Ukraine er så presset af krigen på landets østfront, at der allerede er uformelle drøftelser om, hvorvidt tiden er inde til fredsforhandlinger. Det bliver måske mere konkret, når præsident Joe Biden i denne uge kommer til Tyskland, f.eks. med kontakter mellem Ukraine og Rusland. En fredsaftale har dog lange udsigter. Analyse af Hugo Gaarden.
Den 20. oktober skal indbyggerne i Moldova både stemme ved præsidentvalget og sætte kryds ved en folkeafstemning om, hvorvidt landet skal fortsætte sin kurs mod EU. Præsident Maia Sandu satser på at få fornyet sit mandat hos vælgerne - og på, at de stemmer ja til hendes proeuropæiske kurs. Men både en russisk indblanding i valget og en mulig lav stemmeprocent udgør en trussel mod den plan. Analyse af Kjeld Erbs.
Den tidligere ECB-chef Mario Draghi har med sin rapport om den vaklende europæiske økonomi givet den nye kommission en kolossal udfordring. Der er behov for en langt mere effektiv erhvervspolitik og et fuldstændigt indre marked. Kan von der Leyen klare dét? Analyse af Hugo Gaarden.
Delstatsvalg i Sachsen og Thüringen kan blive en skillevej i tysk politik. Et mere fragmenteret politisk landskab og pres på de etablerede partier i spørgsmål om migration og støtten til Ukraine kan få betydning helt ind i det europæiske samarbejde. Analyse af Anna Wentzer og Mads Jedzini, Tænketanken EUROPA.
Efter det regionale catalanske valg i maj måned er der nu opstået en reel mulighed for, for alvor, at lægge en dæmper på de storme, der har hærget catalansk politik de sidste 10 års tid. Ved valget blev den spanske premierminister Pedro Sanchez' socialistparti nemlig klart størst, samtidig med at uafhængighedspartierne samlet set gik tilbage. Noget tyder på, at uafhængighedsspørgsmålet ikke er nær så vigtigt længere. Konflikten med den spanske centralmagt fylder mindre, og for mange cataloniere er andre politiske spørgsmål simpelthen vigtigere. Det kan dog stadig trække op til uvejr, og i det seneste års tid har der da også været nogle anspændte episoder. Analyse af Frederik Kirst Müntzberg.
Valget til Europa-Parlamentet bliver præget af en højrebølge, et forplumret valg af ny kommissionsformand og en ufuldkommen magtstruktur. Det forstyrrer vitale beslutninger om krigene i Ukraine og Gaza og om europæisk økonomi. Analyse af Hugo Gaarden.
Begge internationale domstole lægger et voldsomt pres på Israel, men også på Europa: Skal Europa følge de domstole, europæerne bakker op bag, eller skal de tage politiske hensyn? Det får konsekvenser for den globale magtbalance. Analyse af Hugo Gaarden.
Selvom Srebrenica under krigen i Bosnien blev erklæret som en sikker zone under FN-beskyttelse, endte byen i 1995 med at blive skueplads for en massakre på 8000 bosniske muslimer. Nu har FN’s generalforsamling vedtaget en resolution, som gør den 11. juli til en officiel årlig mindedag for tragedien. Serbien kæmpede imod resolutionen til det sidste. Analyse af Belkisa Selmani.
Europa har behov for en voldsom erhvervspolitisk satsning for at skabe et énheds-marked for finans og teknologi, så EU kan komme på niveau med Kina og USA. Tyskland er igen Europas syge mand. Analyse af Hugo Gaarden.
Tre absolut væsentlige EU-begivenheder fandt sted langt væk fra den danske EP-valgkamp i sidste måned. De kommende danske EU-politikere vil med fordel kunne kaste blikket mod italienske Pisa, belgiske La Hulpe og de allerbagerste statistikkontorer i EU-institutionerne i Bruxelles, hvis de vil være klædt på til, hvilke emner der også kommer til at fylde i de næste fem år. Analyse af Johan Moesgaard Andersen, forfatter og EU-chef i Dansk Metal samt formand for Europabevægelsens politiske udvalg.