Dodiks trusler, kunne Europa, sekunderet af særligt USA, have valgt at slå ring om Schmidt og skåret det ud i pap for Dodik, at der ville falde brænde ned, hvis han rørte Schmidt. Det ville være en international markering af, at der trods alt er grænser for Dodiks gøren og laden. Dette scenarie ville have givet Schmidt mulighed for omgående at tage en rundrejse i det østlige Bosnien og derved køre et par syvtommerssøm igennem Dodiks provokationer. Havde han været akkompagneret af f.eks. ledelsen af EU’s militære enhed i Bosnien samt en håndfuld centrale ambassadører, ville det være en udkrystallisering af, at Dodik var gået over stregen.
Det skete dog ikke. I stedet blev det forbløffende resultat, at Christian Schmidt få dage senere på X / Twitter meddelte, at besøget i Banja Luka alligevel ikke ville finde sted. Alt tyder på, at det var et officielt møde, der blev aflyst. Essensen er således, at Schmidts aflysning under de nuværende omstændigheder, fik det til at fremstå som om han gav efter for Dodiks trusler. Schmidt har efterfølgende udtalt, at grunden til han ikke tog afsted til mødet var, at der var trusler mod hans person.
Trusler mod hans person er selvfølgelig dybt problematiske. Der er umiddelbart ingen grund til at mistænke ham for ikke at tale sandt på dette punkt. Dilemmaet er bare, at måden forløbet er håndteret på af Schmidt og hans entourage fremstår famlende og nærmest uprofessionelt. Dette bidrager til den stigende troværdigheds-slitage, der tærer mere og mere på Schmidt og hans embede.
Man kan også argumentere for, at forløbet er et eksempel på at Europa og USA en bloc igen svigter Bosnien som stat ved at lade Dodik trække stikkene hjem. Forløbet tydeliggør, at Schmidt ikke har politisk opbakning – og muligvis heller ikke tilstrækkeligt mod – til at udfordre Dodik. På denne måde er den vestlige verden med til dels at forære Dodik en appelsin i den ortodokse turban, dels bidrage til at underminere stabiliteten i landet. Særligt det sidste vækker formodentlig begejstring hos despoten i Kreml, fordi det flugter præcist med det russiske mål om at underminere stabiliteten i Europa grænseland. Det er et uholdbart hjørne at have sat sig selv i.
Anders Stubkjær er lektor i engelsk og samfundsfag ved Sønderborg Statsskole. http://andersstubkjaer.com
Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt i Magaasinet rØST den 19. september 2023.
Billedet i artiklens top: /Alain Rolland/© European Union 2022 – Source : EP