Valdotainerne lever i Valle d’Aosta i det nordvestlige hjørne af Italien i skyggen af Vesteuropas højeste bjerg Mont Blanc på den franske side af grænsen.
Baggrund af Anders Engberg
TEMA: EUROPAS UKENDTE FOLK | I Alperne lever et utal af små folkegrupper. Geografien, hvor folk ofte har levet i isolerede dalstrøg, er en medvirkende årsag til dette forhold. Alene de italienske dele af Alperne huser mange små folkeslag, som de fleste heroppe nordpå aldrig har hørt om. Der kan nævnes brigaskerne, ladinerne og friulierne. Et fjerde folk er valdotainerne, der lever i Valle d’Aosta i det nordvestlige hjørne af Italien i skyggen af Vesteuropas højeste bjerg Mont Blanc på den franske side af grænsen.
Valle d’Aosta er den mindste af Italiens 20 regioner, og også den tyndest befolkede, idet store dele af det 3.263 kvadratmeter store område er ubeboede bjergegne. De fleste af de 128.500 indbyggere (2014) lever i den store Aosta-dal, der løber vest-øst gennem området.
Aosta – en vigtig by på vejen gennem Alperne
Hovedbyen i regionen er Aosta, der ligger cirka 80 km nordvest for Torino, storbyen i naboregionen Piemonte. Den blev grundlagt år 25 f.Kr. af romerne, som en bastion for at holde den lokale keltiske stamme salasserne i ro. En besættelsesmagt har brug for støttepunkter. Aosta lå på en vigtig vej gennem Alperne som en del af et forbindelsesled mellem de centrale dele af Romerriget og andre romerske provinser mod nord og vest. Aosta er stadig en vigtig trafikåre mellem Italien, Schweiz og Frankrig.
I 1032 blev området en del af fyrstendømmet Savojen og med få afbrydelser var dette Aosta-dalens politiske tilhørsforhold indtil 1770. Aosta havde dog en ret selvstændig stilling indenfor riget, bl.a. med egen stænderforsamling. Men i 1770 kom valdotainerne under Piemonte, og da denne store og rige region var en af grundlæggerne af den italienske stat i midten af 1800-tallet blev Aosta også en del af dette land. På dette tidspunkt talte befolkningen i Aosta fransk foruden det lokale sprog. Den var orienteret mod vest og nord.
Siden er mange flyttet i disse retninger og mange italiensktalende er kommet til. Samtidig er brugen af det lokale sprog gået stærkt tilbage. Dette til trods for at lokale har kæmpet på sproget og kulturens vegne. To af de fremtrædende i denne kamp var Jean-Baptiste Cerlogne og Raymond Vautherin. Cerlogne levede 1826 – 1910 og bidrog i høj grad til at styrke Aostas kulturelle identitet i en tid, hvor nationalismens ensretningsproces var i fuld gang i mange lande.
En af 20 italienske regioner
Man kan diskutere hvorvidt denne proces bare tilnærmelsesvis er lykkedes i Italien. Vautherin døde i februar 2018 efter et langt liv i den valdotainske kulturkamps tjeneste. Han skrev teaterstykker og andet på lokalsproget og var i årtier redaktør på det valdotainske magasin Lo Flambo.
Efter Anden Verdenskrig blev Aostadalen en af 20 regioner i det nye demokratiske Italien og ligesom i Sydtyrol og Sardinien fik de regionale politikere udvidede beføjelser. Det var også ved denne lejlighed at Valle d’Aosta fik sit eget flag, der er delt i to, til venstre et sort felt og til højre et rødt felt.
Den politiske ledelse af regionen forestås af et regionalråd. I spidsen for dette står en præsident og syv ministre. Siden 2017 har Laurent Vierin været præsident. Han kommer fra UVP, et centrumvenstreudbryderparti, der blev stiftet i 2013 af bl.a. Vierin som en protest mod kursen i det mangeårige regeringsparti UV, et centrumhøjreparti. Et parti, der ønsker Aostadalens løsrivelse fra Italien får praktisk taget ingen stemmer.
Fransk, italiensk og valdotainsk
I 1536 blev fransk det officielle sprog i området, hvor det afløste latin. Dette skete tre år tidligere end noget tilsvarende skete i Frankrig. I dag er fransk og italiensk officielle sprog, men mange taler også det regionale sprog valdotainsk. Faktisk taler ca. halvdelen af befolkningen alle tre sprog.
Valdotainsk er en dialektisk variant af det tidligere så udbredte regionale sprog franco-provencalsk. Det taltes i et stort område, der i dag udgøres af det franske Alpeområde, det nordvestligste Italien samt den fransktalende del af Schweiz, Romandiet. Navnet franco-provencalsk har sproget fået af sprogforskere, der mente, at det var et overgangssprog mellem fransk og provencalsk/occitansk, der taltes, og til en vis grad stadig tales, i Sydfrankrig. Men dette er ikke tilfældet. Franco-provencalsk har mange ligheder med begge sprog, men må betegnes som et selvstændigt tredje sprog med vigtige afvigelser fra de to andre sprog.
Det skal understreges, at de mennesker, der har talt franco-provencalsk har anvendt en lang række dialekter med varierende afvigelse fra hinanden. I nationalstaternes tidsalder er det næsten forsvundet i dag. Få taler det i Frankrig og Schweiz, og Valle d’Aostas udgave af det er det eneste, der i dag tales af et større antal mennesker. Her talte ca. 68.000 dialekten i 2001, enten som første eller andet sprog. Som officielt sprog i regionen er det beskyttet og fremmes i skolesystemet. I naboregionen Piemonte har det ikke en officiel status til trods for at der også her er en del mennesker, der taler det. Her er tilbagegangen for dialekten størst.
Sproglig mangfoldighed
Den lokale dialekt kan som anført benævnes valdotainsk efter det franske ord for området og sproget. Man kunne imidlertid lige så vel anvende ord som bressansk og foreziensk. Der er ikke et standardsprog for dialekten, som følgelig har mange betegnelser alt efter hvem, der taler om det. Faktisk kan det lille sprog opdeles i 14 undergrupper. Mange af disse udgaver af dialekten tales i en bestemt landsby eller dal.
Der er i sandhed en myldrende sproglig mangfoldighed i disse smukke dale. Man må dog forvente, at der slides på mangfoldigheden i de kommende år og årtier, dels fordi den nationale påvirkning via medier og andet kun øges, og dels fordi menneskene, der taler en dal- eller landsbybaseret dialekt i stigende grad flytter til den centrale dal eller by, og dermed ikke er motiveret for at tale hjemdalens udgave af menneskehedens utallige sprog. Det er naturligvis også et spørgsmål om generationer. Da det især er de gamle, der taler dialekten, dør denne med de gamle menneskers bortgåen.
Et af de steder, hvor det lokale sprog bevares længst er ved stednavne. Det kan ses ved de mange stednavne i området, der ender på bogstaverne x og z. Morgex, Excenex samt Roulaz og Dzovennoz er nogle af dem.
Et robust køkken
Som alle andre italienske regioner har Valle d’Aosta sine specialiteter indenfor mad. Den kendteste er osten Fontina. Den er blevet produceret siden 1100-tallet. Den er baseret på komælk og har et højt fedtindhold. I Aosta skal mælken komme fra upasteuriseret mælk fra den samme malkning. De mange udenlandske, heriblandt danske, udgaver af denne ost lever bestemt ikke op til dette. Blandt hovedretterne kan nævnes Steak a la Valdotaine, der består af en steak med tilhørende croutoner, skinke og smeltet ost. Det traditionelle køkken i alperegionerne er robust, og det gælder også Valle d’Aosta.
Kvægavl og skovbrug har været to vigtige erhverv i regionen, men de er kraftigt på retur. I dag spiller turismen en stor rolle. Der er bl.a. mange skisportssteder. I turistbranchen arbejder mange unge mennesker, og en stor del af dem kommer fra andre dele af Italien, og de bidrager herved til at gøre regionen mere italiensk og mindre fransk og valdotainsk. Men stadig har Valle d’Aosta sit særpræg indenfor en stat, hvor regionerne adskiller sig relativt meget fra hinanden og den regionale identitet står relativt stærkt sammenlignet med andre europæiske lande. Italien.
Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/CLICKALPS/
Læs hele temaet “Europas ukendte folk”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb via MobilePay Støt os fast via Patreon
