De 15 danskere fylder kvantitativt ikke meget i det 720 medlemmer store Europa-Parlament, men de kan stadig godt få central indflydelse på de politiske beslutninger, der skal træffes i den næste femårige periode. Nøglen er en placering i de rette politiske udvalg – og nogle udvalg er vigtigere end andre.

Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: DET NYE EUROPA-PARLAMENT OG DETS AFTRYK | Hen over sommeren samles det nye Europa-Parlament. 720 medlemmer – en skøn blanding af nyvalgte og genvalgte. 15 af dem er danske, fordelt på syv genvalgte og otte nyvalgte. Umiddelbart en lille andel af et meget stort parlament, men spiller de deres kort rigtigt og placerer de sig de rigtige steder, ja så kan de faktisk få en del indflydelse.

Nøglen er – måske ikke overraskende – de politiske udvalg, som parlamentsmedlemmerne her i sommervarmen er ved at forhandle sig frem til pladser i. Der er i øjeblikket 20 politiske udvalg og kampen om pladserne er i gang frem mod den første store plenarsamling i midten af juli.

”Det er i de politiske udvalg, at det store kampe står – og her lovgivningen forberedes. Og så er der politiske udvalg med mere pondus end andre,” siger EU-analytiker Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa.

”De udvalg, der kommer til at blive helt centrale i den næste periode, er blandt andet de udvalg, der arbejder med indre marked, konkurrenceevne, klima og infrastruktur”, siger hun og fortsætter:

”I slutningen af juni kom stats- og regeringschefernes strategiske dagsorden, som er de politiske overskrifter, som både den nuværende og kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen skal lave Kommissionens femårige arbejdsprogram ud fra. Det er en strategisk dagsorden, der handler meget om sikkerhedspolitik og øget europæisk autonomi. Det kommer til at præge spillet om udvalgene – og de politiske diskussioner i dem.”

Kristoffer Storm er nyvalgt medlem fra Danmarksdemokraterne, og han har også fokus på at komme til at sidde i de rigtige udvalg.

”Mine mærkesager er flygtninge, forsyningssikkerhed og frihandel. Jeg er stor fan af det Indre Marked, og jeg mener også, at mange klimaudfordringer og flygtningekriser over Middelhavet kan løses på europæisk plan. Jeg vil arbejde på at få plads i de udvalg, der arbejder med netop det,” siger han til Magasinet Europa.

De ideologiske brudflader
Udover de forskellige politiske udvalg, så er de 720 parlamentsmedlemmer også fordelt i politiske grupperinger efter ideologi og anskuelse.

I gruppen De Grønne sidder de tre medlemmer fra SF; genvalgte Kira Peter-Hansen og nyvalgte Villy Søvndal og Rasmus Nordqvist. I den socialdemokratiske gruppe S&D sidder – ikke overraskende – de tre socialdemokratiske medlemmer Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind – alle tre genvalgt ved valget i juni. I den liberale gruppe, Renew Europe, finder man tre partier repræsenteret; Venstre, Moderaterne og De Radikale. Skal der navne på, er der tale om de to Venstre-folk Morten Løkkegaard og Asger Christensen (begge genvalgte), samt Moderaternes Stine Bosse (nyvalgt) og De Radikales Sigrid Friis (nyvalgt). Liberal Alliances Henrik Dahl og De Konservatives Niels Flemming Hansen – begge nyvalgte – sidder i den magtfulde centrum-højre gruppe EPP, Det Europæiske Folkepartis gruppe, mens den nyvalgte Per Clausen fra Enhedslisten glider ind i parlamentets venstrefløjsgruppe. Danmarksdemokraternes nyvalgte Kristoffer Storm har meldt sig ind i ECR; European Conservatives and Reformists.

Og så er der den genvalgte Anders Vistisen, der hidtil har været en markant figur i højrefløjsgruppen I&D, Identitet & Demokrati, men som efter valget i juni meddelte, at han fremover vil være at finde i den gruppe, der er under opbygning og som kalder sig Europæiske Demokrater eller Patriots of Europe. Gruppen står til at blive den tredjestørste i parlamentet og er opstået efter intern uenighed I&D, som umiddelbart ser ud til helt at blive opløst. I den nye gruppe finder man blandt andet Viktor Orbans ungarske parti Fidesz, Marie Le Pens Rassemblement Nationale, spanske VOX og tjekkiske ANO. De medlemmer fra I&D, der ikke følger med over i den nye gruppe, vil søge ind i andre grupper og dermed vil I&D kollapse.

I og med at gruppen står til at blive den tredjestørste gruppe vil Anders Vistisen stadig være centralt placeret. Til netmediet Altinget har han udtalt, at gruppen vil kunne ”sende et klart signal til de føderalistiske ekstremister og forsvare nationalstaternes Europa.” Selv står han til at få en toppost i den nye gruppe, nemlig som det, der kaldes chief whip. Hans rolle bliver at koordinere og lægge den politiske linje i gruppen, samt at forhandle med parlamentets andre politiske grupper.

Danskerne er spredt ud over de politiske grupperinger
”Det er en klar styrke for mulighederne for dansk indflydelse, at de 15 danske medlemmer er så fint fordelt ud over de forskellige grupper,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.

Og medlemmerne kommer til at ramme landingsbanen i løb her i juli. Ursula von der Leyen skal godkendes som ny kommissionsformand med minimum 361 stemmer i parlamentet, samtidig med at hun er i dialog med de forskellige politiske gruppers ledere om den strategiske dagsorden – og hvad de forskellige grupper gerne ser komme til at indgå i Kommissionens program.

”Parlamentet er efter valget i juni blevet mere blåt, og dét har naturligvis nogle konsekvenser for, hvad der tales om og hvad der er vigtigt,” slutter Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.

Billede i artiklens top: /Philippe Buissin/© European Union 2024 – Source : EP/

Læs hele temaet “Det nye Europa-Parlament og dets aftryk”

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.