En konsekvens af højredrejningen af det nyvalgte Europa-Parlament og de nye politiske grupperinger betyder, at udpegningen af de nye kommissærer vil ske efter en meget politisk proces. 

Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: DET NYE EUROPA-PARLAMENT OG DETS AFTRYK | Magtkampen er i gang og har været det længe i EU. Det nyvalgte Europa-Parlament har fordelt udvalgsposterne imellem sig, har udpeget formænd og næstformænd i de politiske grupper og holdt timelange møder med Ursula von der Leyen frem mod den endelige vedtagelse af hende som fortsat kommissionsformand. De øvrige tunge topposter i EU-apparatet er også ved at være på plads – og det næste, der skal ske, er udpegningen af de næste EU-kommissærer. Og den proces vil formentlig blive ekstremt mudret og ekstremt politisk i lyset af det nye parlament, hvor der var fremgang til især de højrenationale, EU-skeptiske partier og bevægelser.

Kommissionen består af kommissærer fra de 27 medlemslande – den danske kommissær er den magtfulde Margrethe Vestager, der er konkurrencekommissær og samtidig ledende næstformand i kommissionen, hvis 27 medlemmer udgør den politiske ledelse i femårige perioder, der flugter med perioderne for de folkevalgte i Europa-Parlamentet. Det er medlemmerne af Europa-Parlamentet, der i sidste ende skal godkende de kommissærer, som de enkelte medlemslande indstiller. Og det er hér, at situationen er blevet mere mudret efter valget til Europa-Parlamentet i juni.

”Helt overordnet får den nye sammensætning af parlamentet betydning – dels for valget af kommissionsformand og dels for hele processen med at godkende kommissærerne,” sagde Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, da Magasinet Europa forud for Europa-Parlamentsvalget bad hende om at give sit bud på kommissionsprocessen efter valget – og det bud holder stadig hér i slutningen af juli på kanten af den proces, hvor de enkelte lande skal indstille deres kommissær.

”Jo mere mudret parlamentet bliver, jo mere politisk kommer godkendelsesprocessen til at blive,” sagde Dorte Sindbjerg Martinsen også, ”Hvordan kommer høringerne til at blive i udvalgene? Hvem kommer igennem – og hvem bliver væltet? Hvad kommer kommissærerne til at slå sig op på? Og hvilke krav vil de blive mødt med?”

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen kommer den politiske sammensætning af parlamentet – aktuelt altså med en højredrejning, men hvor midten fastholdt sin magtfulde position – til at påvirke kommissærerne og kommissionens arbejde på tre måder; det kommer til at handle om profilen på de enkelte kommissærer, det kommer til at handle om det politiske indhold i kommissærernes og kommissionens arbejde, og det kommer til at handle om, hvor effektivt kommissionen kommer til at arbejde.

Sikkert i sadlen
Det nye parlament genvalgte Ursula von der Leyen med 401 stemmer for – hun skulle mindst bruge 361. Dermed sikrede hun sig faktisk en mere solid sejr end for fem år siden og sidder dermed ret sikkert i sadlen. Men hendes politiske arbejde kræver stadig brede forhandlinger på tværs af parlamentet. Dette politiske arbejde styres af den såkaldte strategiske dagsorden, som EU’s stats- og regeringschefer i juni præsenterede. Dagsordenen er de politiske overskrifter for kommissionens arbejde de næste fem år – og den dagsorden afspejler dels den aktuelle situation med krig i Europa, dels den politiske situation med øget konservatisme og højrepopulisme. Den handler nemlig rigtig meget om sikkerhedspolitik og øget europæisk autonomi.

”Parlamentet er efter valget i juni blevet mere blåt, og dét har naturligvis nogle konsekvenser for, hvad der tales om, og hvad der er vigtigt,” har EU-analytiker Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa tidligere udtalt til Magasinet Europa.

”Den største gruppe er stadig centrum-højre-gruppen EPP, som De Konservative og Liberal Alliance fra Danmark blandt andet sidder med i. EPP er derfor stadig en nøglespiller – det er så at sige dem, der har hånden på rattet. Men præget af højreforskydningen i parlamentet kunne man godt forestille sig, at der vil blive åbnet for nye politiske dagsordner – det kan eksempelvis være migration,” siger hun.

EPP har som sit fokus for den kommende periode haft arbejdet for dét, som gruppen kalder ”a strong Europa that protects”; et stærkt og beskyttende Europa.

”Det betyder et stærkere fokus på politiske temaer som illegal migration og kontrol ved de ydre grænser, forsvarsindustri og konkurrenceevne,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.

Kommissionens varme politiske kartofler
Sikkerhedspolitik, forsvarsindustri, migration, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne bliver varme politiske kartofler, der dels vil præge det daglige arbejde i parlamentet, men også påvirke den kommissærudvælgelses-proces, der begynder for alvor i september. Her vil der komme navn på de kommissærer, som de enkelte medlemslande indstiller – og i oktober og november kommer de kommissærhøringer, som godt kan gå hen og blive barske for de enkelte kommissærer. De vil blive krydsforhørt indenfor de politikområder, de er indstillet til at være kommissærer for, men vil også blive gransket for interessekonflikter. Og det vil – er vurderingen fra både Dorte Sindbjerg Martinsen og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed – blive en meget politisk omgang, særligt når vi kommer til politikområder, som ligger højre side af parlamentet meget på sinde. Vurderingen – ikke kun fra Dorte Sindbjerg Martinsen og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, men også fra andre EU-analytikere – er at den nye kommission først er på plads ved årsskiftet.

Ifølge Iben Tybjærg Schacke-Barfoed kommer det meget til at handle om de politiske bevægelser og forhandlingsrum i Europa-Parlamentet, særligt for ECR, den magtfulde centrum-højre gruppe for konservative. Som hun tidligere sagde til Magasinet Europa:

”I hvilken retning vil ECR orientere sig efter valget og efter sammensætningen af det nye parlament? Vil det bygge bro ind over midten med socialdemokraterne eller gå efter en mere fri rolle og spille med mandaterne til højre for sig? Det får konsekvenser for, hvad de vil kræve af den kommende kommissionsformand. I hvert fald bliver det et svært parlament at håndtere for den nye kommissionsformand – men også for de kommissærer, der skal godkendes.”

Dan Jørgensen er favorit
Der er endnu ikke kommet navn på de kommissærer, der bliver indstillet – heller ikke fra Danmark. Den magtfulde Vestager har siddet i ti år – to perioder – men et nyt navn skal afsted til Bruxelles. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, har sagt, at den rette person vil være ”en tidligere eller en nuværende minister, der samtidig har solid EU-erfaring”, og det skudsmål passer perfekt på den politiker, der lige nu betragtes som topfavorit til den danske kommissærpost; Dan Jørgensen, minister for udviklingsbistand og global klimapolitik og tidligere medlem af Europa-Parlamentet.

Når navnet på kommissæren er besluttet – og uagtet om det bliver Dan Jørgensen – venter der vedkommende en barsk godkendelsesproces i det nye og mere fragmenteret Europa-Parlament.

Billede i artiklens top: / Fred Marvaux/ © European Union 2024 – Source : EP

Læs hele temaet “Det nye Europa-Parlament og dets aftryk”

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.