Den 20. oktober skal indbyggerne i Moldova både stemme ved præsidentvalget og sætte kryds ved en folkeafstemning om, hvorvidt landet skal fortsætte sin kurs mod EU. Præsident Maia Sandu satser på at få fornyet sit mandat hos vælgerne - og på, at de stemmer ja til hendes proeuropæiske kurs. Men både en russisk indblanding i valget og en mulig lav stemmeprocent udgør en trussel mod den plan. Analyse af Kjeld Erbs.
Hvad var hovedårsagen til Den Kolde Krigs afslutning? Det forsøger Poul Villaume at svare på i "Håbets gennembrud", som afslutter hans imponerende trilogi om Den Kolde Krig og dens betydning. Sammen med de første bind," Frygtens logik" (2020) og "Mellem frygt og håb" (2023), er dette den hidtil mest dybtgående oversigtsfremstilling på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Vi bringer et uddrag.
I 2024 er 1989 fortsat en funklende stjernestund, der fortjener at blive genfortalt, pointerer europaekspert Lykke Friis i sin nye udgave af "Håbets Europa i 89 billeder", som markerer 35-året for Murens fald. Meget er sket i Europa siden 1. udgaven udkom i 2019, og denne nye udgave indeholder – udover en række nye billeder og reviderede kapitler – to nyskrevne essays om Europa før og efter 1989. Vi bringer et uddrag af bogens kapitel 5: "Europa efter 1989. Fra Berlin til Butja".
Den tidligere ECB-chef Mario Draghi har med sin rapport om den vaklende europæiske økonomi givet den nye kommission en kolossal udfordring. Der er behov for en langt mere effektiv erhvervspolitik og et fuldstændigt indre marked. Kan von der Leyen klare dét? Analyse af Hugo Gaarden.
I tirsdags blev den ny EU-kommission præsenteret af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. EU's repræsentation i Danmark har gennemgået, hvad de danske aviser skrev i den anledning.
Lektor ved Københavns Universitet, Mikhail Suslovs nye bog “Putinism – Post-Soviet Russian Regime Ideology” giver indsigt i den ideologi, der i de seneste to årtier har udkrystalliseret sig i Vladimir Putins Rusland. Den ideologi udgør ifølge Suslov en reel udfordring til den liberale verdensorden og skal derfor dissekeres og besejres på ideernes slagmark. Boganmeldelse af Peter Alexander Woller.
Delstatsvalg i Sachsen og Thüringen kan blive en skillevej i tysk politik. Et mere fragmenteret politisk landskab og pres på de etablerede partier i spørgsmål om migration og støtten til Ukraine kan få betydning helt ind i det europæiske samarbejde. Analyse af Anna Wentzer og Mads Jedzini, Tænketanken EUROPA.
Dan Jørgensen kan bringe sin erfaring inden for såvel klimapolitik som det internationale område i spil for at bidrage til at løse en række aktuelle udfordringer i Europa. Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal.
Efter det regionale catalanske valg i maj måned er der nu opstået en reel mulighed for, for alvor, at lægge en dæmper på de storme, der har hærget catalansk politik de sidste 10 års tid. Ved valget blev den spanske premierminister Pedro Sanchez' socialistparti nemlig klart størst, samtidig med at uafhængighedspartierne samlet set gik tilbage. Noget tyder på, at uafhængighedsspørgsmålet ikke er nær så vigtigt længere. Konflikten med den spanske centralmagt fylder mindre, og for mange cataloniere er andre politiske spørgsmål simpelthen vigtigere. Det kan dog stadig trække op til uvejr, og i det seneste års tid har der da også været nogle anspændte episoder. Analyse af Frederik Kirst Müntzberg.
En konsekvens af højredrejningen af det nyvalgte Europa-Parlament og de nye politiske grupperinger betyder, at udpegningen af de nye kommissærer vil ske efter en meget politisk proces. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.