Der bliver oftest peget fingre, når EU-lovgivning kommer i mediernes søgelys. Og når EU kommer med et populært tiltag, tager nationale politikere æren og glemmer dets oprindelse – sådan var det i hvert fald i Storbritannien med direktivet om priser på plastikposer.

Baggrund af Emil Staulund Larsen

01.12.2016 | TEMA: BREXIT | Direktivet havde været længe undervejs. Margrete Auken (SF), dansk medlem af Europa-Parlamentet, havde arbejdet hårdt på gennemførelsen siden 2013 – for endelig at lykkes med at få direktivet igennem i 2015. Mange europæiske lande havde allerede indført lignende regler, men ikke Storbritannien, som nu måtte føre direktivet ud i livet.

Direktivet satte en pris på de plastikbæreposer, der rundhåndet og gratis blev delt ud. En lille pris på poserne skulle sænke forbruget, få folk til at passe bedre på poserne og dermed sikre, at poserne ikke ender i naturen.

Da direktivet blev implementeret i Storbritannien, viste det sig hurtigt at være en succes. Brugen af plastikbæreposer (billedet) faldt med 85 procent i løbet af seks måneder, efter der blev sat en pris på fem pence per pose.

Men da det kom til mediernes dækning, kunne man dårligt ane EU’s indflydelse. I talrige artikler i britiske medier om, hvordan plastikposer nu forurener mindre, var det kun den nationale regering, som talte om loven. Og de har tilsyneladende ikke noget behov for at sige tak i medierne til EU eller Margrete Auken for deres arbejde. Ved en simpel Google-søgning på ”Plastic bag charge UK” var EU nævnt 0 gange i de første 30 hits.

”Personligt er jeg ligeglad, men det er ikke særligt smart for den britiske befolkning,” siger Magrethe Auken i dag.

”Det er jo nærmest en kliché. Det hedder ‘os’, når det er noget, der lykkes. Men når det er noget, der er lidt besværligt, så er det ’dem dernede’,” siger Margrete Auken.

”Hele retorikken i Storbritannien er jo den, at nu skal det være os selv, der bestemmer, og ikke ’dem dernede’. Aldrig en lyd om, at de selv har været med til at vedtage det,” siger Margrete Auken.

Ikke-relavent og ikke-nyhedsværdigt
Medie instituttet Media Tenor undersøgte tidligere i år BBC’s generelle dækning af EU. Her pegede deres analyse blandt andet på, at BBC’s dækning af EU i 2015 var mere negativt-præget end dækningen af Vladimir Putin og Xi Jinping. Andelen af negative historier om EU var tilmed lig mængden af negative historier om Syriens præsident Bashar al-Assad.

Ifølge Simon Usherwood, seniorlektor i Politics fra University of Surrey og ekspert i ’eurosceptism’ hos forsknings instituttet ’The UK in a Changing EU’, handler den negative dækning om gamle følelser.

”De britiske medier har altid set EU som noget fjernt og som noget, der ikke er en del af Storbritannien. Der er en ’dem og os’-følelse,” mener Simon Usherwood.

Britiske medier ser EU som noget kompliceret, ikke-relevant og ikke-nyheds-værdigt, forklarer Simon Usherwood, og medierne skærer derfor ned på antallet af reportere, der dækker EU. Dette gør det endnu svære at rapportere om, hvad der i virkeligheden sker i EU, og hvilke vedtagelser, der kommer derfra. De negative historier er nemmere for både reporterne og læserne, mener Simon Usherwood.

Holdninger reflekterer medier og politikere
Tilbøjeligheden til enten at tage æren selv eller pege fingre påvirker folkets holdninger, mener Simon Usherwood.

”Den folkelige opinion reflekterer, hvordan politikere og medier taler om EU. Over tid begynder folk at undre sig over, hvad EU er godt for, fordi de kun ser de negative historier og ikke de positive. Mange folk mener, at EU er spild af tid. Det er en dråbe ad gangen, der har ført os til, hvor vi er nu,” siger Simon Usherwood med henblik på briternes folkeafstemning i juni, hvor de stemte for, at Storbritannien skal forlade EU.

De kolde følelser for EU kunne måske tø op, hvis de britiske borgere for eksempel vidste, at det var EU, der orkestrerede den populære plastikpose-lov. Men det kunne dog også – netop, fordi det i forvejen var kommet så vidt med EU’s negative image – have haft den modsatte effekt, medgiver Simon Usherwood.

”Hvis regeringen havde givet EU æren for loven, kunne det muligvis have givet loven mere negativ opmærksomhed. Folk ville spørge, hvorfor EU skulle blande sig i dette,” siger han.

Politikerne skal tage ansvar
Fra tyske Manfred Weber, formand for den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, lyder der en generel kritik af den måde, politikerne fra forskellige lande omtaler EU på i deres respektive hjemlige nationale medier, selv om de selv har været med til at tage beslutninger i Bruxelles.

”Siden begyndelse af denne valgperiode har Ministerrådet afholdt 148 afstemninger. Frankrig har fravalgt at stemme en enkelt gang. Polen og Tjekkiet har hver kun stemt imod én gang and selv Italien har sagt stemt i hver eneste gang. Men derhjemme understreger de samme politikere, hvor dumme og bureaukratiske disse beslutninger i Bruxelles, er,” sagde Manfred Webber i en tale tidligere i år.

Han opfordrer politikerne til at lade være med at tale Europa ned. I stedet skal de tage ansvar.

”Begynd med at tage jeres ansvar. Stop med at behandle Bruxelles som syndebukken,” siger Manfred Webber.

Også et dansk problem
Den samme tendens gør sig også gældende i andre lande, herunder Danmark, mener Margrete Auken og henviser til danske forbeholds-debat. Politikerne glemmer at fortælle, hvem det er, der kan vedtage lovforslag i EU.

”Det er alvorligt, hvis der ikke er nogen, der gør det klart, at der ikke vedtages noget i EU, som ikke bliver godkendt af os folkevalgte i parlamentet eller af regeringerne. Det er en opgave for europæiske politikere og nationale politikere at tage ejerskab,” siger Margrete Auken.

Det er et problem, at fortællingen om, at det er teknokratere og bureaukraterne, som trækker ting ned over hovedet på de enkelte lande, trives.

”Det er sådan nogle klichéer, der er meget farlige. Mange mennesker frygter for tiden globaliseringen. Den tager deres job, er skyld i flygtningestrømme og klimaproblemer. Den eneste mulighed vi har for at håndtere globaliseringen er EU. Men når man taler om EU som ’dem dernede’, så bliver EU ét med globaliseringen og en del af problemet i stedet for løsningen. Og det er meget alvorligt,” siger Margrete Auken.

“Det er derfor både en opgave for politikere og medier at klargøre EU’s rolle, når lovgivning implementeres i medlemslandede og skal forklares for borgerne. Forsimplede løsninger, som at ’glemme’ EU’s eller politikernes egen rolle, efter hvad der er mest belejligt, kan have alvorlige konsekvenser.”

Emil Staulund Larsen er studerende i europæisk journalistik på programmet Europe in the World i Utrecht.

Billede i artiklens top: Kirsty Wigglesworth/AP/Polfoto