Den 20. oktober skal indbyggerne i Moldova både stemme ved præsidentvalget og sætte kryds ved en folkeafstemning om, hvorvidt landet skal fortsætte sin kurs mod EU. Præsident Maia Sandu satser på at få fornyet sit mandat hos vælgerne – og på, at de stemmer ja til hendes pro-europæiske kurs. Men både en russisk indblanding i valget og en mulig lav stemmeprocent udgør en trussel mod den plan.

Analyse af Kjeld Erbs

Den 20. oktober skal indbyggerne i Moldova stemme ved to afgørende valg. Præsident Maia Sandu (billedet) har været præsident i de sidste fire år, og hun vil nu forsøge at forny mandatet. Samme dag afholdes folkeafstemning om, hvorvidt Moldova skal optages i EU. Den siddende regering og præsidenten har med folkeafstemningen ønsket at få et folkeligt mandat til at understøtte landets position over for EU. Spørgsmålet på stemmesedlen til folkeafstemningen lyder således: Støtter du ændringen af forfatningen således, at Moldova kan slutte sig til EU – Ja eller Nej?

Det skal i givet fald samtidigt være et signal til Rusland og de pro-russiske kredse i Moldova om, at befolkningen står bag Moldovas nuværende pro-europæiske kurs.

Valgkampens vigtigste emne er derfor forhandlingerne om optagelse i EU, som startede tidligere på året. Med andre ord bliver både præsidentvalget og folkeafstemningen et valg mellem Europa og Rusland.

Den siddende præsident Maia Sandu fra partiet Actiune si Solidaritate (PAS) stiller op på sin meget pro-vestlige platform. I valgets første runde den 20. oktober stiller 9 konkurrenter op mod præsidenten.

Maia Sandus største rivaler ved præsidentvalget er:

  • Renato Usati fra Vores Parti (Partidul Nostru). Usati har også russisk pas og er pro russisk og EU-modstander. For at undgå retsforfølgelse i Moldova opholdt han sig i Rusland 2016-2019. I to perioder har han været borgmester i Balti (Moldova s næststørste by). Usati stillede op til præsidentvalget i 2020 og blev nr. tre med 17 pct. af stemmerne i første runde. Han betegnes som populist og med gode forbindelser til Kreml er han en trussel mod Maia Sandu s vestvendte politik.
  • Alexandr Stoianoglo (tidligere chef for Moldovas anklagemyndighed) stiller op for socialistpartiet (PSRM), som opfordrer til, at man boykotter folkeafstemningen.
  • Vasile Tarlev, eks.kommunist og premierminister 2001-08, som i 2012 oprettede  Genfødselspartiet (Partidul Renastere). Han er pro russisk og grundlagde senere Moldova s Fremtids Parti. Tarlev ønsker at bevare landets neutralitet. Og må betegnes som EU-modstander. Han har tætte forbindelser med den landflygtige Ilan Sor, som fra Moskva via sociale medier og egen TV-kanal aktivt agiterer for at stemme nej til EU.
  • Irina Vlah guvernør i den autonome region Gagauzien (i den sydlige del af Moldova) stiller op som uafhængig, men er kendt for tætte forbindelser til Rusland. Må betegnes som EU-modstander.
  • Ion Chicu, tidligere premineminister, der stiftede sit eget parti i 2021: Partiet for Udvikling og Konsolidering af Moldova (PDCM). Partiet vil boykotte folkeafstemningen.

De sidste fire kandidater, der ikke er nævnt her, står hver til under fire pct. af stemmerne.

Maia Sandus rivaler har ikke forud for første runde formået at samle sig i en samlet blok, hvilket øger præsidentens muligheder for at vinde i første omgang. Om rivalerne kan samle sig om en enkelt kandidat i anden runde, kan kun tiden vise.

Hvem vinder præsidentvalget?
Maia Sandu fører med ca. 35 pct. af stemmerne ifølge meningsmålingerne til første runde. At blive valgt i første runde kræver absolut flertal, hvilket er usandsynligt at nogen kandidat opnår i første runde. I anden runde er Maia Sandu s største rivaler Alexandr Stoianoglo og Renato Usati. Maia Sandu er stadig favorit, men kan – med de nuværende opinionstal – ikke være sikker på at vinde i anden runde, hvis flere af rivalerne samler sig i en neutral- eller prorussisk blok, der kan bremse Maia Sandus vestvendte politik. Indtil videre er det ikke lykkedes for rivalerne at danne en samlet front mod den siddende præsident. Maia Sandu er derfor stadig den mest sandsynlige vinder af præsidentvalget den 20. oktober.

Hvem vinder folkeafstemningen?
For at folkeafstemningen er gyldig, skal mindst en tredjedel af vælgerne deltage i afstemningen. Derfor opfordrer to partier (PSRM og PDCM) deres vælgere til at man undlader at afgive sin stemme. Da valgdeltagelsen i Moldova er kendt for at ligge lavt, er der en reel risiko for, at afstemningsresultatet erklæres for ugyldigt på grund af, at stemmeprocenten ligger under 33 pct. Netop den samme bekymring ligger til grund for, at Præsident Sandu placerer de to afstemninger på samme dag. Flere vil givetvis stemme ved folkeafstemningen, når man samtidigt skal stemme til præsidentvalget.

En af de seneste opinionsundersøgelser forudsiger, at hele 56 pct. vil stemme ja og 34 pct. nej. Trods disse tal har flere udtalt, at Præsident Sandu ved at udskrive EU-folkeafstemningen gambler med Moldovas fremtid. Et nej eller et ugyldigt udfald, vil bremse Moldovas tilnærmelse mod Europa mange år ud i fremtiden. Med de nævnte opinionstal er den største risiko for et nederlag for de pro-europæiske partier derfor en lav stemmeprocent.

Russisk indblanding
To kendte og berygtede politikere er tilsyneladende fraværende i valgkampen: Ilan Sor (idømt 15 års fængsel in absentia for bedrageri) og oligarken Vladimir Plahotniuc (anklaget for svindel). Men de er i høj grad til stede i valgkampen, for de antages begge at opholde sig i Rusland, hvorfra de aktivt søger at påvirke vælgerne i Moldova. Det seneste påvirkningsforsøg kommer fra Ilan Sor, der lover gratis gas til alle, hvid de stemmer nej til EU-afstemningen den 20. oktober.

Moldovas sikkerhedschef oplyser desuden, at man har opdaget, at Sor lover at betale vælgerne i Moldova hver et beløb svarende til 29 dollars, hvis de stemmer nej til EU ved folkeafstemningen. Via en chatbot på Telegram kan vælgerne i Moldova tilmelde sig og modtage pengene, først et lille beløb blot for at tilmelde sig, senere et større beløb efter at have modtaget ”opgaven” og til sidst et større beløb, der først kommer til udbetaling, hvis et flertal af vælgerne i personens valgdistrikt stemmer nej.

Moldovas sikkerhedstjeneste oplyser i den forbindelse, at Rusland i 2023 brugte et beløb på 50 mio. euro til påvirkningskampagner i Moldova. I 2024 menes beløbet at være steget til 100 mio. euro.

Det er også kommet frem, at Ilan Sor fra sin base i Moskva har dannet en blok af fem russofile partier (Sor partiet, Genfødsels partiet, Partiet Sansa, Alternativ og Frelsers Kraften for Moldova samt partiet Pobeda (Victory)), som skulle opstille en fælles kandidat til præsidentvalget. Men blokken er blevet afvist af Moldovas Centrale Valgkommission på grund af uregelmæssigheder i de dokumenter, man sendte til valgkommissionen. Ilan Sor fungerer alligevel som en slags koordinator for de forskellige anti-Moldova grupper i Rusland.

Endnu et russisk forsøg på at påvirke folkeafstemningen er en meddelelse tilsyneladende fra Bruxelles om, at EU ikke vil støtte en fond i Moldova, der skal hjælpe Moldova s tørkeramte landmænd. Moldova s sikkerhedstjeneste siger der er tale om fake news, der skal svække den pro europæiske del af vælgerne. Denne fejlagtige meddelelse er det seneste eksempel på den aggressive propaganda kampagne Rusland fører på nettet. En rådgiver i Moldova s sikkerhedstjeneste udtrykker det på den måde, at Rusland udsætter Moldova og Præsident Sandu for en voldsom digital blitz. Moldova har anmodet Bruxelles om teknisk-digital bistand for at imødegå de russiske digitale angreb. Bruxelles har reageret ved at sende en gruppe eksperter til Chisinau. Hvorvidt gruppen kan bremse det digitale overfald på Moldova, vil kun fremtiden vise.

Ruslands offensive engagement i Moldovas afstemning viser, hvor desperat vigtigt det er for Moskva at forhindre Moldovas tilnærmelse til Europa. Det vil være et alvorligt tilbageslag for Rusland, hvis endnu en tidligere sovjetrepublik optages i EU og måske i NATO.

Tilnærmelsen af Transnistrien
Et af de vanskelige spørgsmål har hidtil været problemet med det russisk kontrollerede Transnistrien. For kan Moldova blive medlem af EU, når en del af landet kontrolleres af Rusland? Det kunne man ikke tidligere forestille sig. Nu udtaler Præsident Maia Sandu imidlertid, at optagelse kan ske i to faser således, at Moldova s højre bred optages først og venstre bred (Transnistrien) i fase to, når en længere tilpasningsproces er afsluttet. Samme toner lyder angiveligt fra Bruxelles, der henviser til EU medlemslandet Cypern, hvis nordlige del kontrolleres af Tyrkiet. Når Cypern kan være et EU-land, hvorfor skulle Moldova så ikke kunne blive det?

Moldovas nuværende politik går ud på fredelig sammenslutning med Transnistrien. Strategien ser ud til at være at søge Transnistrien gradvist omformet og tilpasset Europa. Det viser sig nemlig, at 75 pct. af Transnistriens eksport nu går til EU, hvilket er en betydelig ændring i løbet af få år. Hidtil har Transnistriens eksport været rettet mod Rusland.

Erhvervslivet i Transnistrien domineres af oligarken (og tidligere KGB-agent) Victor Gushan, kaldet Sherif. Han ejer flere vigtige sektorer i Transnistriens økonomi, bl.a. medier, sportsklubber, supermarkeder og kontrollerer 60 pct. af økonomien. Det er – tilsyneladende med Gushans accept – lykkedes at dreje ”landets” udenrigshandel bort fra Rusland og mod Vesten. Som rigmand har Gushan formentligt set, at han kan gøre mere fordelagtige forretninger med Vesten end med Rusland. Desuden antages det, at øget økonomisk samkvem med Vesten gavner den brede befolkning, hvilket dermed også vil gøre folket venligere stemt over for EU.

Dette synes at være Moldovas strategi, da regeringen i Chisinau naturligvis på enhver måde understøtter Transnistriens evt. drejning mod Vesten. Forudsætningen for en fredelig løsning ser derfor ud til at være at øge Transnistriens økonomiske og handelsmæssige interesser i samkvem med EU. Hvis økonomiske og kommercielle fremskridt breder sig i Transnistrien, og hvis fremgangen kan mærkes i den brede befolkning, kan den politiske opinion gradvist vende sig i en pro europæisk retning. Dette kan på sigt føre til en fredelig løsning på Transnistriens konfrontation med Moldova. Også dette perspektiv må forurolige Moskva.

Moldova åbner i alt 1957 valgsteder i selve Moldova og mere end 200 i udlandet. Moldova har en kæmpe diaspora i Vesteuropa og gør meget for, at diasporaen kan stemme den 20. oktober. I Italien har Moldova åbnet 60 afstemningssteder, i Transnistrien åbnes 30, men i Rusland åbnes der blot 5. Den vesteuropæiske diaspora forventes at stemme ja til EU, hvorimod den russiske formodes at stemme nej.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år og har tillige fulgt situationen i Moldova tæt. 

Billedet i artiklens top: Daina Le Lardic/Copyright: @ European Union 2022 – Source : EP