Den 45-årige Roberta Metsola fra den borgerlige EPP-gruppe er blevet genvalgt som formand for EU-Parlamentet. Den maltesiske politiker blev fik markant flere stemmer end det, der var nødvendigt for genvalg.
TEMA: DET NYE EUROPA-PARLAMENT OG DETS AFTRYK | Et flertal i Europa-Parlamentet har ved en afstemning i tirsdags i Strasbourg genvalgt Roberta Metsola fra den borgerlige EPP-gruppe som Europa-Parlamentets formand.
45-årige Metsola kommer fra EU’s mindste land Malta, der har blot seks ud af de 720 medlemmer i EU-Parlamentet, og derfor har posten en særlig betydning, mener Metsola.
”Det er svært at sætte ord på, hvad det betyder for en kvinde, som voksede op på en ø i Middelhavet, at stå her i salen foran jer. For mig har Europa været værd at kæmpe for,” sagde Roberta Metsola i en tale forud for afstemningen.
”Det har aldrig været perfekt, men EU-Parlamentet er et symbol på muligheden for forsoning, en garant for retsstatsprincipper, ligestilling, frihed, demokrati og velstand,” sagde hun.
Metsola blev valgt af et bredt flertal af EU’s lovgivere. Ud af de 720 medlemmer deltog 623 i afstemningen. Ud af dem fik Roberta Metsola 562 stemmer. Det er markant over det absolutte flertal, som var kravet for genvalg.
Midten i Europa har holdt stand
Dermed har Metsola formået at fastholde opbakningen fra midterkoalitionen, som fortsat har flertallet i EU-Parlamentet. Den består af Metsolas borgerlige EPP-gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe og den liberale Renew-gruppe.
Men Metsola har også fået støtte fra De Grønne, som SF er del af, og formentlig også fra flere medlemmer af den konservative ECR-gruppe, der regnes for at være en del af højrefløjen.
”Jeg kan ikke sige, hvem der stemte på mig, for det var en hemmelig afstemning. Men jeg ser afstemningen som et stærkt budskab. Det pro-europæiske flertal, som jeg repræsenterer, og dermed midten i Europa, har holdt stand. Det håber jeg at bygge videre på, siger Roberta Metsola ifølge Ritzau.
Dansk opbakning
Roberta Metsola har fået stor opbakning også fra de danske medlemmer af EU-Parlamentet. SF’s Kira Marie Peter- Hansen var et af de danske medlemmer, der stemte for Metsola.
”Selv om hun er konservativ, er hun forholdsvis progressiv. Og så synes jeg, hun har været dygtig til at samle EU-Parlamentet. Det bliver der i allerhøjeste grad brug for, nu hvor vi har et mere splittet parlament med flere grupper, siger Kira Marie Peter-Hansen ifølge Ritzau.
Venstrefløjen, som Enhedslisten er del af, valgte at stille med deres egen modkandidat til Metsola, spanske Irene Montero.
Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, kalder alligevel valget af Metsola for godt. Også selvom hun er fra den konservative EPP-gruppe.
”Det er klart at jeg allerhelst havde set en god, venstreorienteret politiker som formand for et EU-Parlament med et solidt, progressivt flertal. Men da det nu ikke var en mulighed, syntes jeg faktisk, at Metsola er et godt valg,” siger Per Clausen.
”Havde vi ikke haft vores egen kandidat fra Venstrefløjsgruppen, havde jeg også godt kunne stemme for Metsola”, siger Per Clausen.
Han begrunder udmeldingen med, at Metsola som formand har kæmpet for åbenhed i EU-Parlamentet “ofte imod hendes politiske gruppes ønsker”.
”Det kræver anerkendelse, selv hvis man synes, man burde gå længere,” siger Per Clausen.
Vil styrke parlamentet
Metsola har varslet, at hun vil kæmpe for at styrke Europa-Parlamentet i forhold til de andre institutioner i EU. Og så skal støtten til Ukraine og fred i Mellemøsten stå centralt i arbejdet for det nye parlament, mener hun.
Metsola kom til, efter den tidligere formand, David Sassoli, i januar 2022 døde efter længere tids sygdom. Metsola har dermed stået i spidsen for parlamentet i en periode præget af krigen i Ukraine, stigende inflation og opbakning til højrefløjen.
Hun har i sin første periode skabt sig et ry – også blandt de danske medlemmer af parlamentet – for både at kunne forme kompromisser og markere Europa-Parlamentet udadtil.
Dansk næstformand
Der var tirsdag også afstemninger om, hvem der skulle være næstformænd i parlamentet, og her blev Socialdemokratiets Christel Schaldemose valgt.
Med valget bliver Danmark for første gang i 25 år repræsenteret blandt de i alt 14 næstformænd.
”Jeg er utroligt glad og beæret. Det er et skulderklap fra mine kolleger,” siger hun efter afstemningen.
Ifølge Socialdemokratiet er det første gang i 25 år, at en dansker vælges til en så stor en post i Europa-Parlamentet.
Sidst var det Venstres Bertel Haarder, der var næstformand fra 1997 til 1999.
De 14 næstformænd udgør EU-Parlamentets præsidium. Det er parlamentets øverste ledelse. De fungerer blandt andet som stedfortrædere for formanden, når der er plenarsamlinger i parlamentet.
Dermed skal den 56-årige Christel Schaldemose indimellem lede møderne, når de 720 medlemmer samles i Strasbourg og Bruxelles. Samtidig vil hun få indflydelse på, hvordan parlamentet drives.
Billede i artiklens top: /Philippe Buissin/ © European Union 2024 – Source : EP/
Læs hele temaet “Det nye Europa-Parlament og dets aftryk”
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
