Den internationale filmfestival i Berlin fejrede i år sit 70-års jubilæum. Få her et indblik i nabolandenes deltagelse og bliv klogere på Berlinalens historie.
Baggrund af NabolandsKanalerne
I år er det 70 år siden, at ’Berlinalen’, der sluttede i går, blev afholdt for allerførste gang. I år kunne man se, at to af vores nabolande sammen har skabt en stærk og nær fortælling med norsk manuskript og instruktør – og både norske og svenske skuespillere. Festivalen var også vært for en dansk verdenspremiere med Sidse Babett-Knudsen i hovedrollen og selvfølgelig havde værtslandet sit eget bud på en spændingsfilm med Dar Salim i front.
Håb og modløshed i kræft og kærlighed
’Håp’ er et svensk/norsk drama om et køligt forhold mellem to mennesker, som tvinges til at finde sig til rette i en ny slags virkelighed. Filmen handler om Anja og Tomas, som engang havde helt forskellige planer for deres fremtidige liv. Men da Anja diagnosticeres med en alvorlig hjernesvulst, kollapser hele den velorganiserede fremtid for det vellykkede par. De bliver konfronteret med deres egen dødelighed, og dette forvandler alt i deres hverdag.
Filmen giver et usentimentalt og empatisk bud på, hvordan opfattelsen af tid kan forandres pludseligt. Som et følelsesladet jordskælv udløser Anjas diagnose, at perspektiverne i familiens samtaler ændres, og de tanker og følelser, der før blev undertrykt, bliver løsnet for Anja, Tomas og deres familie.
Filmens hovedroller bliver spillet af to store skuespillere: norske Andrea Bræin Hovig og svenske Stellan Skarsgård der begge imponererer i stærke præstationer med kontraster mellem nære og kære øjeblikke og eksplosive udladninger af angst, frygt og vrede.
– Foto: Håp/Manuel Claro.
De to hovedrolleindehavere spillede store roller i filmene ’En affære’ og ’Ud og stjæle heste’, som blev præsenteret ved Norsk/svenske filmdage i efteråret 2019.
Filmens norske instruktør og manuskriptforfatter er Maria Sødahl lægger ikke skjul på, hvor personlig ’Håp’ faktisk er. Måske er dette en af grundene til, at Skarsgård er betroet rollen som Tomas – en rolle der er baseret på Sødahls mand ’Ud og stjæle heste’- instruktøren Hans Petter Moland. Skarsgård har tidligere spillet i flere af Molands film, og i ’Håp’ formår han at formidle modløshed, forvirring og dybe smerter.
Dansk verdenspremiere i Berlin
Danmark var ligeledes repræsenteret på filmfestivalen med filmen ’Kød og blod’, som for første gang fik lov at se dagens lys på netop Berlinalen.
I den 17-årige Idas familie er det helt ok at omgås loven, hvis man gør det på den rigtige måde – og denne lektie er Ida ved at lære. Hun har mistet sin mor i en bilulykke og bor derfor hos sin tante og tre fætre.
– Foto: Kød og blod/ Christian Geisnæs.
På overfladen er hendes nye familie kærlig og omsorgsfuld, men det viser sig hurtigt, at der gemmer sig en disciplinær matriark i hendes tante. Ida bliver gang på gang sat på prøve, og hun finder sig selv revet midt over mellem hendes egen sikkerhed og fætrenes kriminelle adfærd. Ida tvinges ud i beslutninger om, hvad der er vigtigst: loyaliteten til sin nye familie eller sit eget liv.
Instruktøren bag ’Kød og Blod’ er Jeanette Nordahl, som debuterede fra den alternative danske filmskole Super16 i 2012. Hendes afgangsfilm ’Wating for Phil’ blev nominerede til en Robert for bedste kortfilm i 2013. Derudover har Jeanette Nordahl være en del af produktionen på DR’s populære spændingsdramaserie ’Bedrag’, som blev vist på Berlinalen sidste år.
Tysk spænding med Dar Salim
Som en tysk filmfestival var værtslandet naturligvis også grundigt repræsenteret på Berlinalen.
En film, der her er værd at lægge mærke til, er ’Curveball’ med danske Dar Salim i en af hovedrollerne. ’Curveball’ centrerer sig om den tyske biovåbenekspert Arndt Wolf, der er besat af tanken om, at Saddam Hussein skjuler noget. Wolf er udpeget som sagsbehandler for den irakiske asylansøger Rafid Alwan (Dar Salim).
– Foto: Curveball/Sten Mende.
Historien er baseret på den groteske – men dog sande fortælling om, hvordan arbejdet i den tyske hemmelige tjeneste førte til Irak-krigen.
Filmen havde verdenspremiere på Berlinalen og vistes i kategorien ’Special Gala Film’, som har fokus på aktuelle emner, usædvanlige formater og hædring af ekstraordinære filmpersonligheder.
Et udstillingsvindue for den frie verden
Det var den tyske filmhistoriker, Alfred Bauer, som tilbage i 1951 grundlagde Berlinalen, og det oprindelige motto lød: ”Et udstillingsvindue for den frie verden”.
Mottoet refererede til den splittede tilstand, Europa dengang befandt sig i. Årene efter Anden Verdenskrig var ikke just gunstige tider for Europa, og opdelingen af Øst og Vest under den kolde krig havde sat sit præg på den europæiske befolkning.
Fødslen af den internationale filmfestival i Berlin i hjertet af det opdelte Europa var et forsøg på at ruske op i splittelsen. Derfor har det altid været en vigtig del af festivalen, at både Øst- og Vesteuropa er velrepræsenteret.
Som årene gik, fik festivalen mere og mere medvind, og i 1956 blev den kategoriseret som en såkaldt A-festival på niveau med de højtprofilerede filmfestivaler i Cannes i Frankrig og Sundance i USA.
Store stjerner og spæde spirer i 70 år
Filmfestivalen ’Berlinale’ er et unikt sted for kunstnerisk udforskning og underholdning. Det er en af de største offentlige filmfestivaler i verden, der tiltrækker titusinder af besøgende fra hele verden hvert år. Herunder nogle af verdens allerstørste stjerner.
På Berlinalen opdages nye talenter, og festivalens rammer understøtter og ledsager de spirende filmskaberes projekter, drømme og visioner på deres vej ind i rampelyset.
For filmbranchen og medierne er de elleve festivaldage i februar altså ikke blot fest og ballade, men samtidig en af de vigtigste branchebegivenheder i den årlige kalender.
I 70 år er der blevet præsenteret omkring 400 film i forskellige genrer, længder og formater. Publikum har rig mulighed for at dykke ned i en bred vifte af forskellige spillefilm, dokumentarformer og kunstneriske eksperimenter.
Festivalens rige filmprogram var ledsaget af en række begivenheder i form af publikumsdiskussioner og paneldebatter, som aktiverer festivalgæsterne.
Førsteklasses branchefestival
I år var det første gang i Berlinalens 70-årige historie at festivalen var under dobbelt ledelse. Som kunstnerisk leder italieneren Carlo Chatrian, og ved hans side som administrerende direktør den hollandske Mariette Rissenbeek.
Salget af over 300.000 billetter til filmelskende besøgende gør ikke kun ’Berlinalen’ til en enestående branchefestival, men også til en af de vigtigste offentlige filmfestivaler i hele verden: filmkunst, glamour, fest, idéudveksling og “big business” ledsager alle de prisnominerede filmvisninger.
Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt den 20.02.2020 på nabolandskanalerne.dk
Billede i artiklens top: ZDF
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
