100 dage til Europa-Parlamentsvalgsvalget: Valget handler om Europas rolle i verden

De globale spændinger bliver ved dette års valg til Europa-Parlamentet endnu mere afgørende for vælgerne. Det er der særligt tre årsager til.

Analyse af Johan Moesgaard Andersen, forfatter og EU-chef i Dansk Metal

I dag, den 1. marts, er der præcis 100 dage til Europa-Parlamentsvalget. Fra Sevilla i syd til Stockholm i nord skal europæere fra 27 lande valfarte til stemmeboksene og sætte et afgørende kryds. I hvert enkelt EU-land finder man en helt unik politisk virkelighed, som kommer til at forme netop det her EP-valg. Men jeg vil argumentere for, at man kan klistre ”Europas rolle i verden” på som en helt afgørende overskrift for lige præcis dette valg til Europa-Parlamentet. De globale spændinger bliver, med andre ord, endnu mere afgørende for vælgerne denne gang. Det er der særligt tre årsager til, og lad os endelig dykke lidt mere ned i dem:

Tag for det første bare optakten til det seneste Europa-Parlamentsvalg tilbage i 2019. Her pegede analyser på, at vælgerne her i lille Danmark var optaget af emner som klima, miljø og indvandring – efterfulgt af socialpolitik og det finansielle system. Måske kan du huske, at Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 lå lige oven i det danske Folketingsvalg, som blev afholdt på Grundlovsdag den 5. juni få dage efter Europa-Parlamentsvalget. Det afspejlede sig faktisk meget godt i de primært nationale dagsordener. Det var noget svært at skille den nationale klimavalgkamp til Folketinget ad fra det samtidige valg til Europa-Parlamentet. Kigger vi i stedet på vælgernes radar her i 2024, fylder de globale emner nu langt mere. Klima og miljø er stadig vigtige temaer for vælgerne og er jo også som udgangspunkt internationale emner. Men nu er også sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, terror og den økonomiske situation i EU pludselig vigtige dagsordener ifølge en spritny analyse foretaget for Altinget.

Når verden står i brand, så smitter de store globale spændinger altså også af hos vælgerne her i Kongeriget. Det er i hvert fald min egen klare fortolkning af den store variation mellem emnerne i henholdsvis 2019 og 2024. Nu er Europas sikkerhed og forsvar virkelig i centrum. Er man i tvivl, kan man blot besøge de mange EU-debatter i disse måneder, som blandt andet Europabevægelsen arrangerer på gymnasier og uddannelsesinstitutioner i både storbyer og Produktionsdanmark under titlen ”Vi vil Europa”. Her står spørgsmålet om Europas sikkerhed endog meget centralt hos danskerne.

For det andet er Europas rolle i verden faktisk heller ikke kun en national dagsorden, som vi ser specifikt hos vælgerne i Danmark. Har man åbnet europæiske aviser her i starten af 2024, har man ikke kunnet undgå at se de voldsomme traktordemonstrationer, som bønder fra hele Europa har stået bag. Blandt andet Paris og Bruxelles. Nogle forklaringer herpå er nationale. Som for eksempel når det gælder protesterne mod en – i bøndernes øjne – for grøn miljøregulering af landbruget. Men vi har også set EU’s handelsaftale med Mercosur-landene i Sydamerika være genstand for voldsomme protester fra europæiske landmænd. De frygter mere konkurrence fra produktive landmænd i for eksempel Uruguay og Argentina, der producerer gode og billige bøffer. Derfor vil blandt andet franske bønder gerne begrave Mercosur-handelsaftalen langt nede i gylletanken. Foreløbig er det ikke lykkedes EU-landene og Sydamerika at sætte den endelige underskrift på en aftale, der kan gennemføres. Lige nu er det altså blandt andet landmænd, der blokerer for en aftale, der ellers vil gøre det lettere og billigere at sende for eksempel vindmøller, grøn energiteknologi og medicin på tværs af Atlanten. Ligesom handelsaftalen i højere grad kan forpligte landene i Sydamerika på fx Parisaftalen og på at forhindre handel med truede planter og truede dyr. Samtidig med at aftalen kan bidrage til at sikre adgang til kritiske råstoffer som litium, grafit og nikkel til Europa – så Kina og andre fremmede magter ikke sætter sig alt for tungt på verdens råstoffer.

Handelspolitikken bliver et afgørende sværdslag både frem mod og efter Europa-Parlamentsvalget. Det er fuldstændig afgørende for Europa med flere gode venner i en verden, hvor handelspolitik er blevet til sikkerhedspolitik. Men lige nu ser det altså ud til, at franske bønder og deres allierede har held med at fastholde status quo.

For det tredje har vi allerede set forsvarspolitik blive udrullet som en europæisk tematik i den igangværende valgkamp. Midt i februar præsenterede Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen nemlig endegyldigt sit kandidatur til endnu en femårig runde i manegen som formand. Selvom hun er feltets klare favorit, kan man ikke være sikker på noget, før kabalen bliver lagt til sommer. Imidlertid har hun og hendes kristen-konservative politiske familie i Europa allerede fremlagt et bud på, at Europa skal have en ny kommissærpost for forsvarspolitik. Det kan man helt oplagt se som et tegn på, at geopolitik og forsvarspolitik rykker ind på en endnu mere central placering i en ny Europa-Kommission. Der vil stadig være en klar arbejdsdeling mellem den hårde sikkerhedspolitik i NATO og den mere bløde sikkerhedspolitik i EU. Men der er ingen tvivl om, at forsvarsindustri og forsvarssamarbejde vil være endnu mere afgørende politiske områder for EU-institutionerne. Det bør også danske vælgere og politikere tage bestik af. Mon ikke vi også vil se forsvarspolitiske udspil fra de danske politiske partier i de kommende måneder sideløbende med valgkampen.

Med 100 dage til valget er det stadig ganske usikkert, hvilke politikere Danmark og de andre EU-lande sender til Bruxelles og Strasbourg de næste fem år. Men der er ingen tvivl om, at Europas rolle i verden kommer til at stå som et endnu mere centralt tema i denne valgkamp – og formentlig også i hele den kommende valgperiode.

Johan Moesgaard Andersen er forfatter og EU-chef i Dansk Metal.