Forskydningen mod højre i EU-parlamentet vil få konsekvenser for en række politikområder, men den største hovedpine vil højredrejningen få for arbejdet i Rådet. Det siger EU-analytiker Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa.

Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: DET NYE EUROPA-PARLAMENT OG DETS AFTRYK | ”Things fall apart; the centre cannot hold”. Denne ikoniske linje er hentet fra den irske digter William Butler Yeats’ ”The Second Coming” fra 1919. Og inden valget til Europa-Parlamentet i juni var der flere, der forudså at den forventede højredrejning af parlamentet ville ende med, at den politiske midte ikke længere ville holde.

Men det gjorde den – og det gør den. Der skete en forskydning mod højre af parlamentet, men det blev ikke det jordskredsvalg, som der var blevet talt om.

”Der var flere, der havde en forestilling om at Europa-Parlamentet ville rykke til højre, men det blev ikke den seismiske forskydning, som nogen havde forventet,” fortæller Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, EU-analytiker og kommunikations- og administrationschef hos Tænketanken Europa.

”I vores analyser op til valget havde vi nedtonet den drastiske højredrejning og dermed forudsat, at midten ville holde – og at magten derfor fortsat er centreret omkring den politiske gruppe EPP, der er placeret omkring centrum-højre,” siger hun.

”Det vil derfor – med en række forbehold – blive ’politics as normal’ i parlamentet. Det bliver faktisk mest udfordrende for det politiske arbejde i Det Europæiske Råd og i Rådet,” fortsætter Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.

To kernelande er drejet til højre
Vi skal nok vende tilbage til parlamentet og de forskellige forbehold lige om lidt. Først bliver vi nødt til at vende os mod Rådet, hvis medlemmer er EU-landenes ministre. For hvad er det, Iben Tybjærg Schacke-Barfoed mener, når hun giver Rådet den største hovedpine efter valget til EU-parlamentet?

”I to af de største og vigtigste EU-lande, Frankrig og Tyskland. så vi en markant fremmarch til højrefløjen,” forklarer hun og fortsætter:

”I Frankrig førte det til at Macron udskrev valg. Højredrejningen i de to lande vil udfordre de to landes regeringer på en måde, der kan have konsekvenser for det politiske arbejde i Det Europæiske Råd og i Rådet. I Tyskland vil regeringen, der i forvejen virker noget dysfunktionel, være præget af de indenrigspolitiske spørgsmål – også i sit arbejde i EU. Det vil være en tysk regering, der vil holde på sit indenrigspolitiske program, samtidig med at man har blik for og vil være påvirket af den store fremgang til det stærkt højreorienterede Alternative für Deutschland.”

I Frankrig kan resultatet af parlamentsvalget blive afgørende for Frankrigs muligheder i EU – og i Rådet.

”I Frankrig vil man måske ende med det, man kalder ’a hung parliament’; et handlingslammet parlament og en svær regeringsdannelse. Hvad vil det betyde for arbejdet i EU? For premierministerens muligheder og ageren? Og for de kommende franske ministres ageren? Både den tyske og den franske situation er ’bad news’ for beslutningsevnerne i Rådet. Det kan føre til en form for handlingslammelse,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.

Den strategiske dagsorden
Og så til situationen for det nye parlament. I slutningen af juni kom stats- og regeringschefernes strategiske dagsorden, som er de politiske overskrifter, som både den nuværende og kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen skal lave Kommissionens femårige arbejdsprogram ud fra. Det er en strategisk dagsorden, der handler meget om sikkerhedspolitik og øget europæisk autonomi. Ursula von der Leyen skal godkendes som ny kommissionsformand med 361 stemmer i Europa-Parlamentet, så også parlamentsmedlemmerne skal høres om deres input til dette næste arbejdsprogram.

”Ursula von der Leyen er nu i gang med at tale med de forskellige politiske gruppers ledere for at finde ud af, hvor de står i forhold til den strategiske dagsorden, og hvad de gerne ser indgår i Kommissionens program. Parlamentet er efter valget i juni blevet mere blåt, og dét har naturligvis nogle konsekvenser for, hvad der tales om og hvad der er vigtigt,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.

”Den største gruppe er stadig centrum-højre-gruppen EPP, som De Konservative og Liberal Alliance fra Danmark blandt andet sidder med i. EPP er derfor stadig en nøglespiller – det er så at sige dem, der har hånden på rattet. Men præget af højreforskydningen i parlamentet kunne man godt forestille sig, at der vil blive åbnet for nye politiske dagsordner – det kan eksempelvis være migration.”

EPP har som sit fokus for den kommende periode haft arbejdet for dét, som gruppen kalder ”a strong Europa that protects”; et stærkt og beskyttende Europa.

”Det betyder et stærkere fokus på politiske temaer som illegal migration og kontrol ved de ydre grænser, forsvarsindustri, konkurrenceevne – og det er der jo ikke meget grønt i,” som Iben Tybjærg Schacke-Barfoed formulerer det.

Miljø, retsstat – og til dels klima
Som Iben Tybjærg Schacke-Barfoed ser det, så vil det nye, lettere højreforskudte EU-parlament betyde mindre plads til debatten om retsstaten, samt miljøpolitikken og til dels klimapolitikken.

”Lad mig starte med det grønne. Her vil miljøpolitikken komme under pres. Klimapolitikken til dels, men den har også en sikkerhedspolitisk dimension, der gør den vigtig. Og det er i virkeligheden en ret vigtig pointe; de politikområder, der har en sikkerhedspolitisk dimension – det kan også være energipolitikken – vil i den kommende periode være utroligt vigtige for parlamentet, ja generelt for debatterne i EU. Samtidig skal vi huske på, at på klimaområdet er der allerede blevet vedtaget en række politiske spor, som kører allerede nu,” siger hun og fortsætter:

”Så er der debatten om retsstaten, nærmere forstået som retsstatens status og tilstand i de forskellige EU-medlemslande. Hér har parlamentet længe været en meget markant og meget stærk stemme mod de medlemslande, hvor retsstaten var udfordret – det kunne være Ungarn og tidligere Polen. Det kan ændre sig nu. Det virker eksempelvis til, at EPP’s energi for at påpege retsstatsudfordringer i medlemslandene er en smule dalende,” siger hun.

Og så er der et sidste politisk spor, som kan ende med at blive udfordret af det nye parlament og højredrejningen i Europa.

”Det handler om samtalen om EU-udvidelsen. Ukraine, Moldova, blandt andet. Jeg forestiller mig ikke, at det vil komme til at fylde alverden i den kommende periode. Det kommer primært til at handle om, hvordan EU sikrer sin egen sikkerhed, sin egen autonomi og sin egen konkurrenceevne. Dét bliver de helt store slagmarker i den kommende periode,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, der ser frem til de kommende uger, hvor parlamentets udvalg bliver etableret og hvor den store magtkabale i EU også får lagt de sidste kort. Alt imens franskmændene går til valg.

”Der sker så meget rundt omkring i de forskellige lande, som kan ende med at påvirke arbejdet i EU. Jeg har nævnt både Tyskland og Frankrig. Og til november finder vi ud af, hvilken amerikansk præsident, der skal sidde i Det Hvide Hus de næste fire år. Det får også konsekvenser for EU,” slutter Iben Tybjærg Schacke- Barfoed.

Billede i artiklens top: /Philippe Stirnweiss/© European Union 2024 – Source : EP/

Læs hele temaet “Det nye Europa-Parlament og dets aftryk”

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.