Hvordan kan det være, at Storbritannien ikke findes i fodbold, og at det i stedet er regioner som England, Nordirland og Wales, der er med ved EM i Frankrig? Det er der en historisk forklaring på.
Baggrund af Henrik Brun
Forestil dig – ja, det er måske lidt langt ude, men alligevel – at danske fodboldspillere havde haft kvaliteten til at komme med til EM i fodbold, der fløjtes igang i Frankrig på fredag. Forestil dig dernæst, at spillerne ikke repræsenterede Danmark, men derimod tre forskellige hold: Fyn, Jylland og Sjælland.
Det lyder naturligvis absurd, men netop dette koncept er en realitet for Storbritannien, der ikke stiller op med ét landshold, der svarer til dets status som en samlet og anerkendt nationalstat. I stedet er hold som Wales, England og Nordirland at finde blandt de 24 deltagende hold i Frankrig. Et fjerde, Skotland, kunne også have været med, hvis ellers de havde kvalificeret sig.
Storbritannien får med andre ord særbehandling i fodboldverdenen og er ved EM repræsenteret af tre “landshold”, hvilket ingen andre af de deltagende lande hverken kan eller må. Om de andre lande i turneringen så overhovedet ville ønske dette er en anden sag. Ligesom det er et åbent spørgsmål, om det er en fordel for briterne, at deres gode spillere er fordelt på i alt fire landshold. For eksempel kunne man godt forestille sig, at Wayne Rooney fra England kunne have fordel af at spille sammen med Gareth Bale (billedet) fra Wales.
Sikkert er det, at ingen af de fire britiske fodboldforbund har udtrykt noget som helst ønske om at “normalisere” britisk fodbold, så man – lige som alle andre – kun havde ét landshold: Storbritannien. Lige som hverken det internationale fodboldforbund, Fifa, eller det europæiske fodboldforbund, Uefa, har taget initiativ til at ændre på situationen.
Eksisterede før Fifa
Forklaringen på denne særstatus skal, ligesom så meget andet, findes i historien, nærmere betegnet i det faktum, at de fire britiske fodboldforbund allerede eksisterede før Fifa blev stiftet i 1904. Fifa var egentlig opsat på at få dem alle med fra starten som ét land, men man accepterede de fire hold, fordi Storbritannien er fodboldens hjemland. Det var her, primært i England og Skotland, at man grundlagde fodboldspillet, som siden har udviklet sig til verdens mest populære holdsport.
Storbritannien er altså paradoksalt nok i dag den eneste anerkendte nationalstat i verden, der ikke ikke er repræsenteret i international fodbold. Det gælder iøvrigt også i andre sportsgrene som rugby og cricket, hvor briterne også var først og dermed havde nået at have flere forbund i landet.
Hvad de fleste andre sportsgrene angår, stiller britiske idrætsudøvere op for Storbritannien. Det er også Storbritannien, der stiller op ved OL i Rio senere på sommeren. Ved De Olympiske Lege er der dog ingen deltagelse fra britisk side i fodbold denne gang.
Til gengæld får vi Danmark at se, da OL-landsholdet klarede at kvalificere sig.
Henrik Brun er ansvarshavende redaktør på Magasinet Europa.