Rumænsk politik fortsætter med at overraske. Først kom Calin Georgescus helt uventede sejr i præsidentvalgets første runde den 24. november. Den næste overraskelse kom i begyndelsen af december, da forfatningsdomstolen annullerede første runde. Nu skal præsidentvalget begynde helt forfra.

Analyse af Kjeld Erbs

Det overraskende udfald af første runde af Rumæniens præsidentvalg har givet landets hidtidige og nuværende ledere dybe panderynker. Ind på førstepladsen kom den uafhængige kandidat Calin Georgescu med 22,94 pct. af stemmerne. På anden og tredjepladsen kom Eleni Lasconi (fra det social-liberale USR) og Marcel Ciolacu (fra det socialdemokratiske PSD, billedet i artiklens top) med henholdsvis 19,18 procent og 19,15 procent. På fjerde og femtepladsen kom Georg Simion fra det højreradikale AUR og Nicolai Ciuca fra det liberale PNL med henholdsvis 13,86 procent og 8,79 procent af stemmerne.

De to gamle magtpartier PSD og PNL led dermed et overrumplende nederlag. Især for PSD er nederlaget bittert, da man denne gang havde satset meget på at vinde landets fornemmeste embede, som PSD sidste gang vandt for 25 år siden. For PNL med en stemmeandel på kun 9 procent er resultatet ligeledes en bitter pille at sluge. I dagene lige efter første runde tegnede der sig et scenarie, hvor Calin Georgescu og Elene Lasconi skulle konkurrere om præsidentembedet. En nøgtern vurdering af duellen mellem de to ville give Lasconi embedet.

Panderynkerne blev dybere, da det kom frem, at præsidentvalget havde været udsat for en massiv påvirkning fra de sociale medier, udgået fra en anden stat.

Den nye højreradikale bevægelse
Som i flere andre europæiske lande står den højreradikale bevægelse stærkt i Rumænien. Fløjen består af George Simions AUR (alliancen for rumænernes enhed), Diana Sosoacas SOSRO og Calin Georgescus ”tik-tok parti” (partinavn findes ikke). Med til fløjen hører Ungdomspartiet POT (Partidul Oamenilor Tineri), der opstod i 2023 ved afskalning fra AUR.

Ved præsidentvalgets første runde fik fløjen næsten 37 procent af stemmerne. Diana Sosoacas SOSRO fik ikke lov til at stille op til præsidentvalget efter en afgørelse i Forfatningsdomstolen (CCR) og er altså ikke med i de 37 procent.

Til gengæld stillede SOSRO op til parlamentsvalget, der sideløbende er blevet afholdt, og hvor den radikale højrefløj kom op i nærheden af en tredjedel af stemmerne. ”Partiet” Georgescu stillede ikke op til parlamentsvalget.

AUR fik ved parlamentsvalget den første december 18 procent, SOSRO fik 8 procent. og POT 6 procent og dermed fik højrefløjen næsten en tredjedel af stemmerne. Disse tal rystede den politiske elite i Rumænien.

Hvad er forklaringen?
Hvordan er det gået til, at så mange vælgere stemmer på pro-russiske, anti-europæiske og delvis fremmedfjendske kandidater? Hvorfor stemmer 23 procent. af de rumænske vælgere på en kandidat, der ikke tror månelandingen fandt sted? Hvorfor stemmer så mange på en mand, der vil forbyde vand på plastikflasker og i øvrigt kalder Putin og Trump for patrioter?

Noget af forklaringen er en voksende anti-elite tendens i den rumænske befolkning. Det viser sig ved den fortsatte lave valgdeltagelse. Ved præsidentvalget stemte kun 52 procent, og ved parlamentsvalgene ligger stemmeprocenten endnu lavere.

Tillidskrisen er udbredt og skyldes primært den rumænske politiske elites arrogance. Rumænerne kan i aviserne og på sociale medier læse, hvordan ministre, forretningsfolk m.fl. i privatfly rejser til formel 1 racerløb i Monaco, til fodboldkamp i Paris og på ferie i Dubai, alt imens de selv må leve med manglende affaldsindsamling, manglende kloakering, fravær af rindende vand i mange mindre byer samt må køre på dårlige veje.

Men den vigtigste forklaring er formentligt den digitale offensiv – især tik-tok kampagnen – som Calin  Georgescu og hans støtter benyttede sig af op til valget.

For to måneder siden kendte næsten ingen Calin Georgescu, der var intet kendt partinavn, ingen national eller regional partiorganisation. Alligevel kunne han den første oktober anmelde sit kandidatur og få det godkendt. Dette kræver 100.000 underskrifter, hvilket tyder på at der alligevel har været en vis organisation bag ham. Overfor valgkommissionen har Georgescu desuden oplyst, at hans kampagneudgifter har været nul. Flere sætter spørgsmålstegn ved, om man kan man føre valgkamp alene på de sociale medier?

Tik-tok kampagnen fungerede helt til slutningen af valgkampen, hvor vælgere fra diasporaen kunne stemme to dage før valgdagen i Rumænien. Her kunne man på tik-tok se billeder/videoer inde fra stemmebokse, hvor stemplet peger på Calin Georgescus navn. Disse videoer/billeder er blevet delt ikke blot i diasporaen, men også i hjemlandet. Her har vælgerne med adgang til sociale medier haft tid til at bemærke hans billede også på selve valgdagen.

På de sociale medier deltes også videoer, der viser Calin Georgescu svømme i iskoldt vand og nedlægge en modstander i judo, nærmest a la Putin som en stærk maskulin skikkelse. Inspirationen fra Rusland er tydelig.

Ved tidligere valg har vælgerne fra den rumænske diaspora især stemt på liberale og reformvenlige partier. Men denne gang har en større andel stemt på den radikale højrefløj, især på Calin Georgescu. Det skulle bl.a. være foregået på den måde, at Georgescus aktivister digitalt infiltrerede det progressive, klimabevidste parti SENS (Sanatate, Educatie, Natura, Sustenabilitate) og påvirkede tilhængerne af SENS til at stemme på Georgescu.

Reaktionen fra magtpartierne
Den første reaktion fra PSD siges at være, at Marcel Ciolacu erkendte nederlaget ved at ringe til Georgescu for at gratulere.

Valgresultatet den 24. november rystede dog PNL og PSD så voldsomt, at begge partiers ledere nedlagde deres poster. Nogle dage efter genindtog Ciolacu dog formandsposten i PSD, hvorimod Nicolae Ciuca fra PNL fastholdt sin afgang.

Især PSD havde set frem til at blive nummer et i første runde, for det viste opinionsundersøgelserne. I kulisserne talte man om, at hvis blot George Simion kom ind som nummer to, ville Ciolacu fra PSD vinde. Det var sådan PSD sidste gang vandt præsidentvalget i 2000, hvor det højreradikale parti PMR (Partidul Romania Mare) kom ind på anden pladsen, hvilket gav PSD præsidentposten i anden runde.

Også PNL udtrykte stor skuffelse over kun at blive nummer fem. PNL havde håbet på at kunne fortsætte på præsidentposten, hvor Klaus Johannis fra PNL har siddet i de sidste 10 år. Meningsmålingerne placerede dog PNL nede på ca. 9 procent.

Snart gik magtpartierne dog i offensiven. Det gjorde de ved at aktivere de to vigtige statsinstitutioner Forfatningsdomstolen (CCR) og Det Nationale Forsvarsråd (CSAT).

Forfatningsdomstolen
Forfatningsdomstolen består af ni politisk udpegede medlemmer, der hver kan sidde i 9 år, og hvor tre medlemmer udskiftes hvert tredje år. Med andre ord afspejler medlemmerne det politiske flertal i parlamentet og er dermed magtpartiernes garanti for, at der ikke træffes ”forkerte” beslutninger.

Denne magtfulde og aktivistiske forfatningsdomstol har kompetence til at vurdere, om valget er foregået efter reglerne og – hvis det er tilfældet – da at godkende resultatet.

På mødet den 28. november behandlede CCR to klager fra kandidater, der fik få stemmer. Den ene klage blev afvist på grund af for sen indsendelse, medens den anden klage fra Vasile Cristan Terhes (fra det nationalt konservativt parti, PNCR) drejede sig om påstået svindel i tre valgdistrikter.

CCR besluttede på mødet, at alle 9,5 millioner stemmesedler skulle tælles en ekstra gang. I europæisk sammenhæng er total genoptælling af stemmesedler usædvanlig. Det normale er genoptælling af ugyldige stemmesedler eller gentælling i enkelte distrikter. Flere juridiske eksperter har påpeget, at CCR ikke har kompetence til at dekretere omtælling, men blot at undersøge, om alle procedurer er fulgt.

Onde tunger så en skjult dagsorden, der skulle ændre resultatet af første runde således, at Ciolacu fra PSD kom foran Lasconi. Hvis omtællingen flyttede ca. 2700 stemmer til Ciolacu, kom han ind på anden pladsen foran Lasconi. Det har været PSDs strategi, at Ciolacu skulle være nummer et eller to. Nogle frygtede manglende transparens ved gentællingen, hvor der hverken var uafhængige observatører til stede eller videoovervågning. Det Centrale Valgkontor (BEC) stod for genoptællingen, der blev overvåget af politiet.

Beslutningen i CCR vakte forargelse og fremkaldte protester i Rumænien. Man troede konspiratorisk, at magtpartierne ville manipulere valgresultatet fra runde et. I Bukarest gik unge mennesker på gaden i protest mod CCR, som imidlertid fastholdt beslutningen.

Resultatet af omtællingen blev offentliggjort den anden december, men ændrede ikke resultatet af første runde: Calin Georgescu blev nr. et og Elena Lasconi nr. to. I begyndelsen af uge 49 godkendte CCR derfor resultatet af første runde. Efter et møde i forsvarsrådet tog begivenhederne imidlertid fart.

Det Nationale Forsvarsråd
Forsvarsrådet, hvor den siddende præsident Klaus Johannis er formand, blev indkaldt til møde den 28. november om det overraskende udfald af første runde. Begrundelsen herfor var frygt for eksterne påvirkninger, der kunne kompromittere landets sikkerhed. CSAT fandt, at en fjendtlig kampagne havde været rettet mod Rumænien af både statslige og ikke-statslige aktører. Mødereferatet nævner, at beslutningen byggede på grundlag af dokumenter. Det antydedes, at Rusland stod bag.

For at underbygge udtalelsen offentliggjorde CSAT nogle dage senere dokumenter fra Sikkerhedstjenesten (SRI), dokumenter fra den udenlandske efterretningstjeneste (SIE) og fra Indenrigsministeriets Telekommunikations Service (STSMAI). Dokumenterne viser, at 25.000 tik-tok-konti var aktive i Georgescus valgkamp to uger før valget den 24. november, og at hver konto havde en unik IP-adresse. En gruppe på Telegram koordinerede tik-tok-kampagnen.

Dokumenterne viste også, at mange login-koder til Rumæniens valg IT-system var tilgængelige på dubiøse platforme. Det kan være årsagen til 85.000 cyberangreb fra 35 forskellige lande på IT-valgsystemet, der fandt sted før og under valget.

Kampagnen brugte desuden influencere, der angiveligt skulle have modtaget 80 euro, når de havde 20.000 følgere.

CSAT rettede endelig en anklage med tik-tok, som beskyldes for ikke at rette sig efter de regler Det Centrale Valgkontor (BEC) har udsendt. Derfor vil CSAT bede de relevante myndigheder om at undersøge disse delikate spørgsmål.

Bred regering skal fastlægge det videre forløb
De offentliggjorte dokumenter peger på Rusland som kilden til påvirkningskampagnen, og den ligner de tilsvarende kampagner man tidligere så i Ukraine og senest i Moldova i september 2024.

På grundlag af de oplysninger der kom frem på mødet i CSAT besluttede CCR den 6. december at annullere valgresultatet fra første runde. Nu skal hele præsidentvalget begynde forfra, som efter gældende regler tager tre måneder.

Det er regeringens opgave at fastlægge valgdatoen og det videre forløb. Efter parlamentsvalget den første december er en ny bred regering ved at blive dannet bestående af PNL, PSD, USR, UDMR (det ungarske parti) og minoritetspartiet. Det bliver interessant at se, om det lykkes magtpartierne at genvinde initiativet og bremse den radikale højrefløjs fremmarch.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år

Billede i artiklens top. Diana le Lardic/ © European Union 2023 – Source : EP