Tysklands største delstat Bayern har altid været bevidst om sin egen særegenhed og nyder særstatus i blandt andet tysk politik. I Bayern formår man at holde fast på sig selv trods det, at man er omgivet af europæere, der alle har bidraget til regionens kultur.
Baggrund af Anders Engberg
29.01.2018 | TEMA: EUROPÆISKE KULTURREGIONER | Klostret Weltenburg ligger ved Donau-floden. Det er en stor flerlænget bygning i gult. Jeg besøgte engang stedet på en smuk efterårsdag, hvor træerne langs floden stod i rødt, brunt og gult. Klostret ligger, hvor floden slår et gevaldigt knæk, og lige efter bygningen flyder ind mellem høje grålige klipper. Sammen med den dybblå himmel satte klipperne de perfekte rammer for træernes efterårsparade. Munkene, der i sin tid etablerede klostret, valgte et naturskønt sted.
I klostergården sad velpolstrede bayrere bænket ved lange borde. De var ligesom træerne klædt i efterårsfarver, f.eks. var en velvoksen mand i 50’erne iført kraftige sorte sko, mens bukserne var jægergrønne, skjorten lys og med indsyede blomstermotiver ved knapperne. Uden på skjorten bar han en brun skindjakke. En fornem beklædning, der samtidig syntes meget praktisk i disse omgivelser. Han lignede en mand, der lige var vendt tilbage fra jagt i de store skove. Rundt omkring sad andre kraftige herrer, nogle af dem med en blød og spids filthat. Serveringsdamerne var runde i deres hvide kjoler med bulede korte ærmer. Stemningen blev fuldendt af den gode øl, der kom i store glas, og fandtes i mange varianter.
Man har brygget øl i Weltenburg siden 1050, og man bryster sig af at være det kloster i verden, hvor man igennem flest år har brygget øl. Jeg prøvede den berømte Weltenburger Dunkel. Farven i det store krus var gylden mørkebrun og ganske tiltalende. Duften jeg indåndede fra øllet virkede heller ikke afskrækkende. Smagen var først og fremmest bitter, men ikke overdrevet, og bismagen mindede mig om dansk hvidtøl, som jo har en sød smag. Den lokale øl vil aldrig høre blandt mine favoritter, men den gik bestemt an i disse omgivelser. Det kunne ikke blive mere bayersk i min forestillingsverden.
Bevidst om sit eget værd
Tysklands største delstat Bayern har altid været bevidst om sit eget værd og sin egen særegenhed. Bayrerne havde derfor lidt svært ved at tilslutte sig den tyske stat, der blev dannet efter Østrigs og Bayerns nederlag til Preussen i 1866. I 1871 blev Bayern en del af den nye tyske stat, men beholdt meget for sig selv, bl.a. postvæsenet. Tanken om at det ærkekatolske Bayern skulle regeres fra det protestantiske Berlin huede ikke bayrerne, og det er stadig en ubehagelig tanke blandt mange i den sydøstlige delstat.
Ved Første Verdenskrigs afslutning opløstes det østrigske kejserdømme med Habsburg-slægten i spidsen. Nye nationalstater opstod, bl.a. Tjekkoslovakiet og Ungarn, men hvad med de tysktalende undersåtter? De slog sig sammen i en tysk-østrigsk republik med tysktalende i det nuværende Østrig og Tjekkiet. Republikken var, som så meget andet i 1919, flygtig, og Østrig blev dannet til trods for, at østrigernes nye demokratiske forsamling udtrykkeligt bad om at måtte slutte sig til Tyskland. De sejrende magter sagde nej, ikke mindst Frankrig mente, at den slagne rival Tyskland var rigeligt stor uden Østrig.
Burde tilhøre Østrig?
Så derfor har Europa i dag to Tysklande i sproglig, kulturel og historisk henseende, Tyskland og Østrig. De to lande burde være ét ifølge de gængse definitioner på en nationalstat. Eller måske burde Bayern være slået sammen med Østrig. Det er det samme sydtyske sprog, der tales i Wien og München. Og det adskiller sig fra de tyske sprog, der tales længere mod nord. Her er endnu et eksempel på nationalstatsgrænsernes vilkårlighed.
I Bayerns hovedby München er det store gamle værtshus Hofbräuhaus en turistattraktion. Men det er også et stamværtshus for et stort antal mennesker, der har deres eget kæmpe ølkrus af keramik lukket inde bag gitterværk. Til beskuelse, men ikke til benyttelse af andre end de rette ejere. Over en af buerne står det passende bonmot: ”Tørst er værre end hjemve”.
Hofbräuhaus var stedet, hvor det tyske arbejderparti blev stiftet i 1919. Nogle år senere lagde den store ølstue også lokaler til stiftelsen af partiets efterfølger, det tyske nationalsocialistiske parti med Adolf Hitler som leder. Resten er en velkendt historie om intolerance, vold og død. Dette mørke kapitel i tysk historie, som Bayern har en stor andel i, er naturligvis ikke noget man skilter med over for de mange turister, som er kommet for at opleve en ægte bayersk bierstubestemning.
Bayersk særstatus i tysk politik
Den vesttyske forbundsrepubliks grundlov blev vedtaget i 1949. I første omgang afviste Bayern, som den eneste tyske delstat, grundloven, fordi den ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til bayerske særrettigheder. Den bayerske særstatus i tysk politik ses også i partidannelsen. Det store nationale borgerlige parti CDU findes ikke i Bayern. Her råder søsterpartiet CSU, som blev grundlagt allerede i 1946, og har været den dominerende politiske kraft i Bayern siden.
Tyskland er en forbundsrepublik, og det betyder, at det er en føderal stat grundlagt af forbundslande, hvoraf Bayern er det største. Beføjelserne er som udgangspunkt hos forbundslandene. Disse har så overgivet en række kompetencer til forbundsregeringen i Berlin, hvoraf de vigtigste er forsvars- og udenrigspolitik. Kultur-, social-, miljø- og en lang række andre politikområder ligger på delstatsniveau. Beslutningerne foretages kun på nationalt niveau, når det er nødvendigt. Man skulle tro, at EU var et nationalt anliggende for tyskerne, men det er det faktisk ikke som udgangspunkt. Al europæisk lovgivning skal godkendes af delstaterne, og det betyder, at disse har en meget stor indflydelse på EU’s lovarbejde. En indflydelse, som mange andre europæiske regioner må misunde dem.
Større end Danmark
Bayern er meget større end Danmark, og det kan forekomme at være en tilsnigelse at kalde delstaten en region, men det er den i en europæisk sammenhæng. Den store delstat kan deles i tre områder. Mod nord Franken, hvor den tyske dialekt er anderledes end længere sydpå, og med en selvstændig identitet. Mod sydvest det bayerske Schwaben med egen dialekt, og mod sydøst det bayerske kerneland med hovedbyen München og et sprog, der som nævnt er lig østrigernes. Det er det bayerske kernelands kultur, man forbinder med hele Bayern, hvilket ikke altid huer frankerne mod nord.
På min bayerske rejse gik jeg en aften på restaurant i München. Den lå klods op ad domkirken og hed Augustiner am Dom. Huset var i bindingsværk, og jeg sad udenfor med en jakke over mig i den lune oktoberaften. Jeg fik serveret Schweineswürtzel med et stort glas øl. Solid bayersk mad og drikke.
Stærke forbindelser til resten af Europa
Bayrerne formår at holde fast på dem selv trods det, at de er omgivet af europæere, der alle har bidraget til regionens kultur. Det er jo en rig region, og det tiltrækker folk fra mange steder. Bayern ligger ikke i geografisk forstand midt i Europa; det er vist en mark i Litauen, der har den ære. Mentalt forekom det mig dog, at jeg befandt mig i Europas hjerte. Der er ikke langt til det velhavende Norditalien, som bayrerne har et århundredlangt samarbejde med, og mod sydøst er det store kludetæppe Balkan. For alle mennesker dernede repræsenterer det rige München på mange måder et slaraffenland. Mange busser afgår regelmæssigt fra Balkanbyer med kurs mod den bayerske hovedstad, som kan opfattes som ”Porten til Balkan”.
Murens fald og de gamle østlandes optagelse i EU har åbnet nye muligheder for Bayern. Der er ikke langt til de centraleuropæiske lande Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Polen, og det kommer bayrerne til gode. Endelig har de også gode forbindelser nordpå til de øvrige tyskere og til Bruxelles, Europas hovedstad, der heller ikke er et uoverskueligt rejsemål. Bayern er midt i det hele! Her kan man ikke undvige Europa, hvilket da også ville være en absurd tanke. Man er omgivet af det europæiske og tager naturligt stilling til alt europæisk. Man drager fordel af den gunstige beliggenhed med forbindelser i alle verdenshjørner.
Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil.
Billede i artiklens top: /RitzauScanpix/AP/Andreas Gebert/
Læs hele vores tema “Europæiske kulturregioner”
Fakta om Bayern:
Areal: 70.550 km2
Befolkningstal: 12.840.000 (2016)
Bayern huser mange mennesker med udenlandsk baggrund, de største indvandrergrupper har baggrund i Østrig, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien.
Bayern er katolsk kerneland, men en fjerdedel af befolkningen er faktisk protestanter.
Flag: Bayerns farver er lyseblå og hvid. Der er to flag, det ene delt i to store felter, hvidt øverst og lyseblåt nederst. Det andet flag er dækket af rudeformede felter i hvidt og lyseblåt.
-Foto: pixabay.com
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb via MobilePay Støt os fast via Patreon
