Frankrigs præsident Emmanuel Macron er fan af det europæiske projekt og vil gøre europæerne stolte over at være sammen om Europa. Dyveke Vestergaard Johansen var med, da han lagde vejen forbi Udkantsfrankrig og en af Europas proklamerede hovedstæder, Strasbourg, for at debattere Europas nære fremtid med Europa-Parlamentet.

Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen

Toget fra Paris til Strasbourg kører. Den franske togdrift er ellers ofte nede for tiden på grund af en omfattende strejkeperiode hos det franske svar på DSB, SNCF. Frankrigs præsident Emmanuel Macron holder fast i sin reform, hvis formål er at sikre den offentlige virksomheds overlevelse i fremtidens frie konkurrence inden for togdriften. Reformen indbefatter blandt andet et opgør med togpersonalets særstatus og arbejdsvilkår.

Afrejse og hjemrejse tidspunktet er dog tilpasset, så jeg, der bor i Paris og er Frankrigs-skribent på Magasinet Europa, ikke sidder fast i Strasbourg efter præsidentens debat med MEP’erne, som Europaparlamentarikerne hedder i deres presseafdelings e-mails til mig.

Indenrigspolitisk er Emmanuel Macron i vælten for tiden. Der er strejker, universitetsstuderende protesterer, besættere det samme ved byen Nantes og der rapporteres igen om forstadsoptøjer. Men præsidenten holder fast i reformerne – SNCF er blot en af dem – som annonceret under valgkampen. Det sagde han i hvert fald i de to timelange, sjældne fjernsynsinterviews, der blev givet inden for den sidste uge for at gøre status over for franskmændene nu knap et år efter hans valg.

Emmanuel Macrons indenrigspolitiske valg forsvarer han også over for Europa-Parlamentet i en stemning fyldt med på den ene side respekt for et handledygtigt statsoverhoved, men på den anden side viser debatten også, at han har få rigtige støtter i Europa-Parlamentet. Det Europæiske Folkepartis gruppe er tilbageholdende, Socialisterne delte og De Grønne meget kritiske i deres debatindlæg. Valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 er opad for Macron. Han ønsker stadig en transnational opstillingsliste, men ser det ikke som realistisk nu, var Sébastien Maillard direktør for Europa-tænketanken Institut Jacques Delors’s reaktion efter debatten.

Frankrigs grænser
Pressetribunen i Europa-Parlamentets plenarforsamling er fyldt og MEP’erne på plads, da Macron træder ind efter en protokollær modtagelse og et møde med Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani. Da den franske præsident debatterer med forsamlingen, er der intet nyt under solen, når det kommer til nye konkrete initiativer, men symbolikken og ordene er stærke.

Frankrigs præsident får dog på indholdssiden markeret, hvad han mener bør prioriteres nu op til valget i maj 2019.

  • EU’s ydre grænse og en forbedring af asyl- og immigrationspolitikken blandt andet via oprettelsen af et EU-program, der giver direkte finansiel støtte til lokale myndigheder, der modtager og integrerer flygtninge. Et konkret område befolkningerne bekymrer sig om.
  • Indførelsen af en beskatning af GAFA (it- og medievirksomhederne), som foreslået af EU-kommissionen. En skat, der ifølge Macron, kunne være en af mulighederne for nye, selvstændige indtægtskilder til det kommende EU-budget.
  • En køreplan på de økonomiske- og monetære områder, der kan skabe fremdrift på blandt andet bankunionen og konvergens af eurozonen lå nu i den mindre ambitiøse ende af prioriteterne.

Frankrig er klar til at øge sit økonomiske bidrag til EU’s budget, men kun på visse betingelser inklusiv skabelsen af selvstændige EU-indtægtskilder. Og Frankrig markerer klare grænser i forhold til fastlæggelsen af det kommende EU-budget post 2020, der for eksempel ikke skal bruges til illiberale demokratier med manglende respekt for retsstatsprincippet under hentydning til udviklingerne i for eksempel Ungarn. Ej heller til skattely, der er en klar advarsel til blandt andet Irland, understreger Sébastien Maillard.

Europa i flere hastigheder
Emmanuel Macrons ”to-do”-liste for Europa, som han sendte af sted i september 2017 ved sin tale på Paris-universitetet Sorbonne, er lang. I Strasbourg er der endelig noget konkret, hvilket i lang tid har været en mangel blandt andet på grund af det tyske valg i efteråret 2017, der svækkede Angela Merkel.

EU’s fransk-tyske akse får ikke meget plads i talen, blot en bemærkning om parrets historiske betydning for fremdriften i det europæiske samarbejde. Et Europa i flere hastigheder er derimod en nødvendighed. Medlemslandene, der ikke er med på de gode idéer, må ikke bremse dem, der er.

Men begrænser pro-europæeren Emmanuel Macrons ambition sig til gennemførelsen af få prioriteter nu og så kommer de andre på den lange ønskeliste senere? Den franske præsident har ikke som flere af sine forgængere et stort samlet projekt for Europa à la for eksempel det indre marked eller euroen.

Symbolikken ved hans europapolitiske indlæg er generelt stærk i valgene af setup for eksempel foran Akropolis, demokratiets vugge i Athen eller Sorbonne-Universitetet i hjertet af Paris. Og allerede her så man ansatsen til Macrons samlede europæiske projekt, der handler om at (gen)skabe det europæiske fællesskab i og for befolkningerne. Projektet er der også her i Strasbourg, hvor han understreger ”vores” fælles demokratiske identitet og tager suverænitetsbegrebet tilbage fra de nationalistiske, anti-europæiske partier ved at tale om ”den nødvendige europæiske suverænitet”.

Make Europeans proud again
For man forelsker sig ikke i det indre marked, skulle Jacques Delors engang have sagt. Det har Emmanuel Macron forstået.

Den franske præsident viser igen i Strasbourg begejstring og følelser for Europa. Befolkningens udbredte tvivl om det europæiske projekt, bliver som det første italesat. Løsningen er ikke en pædagogisk kommunikationskampagne, der forklarer hvad Europa er, men en ny måde at gøre tingene på:

”Folket har ikke svigtet den europæiske idé, det er derimod ledernes forræderi, der truer den.”

Vejen frem er opretholdelsen af det liberale demokrati, der er vores unikke, europæiske model og identitet. Læg mærke til italesættelsen af os. Endvidere er det den europæiske suverænitet, der er løsningen for at beskytte befolkningen i en verden præget af utilregnelige allianceparter som USA, Ruslands ageren og så videre.

Den fælles europæisk suverænitet er inden for blandt andet det økonomiske- og handelsmæssige, klima og energi, arbejdsmarkedsrettigheder og fælles socialpolitiske idéer. Suverænitetsbegrebet er ikke længere forbeholdt EU-modstanderne og deres kamp for nationernes suverænitet. Ej heller følelserne eller begejstringen. Emmanuel Macron vil gøre os stolte over at være europæere og deltagere i vores europæiske projekt.

Demokratiske øvelser
Europa-Parlamentet har indbudt alle EU’s stats- og regeringscheferne til dans som optakt til valget til forsamlingen i maj 2019. Tysklands Angela Merkel er for eksempel programsat til samme øvelse i november 2018. Dog er der nok ikke samlinger nok til, at alle kan lægge vejen forbi. Og på mit spørgsmål til last minute pressemødet mandag aften om, hvornår statsminister Lars Løkke Rasmussen kommer, var svaret fra EU-parlamentets talsmand Jaume Duch Guillot, at det kunne være svært at få de forskellige parters kalendere til at passe sammen. Læs: En debat med den danske statsminister er ikke Europa-Parlamentets prioritet.

”Debatterne er et værktøj for EU-parlamentet for at skabe bred opmærksomhed omkring deres arbejde ved at debattere med ledere, befolkningerne kender. Men de er også til for, at EU’s stats- og regeringschefer bliver opmærksomme på, at de ikke er den eneste lovgivende magt i EU”, siger Sébastien Maillard.

Det er en demokratisk øvelse med debat om Europa denne formiddag i den smukke by Strasbourg. Om eftermiddagen fortsætter den franske præsidents Europa-program med lanceringen af hans paneuropæiske borgerkonsulationsinitiativ i byen Epinal, der skal forberede EU-parlamentsvalget 2019.

Borgerkonsultationerne skal give folk mulighed for at få aflad for problemerne nu, udtrykke vreden over EU for derefter at skabe nye idéer sammen for at undgå, at valget til Europa-Parlamentet bliver et protestvalg, ifølge Maillard.

Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.

Rejse- og opholdsomkostninger for Magasinet Europas tur til Strasbourg var finansieret af Europa-Parlamentet.

Billedet i artiklens top: /RitzauScanpix/AFP/Frederick Florin/