Vigtigt forår for den spanske regering

Den første periode af den socialdemokratiske Pedro Sanchez’ regerings liv har været konfliktfyldt. Den konservative opposition har lagt massivt pres på regeringen, og der har tilmed været spændinger mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag. Dagens regionale valg i Baskerlandet, valget i Catalonien til maj og valget til Europa-Parlamentet i juni bliver afgørende for regeringens virke.

Analyse af Frederik Kirst Müntzberg

Dem der beskæftiger sig med spansk politik, har haft nok at se til i 2024. Året er startet i hæsblæsende tempo med to politiske skandaler, valg i Galicien og intriger mellem regeringen og dens støttepartier. De spanske politikere og journalister får dog ikke mindre travlt lige foreløbig. For i slutningen af april går baskerne til valg, i starten af maj skal der være valg i Catalonien og herefter følger valget til Europa-Parlamentet.

Den besværlige regering
Den første periode af regeringens liv har været konfliktfyldt. Den konservative opposition har lagt massivt pres på regeringen, og der har tilmed været spændinger mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag. Derfor bliver forårets forestående valg, og særligt valget i Catalonien, afgørende for regeringens virke. Valgene vil skabe nye magtbalancer i spansk politik, og alt efter deres udfald kan regeringens liv blive mere eller mindre besværliggjort.

Valgene kommer på bagkant af et af de mest kontroversielle og omdiskuterede lovforslag i nyere tid. Lovforslaget som vil give amnesti til de personer, som var involveret i den ulovlige catalanske uafhængighedsafstemning i 2017 og de deraf følgende demonstrationer, har vakt stor opstandelse i det konservative Spanien. Pedro Sanchez og regeringen beskyldes for at give køb på den spanske retsstat og for at købe sig til de catalanske uafhængighedspartiers parlamentariske støtte med loven om amnesti som betalingsmiddel.

Lovforslaget har været forbi et utal af juridiske og politiske kringelkroge, og Sanchez måtte længe bakse med at få en lovtekst på plads, som både kunne godkendes af hans såkaldte catalanske venner og af de magtfulde spanske domstole. Særligt vanskeligt har det været at få en aftale på plads med Puigdemonts parti Junts per Catalunya. Junts stemte, på opfordring fra Puigdemont, i hans belgiske eksil, imod det første lovforslag og sendte dermed et tydeligt signal til Sanchez og regeringen, om at de ikke skal tage hans støtte for givet. Det øgede presset på Sanchez og regeringen betydeligt, og bragte lovforslaget og potentielt også regeringens liv i overhængende fare.

Det lykkedes dog med en god del politisk knofedt og to afstemninger at få loven stemt igennem det første kammer i kongressen. Nu skal lovforslaget behandles i senatet, hvor Partido Popular har absolut flertal, og bekæmper forslaget med næb og klør. Herefter kan det sandsynligvis vedtages efter en ny behandling i kongressens første kammer. Det vil være en tiltrængt optur for Sanchez, og han og regeringen håber på mere af den slags i løbet af foråret.

Regeringen håber på, at et frugtbart valg-forår kan lægge en dæmper på spændingerne i det, som avisen La Vanguardia har døbt La compleja legislatura (da: den besværlige regering). Det vil give tiltrængt arbejdsro til regeringen og give dem mulighed for at så de frø, der skal danne grobund for deres mere langsigtede politiske mål. Efter forårets valg kommer nemlig en lang periode uden regionale valg, og med ro på de indre linjer vil regeringen kunne lancere deres politiske tiltag og eksempelvis gennemføre de budgetforhandlinger, som er udskudt til 2025 grundet valgene.

Baskerne går til valg
I Baskerlandet begynder valgkampen at spidse til, og det ser ud til at blive tæt løb mellem det baskiske nationalistparti PNV og det venstreorienterede EH Bildu. På nationalt plan støtter begge partier Sanchez regering, men regionalt er de konkurrenter. I mange år har PNV siddet på magten i Baskerlandet, men ved forårets valg bliver de særdeles udfordret af EH Bildu, som i øjeblikket fører meningsmålingerne.

EH Bildu, som er en sammenslutning af flere baskisk-nationalistiske venstrefløjspartier, har fået stadfæstet deres position på venstrefløjen i baskisk politik. Tidligere var denne position inficeret af Batasuna og andre partier med forbindelse til ETA. Siden ETAs nedlæggelse har der dog blæst nye vinde hen over baskisk politik, og det er ikke længere suverænintet og terrorisme, der er de store politiske temaer, men i stedet forbedringer af sundhedsvæsenet og styring af den offentlige sektor. Det har givet plads til et venstrefløjsparti, som kan give den som troværdigt politisk alternativ til PNV.

EH Bildu står for forandring og friskhed, og formår især at række ud til yngre vælgere med deres kandidat Pello Otxandiano, som repræsenterer den nye post-ETA-venstrefløj. PNV med sociologen Imanol Pradales i spidsen, signalerer derimod stabilitet, erfaring og status quo. På trods af, at EH Bildu ser godt ud i meningsmålingerne, kan det meget vel blive stabiliteten og det velkendte, der kommer til at sætte sig til rette på posten som lehendakari (baskisk regeringschef).

Selv hvis EH Bildu vinder valget, får de nok næppe hjælp til at danne regering af PSOEs baskiske afdeling PSE, som kan komme til at sidde med nøglerne til regeringsdannelsen som det tredjestørste parti. De har nemlig meldt ud, at de vil støtte PNV. For selvom EH Bildu tilhører den moderniserede baskiske venstrefløj, bliver de stadig anset for at være farlige af Partido Popular og Vox, som gerne ville forbyde dem. Med det nuværende politiske klima taget i betragtning vil PSE nok ikke støtte en baskisk regering med EH Bildu i spidsen. I stedet vil Sanchez og PSE forsøge at sikre stabilitet og status-quo i Baskerlandet med en PNV-ledet regering.

Forandringer på vej i catalansk politik?
Hvor målet for Sanchez og PSOE i Baskerlandet, bliver at sikre stabilitet og status quo, bliver det i Catalonien at indvarsle en ny epoke i catalansk politik. I de sidste mange år har det catalanske parlament været opdelt mellem de uafhængighedssøgende partier og de andre partier, men det kan der meget vel blive lavet om på d. 12. maj.

PSC, som er PSOEs catalanske filial, står til at få et glimrende valgresultat. Det ligner således en opfølgning fra parlamentsvalget sidste år, hvor PSC for første gang i lang tid fik flest stemmer i Catalonien. Dette skyldes sandsynligvis Sanchez tilgang til det catalanske spørgsmål herunder regeringens arbejde for at få amnesti-loven vedtaget. Derudover er PSCs kandidat, Salvador Illa, som er tidligere sundhedsminister, en yderst populær skikkelse.

Illa vil kigge på at udvide selvstyret og forsøge at forbedre finansieringen af den catalanske stat, hvis han vinder. Derudover vil han tage et grundigt kig på den offentlige sektor og lave en plan for at bekæmpe den tørke, som har hærget Catalonien i lang tid. PSOE og PSC håber, at de med Sanchez og Illa som henholdsvis spansk og catalansk regeringschef kan normalisere forholdet mellem Catalonien og den spanske centralregering, hvilket kan føre til afslutningen på den såkaldte proces mod uafhængighed, som har fyldt alt i catalansk politik de sidste mange år.

Dette ville være en stor triumf for Sanchez og socialisterne, men hvorvidt det bliver muligt for PSC at danne regering afhænger af mandatfordelingens aritmetik. På nuværende tidspunkt ligner det, at de to store uafhængighedspartier, Junts og Esquerra, bliver næststørst og tredjestørst. Spørgsmålet bliver, om de, sammen med det antikapitalistiske parti CUP, får nok mandater til igen at kunne danne en pro-uafhængighedsregering. Det vil i så fald gøre det sværere for regeringen at kontrollere Catalonien, give uafhængighedspartierne større magt og gøre Sanchez mere sårbar.

Hvis ikke uafhængighedspartierne får tilstrækkeligt med mandater, bliver det interessant at se, hvordan den politiske ligning så går op. Skal PSC sammen med Comuns, som er en del af Sumar, række ud til højrefløjen i et forsøg på at lave en regering udenom uafhængighedspartierne, eller skal de forsøge at samarbejde med Esquerra, som ideologisk ligger mere på linje med dem. Dette vil give Sanchez overhånden i Catalonien og utvivlsomt åbne op for en ny fase i catalansk politik.

Et samarbejde mellem Esquerra og PSC og Comuns vil isolere Junts og Carles Puigdemont. Puigdemont, som fører valgkamp fra sit eksil som en politisk martyr-figur, har i forvejen et yderst anstrengt forhold til PSOE og Pedro Sanchez. Derudover har Junts i stigende grad også lagt sig ud med Esquerra, så et samarbejde mellem PSC og Esquerra vil absolut ikke være forsonende for Junts, og det kan måske få konsekvenser på nationalt plan.

Junts kan måske finde på at trække støtten til Sanchez regering, men det kan omvendt trække tæppet væk under dem selv i samme ombæring. De er nemlig afhængige af, at Sanchez regering får fuldbragt amnesti-loven, og at Partido Popular ikke får held med at spolere den. Både for at Puigdemont kan vende tilbage til Spanien, men også fordi det vil gå hårdt ud over deres politiske troværdighed, hvis de bliver anset som værende ansvarlige for lovens forkastelse og endnu værre regeringens fald. Én ting er dog sikkert, og det er, at Puigdemont gør, som Puigdemont helst selv vil. Derfor vil en PSC-ledet regering i Catalonien nok være en stor politisk sejr for Sanchez, som kan give regeringen bedre arbejdsbetingelser og retfærdiggøre deres politiske projekt, men Puigdemonts utilregnelighed spøger i kulissen.

Frederik Kirst Müntzberg har en kandidatgrad i filosofi og økonomi fra Copenhagen Business School med speciale i virksomhedens idéhistorie. Han skriver om og interesserer sig for politiske og sociale bevægelser i Europa.