Siden Ruslands invasion af Ukraine har millioner af ukrainere krydset grænsen til EU, der hurtigt besluttede, at ukrainske flygtninge kan arbejde og leve i EU-lande uden hidtidige restriktioner. Det har dog ikke fået alle udfordringer til at fordufte henover natten. Mange ukrainere har den dag i dag et ønske om at vende hjem, og nogle har allerede krydset grænsen til hjemlandet.
Analyse af Stefan Weichert
TEMA: EU’S LANGE VINTER | Billederne af desperate ukrainere og kilometer lange bilkøer ved EU’s grænser gik verden rundt efter Ruslands invasion sidste år. I mit arbejde som journalist i Ukraine har jeg selv set de lange rækker af biler og mærket folks fortvivlelse, når de stod på togstationer landet over med deres få ejendele i plastikposer, mens de knugede deres kæledyr ind til brystet.
Siden den russiske invasion har omkring otte millioner ukrainere forladt Ukraine, mens syv millioner er internt fordrevne i det krigshærgede land. En del af dem, der er flygtet, er siden vendt hjem, men mange er blevet i EU-landene især i Polen, Tyskland og Tjekkiet. Der har flygtningene forsøgt at genetablere sig, men hvordan er det arbejde rent faktisk gået?
For det har selvfølgelig givet udfordringer i flere lande, da der pludselig stod en humanitær katastrofe og bankede på døren, mens Rusland gjorde indmarch i Ukraine. Det fik EU til at tildele ukrainske flygtninge speciel status, så de kan arbejde og leve i EU-lande uden hidtidige restriktioner, men det fik ikke udfordringerne til at fordufte henover natten.
Ifølge FN holder over halvanden million ukrainere til i Polen, hvilket er markant højere end i andre lande såsom Danmark, hvor lidt over 37.000 har slået sig ned. Der tales flere steder om en ujævn byrde, der rammer skævt i EU, hvor de østeuropæiske lande har taget mange.
En stor del af flygtningene er kvinder og børn, da deres mænd ikke må forlade Ukraine, og de var bekymrede for, hvad de ville møde i EU. Flere fortalte mig i starten af invasionen, at de havde hørt om den hårde indvandrerpolitik flere steder i EU, og derfor ikke vidste, hvordan deres liv ville se ud på den anden side af grænsen. De ukrainske flygtninge har flere steder problemer med sprog, kulturforskelle og krigstraumer, der har skabt bekymring for integrationen i flere lande, men faktisk er der flere steder gået bedre end ventet.
Ikke altid nemt at finde arbejde
I Polen viste en undersøgelse sidste år, at omkring halvdelen af ukrainerne i arbejdsalderen havde fundet arbejde, og landet stod langt fra alene. I Danmark var antallet af ukrainske flygtninge i arbejde også over 50 procent i slutningen af 2022, og flygtningene beskrives som en gevinst for kommunerne flere steder. Det er dog ikke billedet i hele EU.
I Tyskland, der har modtaget næstflest ukrainske flygtninge i EU (lidt over en million), havde blot en femtedel fundet arbejde i slutningen af 2022. Det er dog ikke på grund af manglen på lyst til at komme i arbejde, konkludere to forskere fra IFO Instituttet i Tyskland i en undersøgelse af flygtningesituationen i Tyskland. I undersøgelsen svarede 90 procent af de ukrainske flygtninge, at de gerne ville i arbejde, men af de ikke havde fundet noget.
34 procent svarede, at de kun ville tage et arbejde, hvis det matchede deres kvalifikationer. Det er et problem, da en stor del af de ukrainere, der er flygtet, har en længerevarende uddannelse. De har måttet skifte profession eller tage et arbejde, de er overkvalificerede til. Ofte ender ukrainerne i servicefag selv om, de har lange uddannelser.
“Flygtningene søger at spille en mere aktiv rolle i deres værtslande, men de har brug for yderligere støtte til at gøre det. Nye behov er opstået, efterhånden som fordrivelsen er fortsat. Mange nævner, at de har brug for undervisning i lokale sprog, støtte til at sikre, at deres færdigheder bliver formelt anerkendt, og vigtigst af alt, hjælp til børnepasningstjenester, som vil sætte dem i stand til at arbejde uden for hjemmet,” lød det september sidste år fra FNs Flygtningeorganisation, UNHCR.
Den Internationale Valutafond, IMF, tilskriver de store forskelle i integrationen mellem EU-landene de manglende tiltag flere steder. IMF tilføjer som UNHCR, at antallet af ukrainere i arbejde kan højnes, hvis der sættes skub i sproglæringen, godkendelsen af ukraineres uddannelsesmæssige kompetencer i landene og skabes bedre jobmatching.
Blevet taget godt imod – men fortsætter det?
De ukrainske flygtninge er i flere lande blevet modtaget med åbne arme efter Ruslands invasion. På de sociale medier har floreret videoer af ukrainske børn, der bliver modtaget med ukrainske flag og kram på første skoledag. Grænsen til Ukraine har også nærmest lignet en teltby i månedsvis på grund af de mange frivillige og organisationer, der slog sig ned ved grænsen for at tage imod de tusindvis og atter tusindvis af flygtede ukrainere.
Almindelige EU-borgere steg også ind i deres biler og kørte til grænsen for at hjælpe ukrainere med at finde ly i EU. Imødekommenheden har overrasket mange flygtninge.
Ifølge en undersøgelse lavet af EU’s Asyl-Agentur så er de ukrainske flygtninge i EU generelt tilfredse med den modtagelse, som de har fået. De har givet henholdsvis karakteren 3,2, 3,4 og 3,6 ud af fem mulige, når spørgsmålene har faldet på tilfredsheden med den juridiske og medicinske hjælp, børnenes uddannelsesmuligheder og levevilkårene generelt.
Mange flygtninge er trætte af at opholde sig i udlandet. Moderen her er en af dem. Hun boede i en kirke i Polen, men blev træt af at være hjemmefra og valgte at tage tilbage, selv om der stadig er kampe i hendes nærområde. – Foto: Stefan Weichert.
En kvinde, som jeg mødte, da hun var taget tilbage til Ukraine efter måneder i Brabrand nær Aarhus, fortalte, at hun ikke havde en finger at sætte på opholdet i Danmark. Godt nok havde hun levet småt med børnene i en form for studiebolig, men hun havde aldrig mødt andet end venlige danskere. Hendes beslutning om at vende hjem afhang udelukkende af ønsket om at komme hjem til hendes egen by, hvor russerne var presset væk.
Spørgsmålet er, om støtten i EU-landene vil fortsætte, som krigen trækker ud.
En undersøgelse lavet af Europa-Parlamentets Eurobarometer fra efteråret 2022 viser, at 73 procent af EU-borgerne stadig støtter EU’s beslutninger om at støtte Ukraine, hvilket blandt andet indeholder humanitær- og militær hjælp til at holde landet ovenvande. Tidligere har en anden undersøgelse vist, at 93 procent støtter den humanitære hjælp til Ukraine, og at 88 procent mener, at EU skal byde ukrainske flygtninge velkommen i EU.
Ifølge Eric Reidy, der er migrations redaktør hos mediet The New Humanitarian, så er spørgsmålet dog mere, om EU-landene kan opretholde den humanitære hjælp til ukrainerne. Han påpeger, at det ofte er frivillige, der står for en stor del af hjælpen i lande såsom Polen.
“Ngo-arbejdere og lokale civilsamfundsaktivister er bekymrede for, at selv ukrainere, der har fundet arbejde, vil kæmpe for at få enderne til at mødes, og at behovene hos mennesker, der undslipper krig – herunder økonomisk bistand, psykologisk støtte, lægehjælp og mere – går ud over, hvad de polske velfærdssystem er designet til at adressere,” skrev Eric Reidy.
Han citerede Agnieszka Kosowicz, der er leder af den polske NGO Polish Migration Forum, for, at systemet er på randen af kollaps i Polen, da mange frivillige er ved at brænde ud.
“Vi er… lige før en fase, hvor der vil være et sammenbrud af mange ting. Jeg forventer hjemløse. Jeg forventer børn, der ikke har adgang til uddannelse. Jeg forventer udnyttelse på arbejdsmarkedet,” sagde Agnieszka Kosowicz til mediet og påpegede, at som krigen trækker ud bliver det sværere og sværere at fastholde den frivillige hjælp.
Der er en frygt for, at trætheden vil sætte ind, og at det vil få EU-landene og dens borgere til at skifte fokus. Det er mit indtryk, at mange ukrainere, som jeg møder, deler den frygt.
Mange vender hjem
Det er også tydeligt på mine mange ture ind og ud af Ukraine, at der er færre nødhjælpsorganisationer, der står klar ved grænsen ind til Polen. Ifølge UNHCR så har der i alt været lidt over 17 millioner grænseovergange fra Ukraine siden krigens begyndelse. Der har været over ni millioner grænseovergange ind i Ukraine. Mange tager hjem igen.
Det oplevede jeg allerede i foråret sidste år. Mens krigen stadig rasede, og Rusland fortsatte med at gøre indtog, så mødte jeg 30-årige Julia på togstationen i Lviv i Vestukraine. Hun sad på en kuffert med datteren Viktoria og ventede på toget hjem. De havde lige krydset grænsen ind i Ukraine fra Polen, hvor de havde opholdt sig siden krigens begyndelse.
30-årige Julia på togstationen i Lviv i Vestukraine tilbage i foråret sidste år. Hun er som mange andre træt af at flygte. – Foto: Stefan Weichert.
Hun fortalte, at selv om Polen havde taget godt imod hende, så havde det været dyrt at være på flugt, og at de allerede var ved at være trætte af at bo i sportshaller og ved venner.
“Det er en smule mere stille hjemme, og derfor tager vi nu hjem. Mine forældre er der stadig. Min mand er der stadig. Jeg er bange, men jeg skal hjem,” sagde Julia til Avisen Danmark, som jeg var på opgave for den dag for næsten et år siden.
Hun er langt fra alene. Det er svært at sige præcis, hvor mange ukrainere, der er vendt tilbage igen, men jeg har mødt mange gennem det sidste år. I Kharkiv, der før den russiske invasion havde halvanden million indbyggere, fortalte borgmesteren mig sidste år, at der ugentligt kommer tusinder tilbage. Flere hundredetusinder er allerede vendt hjem.
Flere rejser endda tilbage til områder, der langt fra er sikre, og for de fleste, som jeg møder, handler det om at komme tilbage til de kendte omgivelser. De er trætte af at være på flugt. De er trætte af at leve et midlertidigt liv, hvor det blot handler om at overleve.
En undersøgelse fra sidste sommer lavet af den ukrainske tænketank Razumkov Center viste, at 36 procent af de ukrainske flygtninge har planer om at vende tilbage til Ukraine, når deres område igen er sikkert. 35 procent siger, at de først vil tilbage, når krigen slutter, mens 13 procent vil vente til, at der har været fred i mindst et år. Blot syv procent har planer om at blive i udlandet, mens en del er usikre på, hvad de vil vælge at gøre.
Hvis det står til troende, så er flygtningene situationen i EU midlertidig, hvis krigen da slutter. Lige nu kan det godt se ud til at have lange udsigter.
I undersøgelsen peger ukrainerne også på, at et af de største problemer som flygtning er, at de ikke kan sproget, men 87,5 procent svarer, at den største belastning er, at de ikke ved, hvordan deres pårørende, der er blevet i Ukraine, har det. De føler angst i forhold til usikkerheden over, hvad der sker i Ukraine. Nogle virker til at have det bedre med at være i fare med deres familie, end at sidde hjælpeløs i udlandet og se på, mens bomberne falder.
Mange vil ikke flygte
Forskerne bag en anden undersøgelse lavet af Kyiv International Institute of Sociology konkluderer også, at mange ukrainske flygtninge er bange for, hvordan de bliver opfattet af de ukrainere, som er blevet tilbage. De frygter at blive opfattet negativt. At de ikke vil være velkommen tilbage, når krigen engang slutter, da de valgte at flygte.
“Ud over sikkerheden og de socioøkonomiske betingelser for tilbagevenden kan problemet med at overvinde den negative holdning hos dem, der blev og nu bor i Ukraine, blive relevant til dem, der rejste til udlandet,” påpeges det i undersøgelsens konklusion.
Selv om at flere ukrainere har lyst til at rejse tilbage, så er der mange, der lige nu forudser en ny bølge flygtninge mod EU. Vinteren gør det svært for ukrainerne at overleve. De russiske missilangreb mod Ukraine slukker for varmen og lyset flere steder, mens de også har sendt den allerede skrantende ukrainske økonomi yderligere i knæ.
Mange ukrainere er uden arbejde. Ifølge IMF har 43 procent af alle ukrainske husholdninger brugt hele deres opsparing, og 63 procent sparer på gas, elektricitet og brændstof. Organisationen slår fast, at 40 procent, omkring 18 millioner ukrainere, har brug for akut humanitær hjælp. Ellers frygtes det, at en ny bølge flygtninge snart står og banker på EU’s port, som allerede flere steder har nok at se til med at hjælpe de nuværende.
Stefan Weichert er freelancejournalist, til daglig bosat i Ukraine.
Billede i artiklens top: I foråret sidste år var togstationen i Lviv fuld af mennesker, der både flygtede ud af Ukraine og ukrainere på vej tilbage igen – Foto: Stefan Weichert.
Læs hele temaet “EU’s lange vinter”
