De nye barselsregler, der giver fædrene langt mere barsel, er trådt i kraft. Det har skabt glæde hos både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer, men der er også politiske modstandere af reglerne, der kommer på baggrund af et EU-direktiv. EU skal ikke tvinge ligestilling ned i halsen på danske familier, mener nogle.

Debat

TEMA: EU, DANMARK OG LIGESTILLINGEN | I august trådte nye regler for barselsorloven i kraft, så fædre og mødre, der er lønmodtagere, fremover får 11 ugers øremærket barsel hver. Dertil kommer 26 uger, der kan fordeles imellem dem. Førhen havde fædrene to ugers øremærket barsel, mens mødrene havde 14.

Reglerne er et resultat af en politisk aftale, som et bredt flertal stemte igennem i marts. De kommer på baggrund af et EU-direktiv fra 2019, der pålægger alle medlemslande at øremærke mindst ni ugers barsel til både mor og far, og som er trådt i kraft i 2022. EU-direktivet er et eksempel på, hvordan EU har indflydelse på ligestillingen i Danmark og har haft det løbende, siden Danmark blev medlem i 1972.

Hos fagbevægelsen skabte den nye lov glæde, da den trådte i kraft. Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, kaldte det et vigtigt skridt for ligestillingen og for mødrenes muligheder på arbejdsmarkedet.

”I de sidste mange år har kvinderne holdt 90 procent af barslen, og jeg tror, at mange vil nikke genkendende til, at det er gået ud over løn og muligheder på arbejdsmarkedet. Omvendt er fædrene gået glip af muligheden for at få en mere ligeværdig forældrerolle fra start af,” sagde hun til Ritzau.

Lizette Risgaard udtrykte i samme artikel håb om, at Danmark kan komme på niveau med lande som Sverige, Norge og særligt Island, der har haft stor succes med at få fædre til at tage mere barsel.

”Vi kan konstatere fra nabolandene, at øremærket barsel medfører en stor stigning i, hvor meget fædrene tager,” sagde hun.

Ikke et EU-anliggende
Spørgsmålet om øremærket forældreorlov for mænd har ad flere omgange været drøftet i Folketinget, uden at der har været et flertal bag. Danmark stemte således imod EU-direktivet, der blev endeligt vedtaget i EU i juni 2019. Det var den daværende regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance, der stemte imod med argumentet om, at det var et nationalt anliggende og ikke et EU-anliggende. I Danmark havde man overladt det til de enkelte forældre at fordele orloven mellem sig, men direktivet blev altså i år gjort til lov i Danmark af det nuværende flertal i Folketinget.

Liberal Alliances kritik af direktivet går blandt andet på, at forældrene ikke skal pålægges at tage en vis mængde barsel, men at de tværtimod selv skal have lov til at fordele det hele, som de ønsker.

Også Inger Støjberg, der står i spidsen for Danmarksdemokraterne, er imod direktivet, og midt i august kom partiet med et udspil om barsel, der skal omgå direktivet, der pålægger alle EU-lande at sikre minimum ni ugers øremærket barsel til begge forældre.

Støjberg foreslog, at alle familier fremover skal tildeles ni ugers ekstra barsel til fri fordeling mellem forældrene oveni de øremærkede. De ni ugers ekstra barsel skal ifølge Inger Støjberg finansieres én til én gennem den danske udviklingsbistand.

”Vi ønsker at give de ni ugers barsel tilbage til de danske familier, som EU stjal fra dem. Ingen er bedre til at tilrettelægge dagligdagen end familierne selv,” sagde Støjberg til Berlingske.

Bag forslaget ligger ifølge avisen et ønske om at give mere frihed til de danske familier, for ifølge Støjberg er det kun politikere, der vil have EU til at bestemme alt, og ”überfeministerne”, der glæder sig over de nye barselsregler.

”Jeg mener ikke, at ligestilling er noget, som skal tvinges ned i halsen på danske familier,” sagde hun til avisen.

Kulturudvikling
KVINFO’s direktør, Henriette Laursen, påpegede på sin side, at lige barsel er fuldstændig afgørende for ligestillingen for fædre og for kvinder på arbejdsmarkedet. Til Berlingske sagde hun, at at hun ser en vigtighed i, at vi fastholder de effekter, der kommer med de nye barselsregler, og at der er tale om en kulturudvikling, der ikke kan vendes.

”Knap 80 procent af fædrene ønsker orlov. Store erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri bakker op. Mange store danske virksomheder står lige nu i kø for at tilbyde gode lønforhold under barslen. Den kulturudvikling, der er i gang, er simpelthen for stærk,” sagde hun til avisen.

Morten Emmerik Wøldike, der er leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og LGBT+ skrev i en kronik i Information, at det nye direktiv uden tvivl er skelsættende for ligestillingen, men at der skal arbejdes på netop den kulturudvikling.

”Selv om Danmark med de nye barselsregler tager et stort skridt op ad ligestillingens rangliste for både mænd og kvinder, bliver der brug for at forbedre reglerne yderligere i fremtiden. Ikke mindst er der lige nu og her brug for at skubbe på for en solid støtte bredt i samfundet til at ændre på de normer og vaner, som understøtter den meget skæve fordeling af forældreorloven,” skrev han og fremhævede det tankevækkende i, at det er EU, der har været afgørende for at skubbe på udviklingen:

”Vi kan som bekendt takke et EU-direktiv for, at vi nu mange år efter de andre nordiske lande også er kommet frem til, at øremærket barsel til fædre kan sikre en positiv forandring og reel ligestilling for både kvinder og mænd.”

For beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) handler reglerne om at sikre en tidlig tilknytning mellem barnet og begge forældre. Det skrev han i en kommentar, da de nye regler blev stemt igennem i Folketinget.

”Mænd vil blive tættere knyttet til barnet og får bedre mulighed for at opleve barnets første par år i den store nye verden. Kvinder kommer til at se en større ligestilling på arbejdsmarkedet. Og vigtigst af alt, så får børnene en større mulighed for at få en tæt tilknytning til både mor og far tidligt i deres liv,” skrev han.

Billede i artiklens top: Flickr/News Øresund/Jenny Andersson/

Læs hele temaet “EU, Danmark og ligestillingen”