401 EU-parlamentarikere sikrede Ursula von der Leyen 5 år mere som kommissionsformand, selv om hun kun behøvede 361. Det er et væsentlig mere sikkert flertal end sidst, hvor hun kun fik 9 stemmer i overskud. 

TEMA: DET NYE EUROPA-PARLAMENT OG DETS AFTRYK | Flere af dagens aviser skriver om Ursula von der Leyens genvalg som formand for EU-Kommissionen efter en overbevisende sejr i EU-Parlamentet, hvor hun fik 401 af de 720 stemmer. Genvalget sikrer kontinuitet i EU’s ledelse under en tid præget af sikkerhedsbekymringer og geopolitiske spændinger, særligt med hensyn til Ruslands krig i Ukraine.

I sin tale i EU-Parlamentet præsenterede von der Leyen en omfattende plan for sit næste mandat, hvor et styrket europæisk forsvar og oprettelsen af en europæisk forsvarsunion blev fremhævet. Hun understregede nødvendigheden af øgede investeringer i forsvarsindustrien og cyberforsvar, samt etableringen af et europæisk luftforsvarsskjold for at beskytte EU’s luftrum.

“Så Ukraine kan holde ud og vinde,” sagde hun i forbindelse med fortsat støtte til Ukraine.

Von der Leyen annoncerede også en ambition om at tredoble antallet af EU’s grænse- og kystvagter i Frontex til 30.000. Tiltaget er en del af en bredere strategi for at håndtere migrationspresset mod Europa mere effektivt og retfærdigt, særligt i lyset af de udfordringer, som Ruslands handlinger skaber ved EU’s østlige grænse.

Klimaet var også i fokus, hvor von der Leyen forpligtede sig til at fastholde ambitiøse mål om reduktion af CO2-udledninger med 90 procent inden 2040. “En aftale for ren industri” skal fremlægges inden for de første 100 dage, hvor målet er at sikre, at EU’s industrier bliver grønnere uden at gå på kompromis med konkurrenceevnen.

Endelig talte von der Leyen om behovet for at styrke EU’s konkurrenceevne på globalt plan, hvilket kræver en revitalisering af det indre marked og bedre forhold for små og mellemstore virksomheder. Hun argumenterede for øgede offentlige og private investeringer i blandt andet energisektoren og nye grønne teknologier. Et “europæisk demokratiskjold” blev foreslået som en ny foranstaltning for at beskytte EU mod spionage, cyberangreb, korruption og desinformation fra eksterne aktører som Rusland og Kina. “Vi skal forhindre fjendtlige udenlandske aktører i at blande sig i vores demokratiske processer, underminere dem og i sidste ende ødelægge dem,” sagde von der Leyen og udtrykte også bekymring for børn og unge, der lider under en “mental sundhedskrise” forårsaget af misbrug på sociale medier.

I Berlingske kan man læse om forskellige reaktioner på valget af Ursula von der Leyen som formand. Kira Marie Peter-Hansen (SF), næstformand i De Grønne, udtrykte stor tilfredshed med valget af Ursula von der Leyen. Hun understreger, at De Grønnes støtte skyldtes et løfte om ikke at slække på klimaambitionerne.

“Det er en stor sejr og et kæmpe grønt aftryk på EU-Kommissionens politiske program, og det er grunden til, vi har støttet hende i dag,” siger hun til Berlingske.

På den anden side af det politiske spektrum udtrykte Ewa Zajączkowska-Hernik fra gruppen Europas Suveræne Nationer skarp kritik mod von der Leyen. Hun anklagede von der Leyen for de negative konsekvenser af EU’s migrationspolitik. “Du er ansvarlig for alle voldtægter, migranter har begået,” sagde Zajączkowska-Hernik på vegne af gruppen.

Politiken skriver i dag også om genvalget af Ursula von der Leyen og lægger vægt på hendes planer om EU’s forsvar og sikkerhed. Christine Nissen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa og ekspert i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, bemærker, at forsvar og sikkerhed er prioriteret højt i von der Leyens nye politiske program.

“Hele programmet lugter af sikkerhed. Hun skriver, at Ukraine-krigen og det at gøre EU mere sikkert er de vigtigste udfordringer. Det er et program, der vidner om, at forsvar og sikkerhed er det mest centrale perspektiv i det EU, hun skal stå i spidsen for i de næste fem år,” siger hun.

Det kommende politiske fokus inkluderer udvikling af et indre marked for forsvar, hvor EU-landene vil købe og producere forsvarsmateriel sammen i langt højere grad end tidligere. Nissen understreger, at EU planlægger at reducere sin afhængighed af forsvarsinvesteringer uden for EU fra 80 procent til 50 procent inden for de næste ti år.

“Lige nu er det så 20 procent, vi selv kan producere – i hvert fald i forhold til de indkøb, der er foretaget de seneste år – og der vil man gerne reducere den afhængighed til, at man inden for de næste 10 år kan producere halvdelen i en europæisk kontekst,” siger Nissen.

Von der Leyen har også planer om at tredoble antallet af EU’s grænse- og kystvagter til 30.000, hvilket ifølge Nissen illustrerer et skift mod et mere lukket og selvforsynende EU. “Det meget åbne EU-projekt, vi havde engang, er nu på tværs af politikområder et mere lukket projekt, som skal beskytte sit eget kontinent og sine egne værdier,” siger Hun.

I dagens Politiken kan man desuden læse om udelukkelsen af den yderste højrefløj i det nye EU-Parlament, hvilket er en kontroversiel beslutning, som har splittet danske parlamentarikere. De indflydelsesrige poster som næstformænd og kvæstorer – en slags administrative rådgivere – er blevet fordelt uden om grupper som Patrioter for Europa og Suveræne Nationers Europa, hvor henholdsvis Dansk Folkeparti og det tyske Alternative für Deutschland (AfD) er medlemmer. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti udtrykker sin skuffelse over, at de konservative kræfter er blevet holdt udenfor de magtfulde positioner i parlamentet.

“Det betyder, at vi ikke får nogen vigtige poster i parlamentet overhovedet, for det her var vores eneste chance for at få det. Jeg synes selvfølgelig, det er grundlæggende forkert,” siger han.

Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne kritiserer også princippet om at udelukke grupper.

“Når folk er valgt, er de valgt, og så bør man behandles ens. Det andet er overhovedet ikke demokratisk,” siger han.

Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, som har fået en af de 14 næstformandsposter, forklarer, at hun principielt er imod udelukkelsen af visse grupper, men stemte alligevel ikke for Patrioternes kandidat.

“Jeg er i princippet imod den her ‘cordon sanitaire’, men man må også acceptere, at parlamentet er noget helt andet end Folketinget,” siger hun.

Morten Løkkegaard fra Venstre erkender, at han principielt er imod systemet, men ser også, at det har fungeret til fordel for de proeuropæiske koalitioner.

“Det har jeg været fra dag 1, for vi kommer fra en anden tradition og en anden måde at tænke parlamentarisme på i Danmark. Jeg kan så konstatere, at det virker i praksis, og det er da favorabelt for den proeuropæiske koalition, for det betyder, at vi får mere magt,” siger han.

Rasmus Nordqvist fra SF støtter princippet om cordon sanitaire, da det ifølge ham er nødvendigt for at beskytte EU-samarbejdet mod partier, der grundlæggende ønsker at ødelægge det.

“Det skal vi da værne EU-samarbejdet imod,” siger han til Politiken.

I torsdagens webudgaver af Berlingske, B.T. og Kristeligt Dagblad udtaler direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, sig om forventningerne til Ursula von der Leyen. Hun forklarer, at hvis von der Leyen får fornyet opbakning til en ny periode som formand for EU-Kommissionen, vil fokus være på vækst og sikkerhed.

“Hun startede med at have en geopolitisk og grøn kommission. Nu bliver det en vækst- og sikkerhedskommission,” siger Lykke Friis. Von der Leyen planlægger at skære ned på bureaukratiet og styrke små og mellemstore virksomheder samt forskning.

Lykke Friis fremhæver, at von der Leyen også ønsker at oprette en række nye kommissærposter, herunder en forsvarsindustrikommissær og en kommissær for Middelhavet, for at håndtere migration.

“Hun fastslår grundlæggende, at EU står over for et valg. Enten kan man blive en aktør i verden, eller også bliver man en brik, som de andre rykker rundt på spillepladen,” siger Lykke Friis.

De Grønne sikrede Ursula von der Leyen fem år mere. Det vil de tage sig betalt for
I Politiken og Kristeligt Dagblad kan man i dag læse om genvalget af Ursula von der Leyen som EU-Kommissionsformand.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af avisens EU-korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet:

“Umiddelbart så sejren komfortabel ud. 401 EU-parlamentarikere sikrede Ursula von der Leyen 5 år mere som kommissionsformand, selv om hun kun behøvede 361. Det er et væsentlig mere sikkert flertal end sidst, hvor hun kun fik 9 stemmer i overskud. Men matematikken taler sit eget tydelige sprog. Først i sidste øjeblik stod det klart, at den grønne gruppes 53 medlemmer minus 8 ville støtte den konservative formand. Havde de ikke gjort det, var hun faldet. Den grønne støtte er imidlertid ikke gratis, og derfor har der været intense forhandlinger mellem von der Leyens lejr og De Grønne lige siden EU-parlamentsvalget. […] I første omgang forsøgte hun at række en hånd ud til den EU-skeptiske gruppe ECR, som har Georgia Melonis italienske brødre i spidsen. Men det vakte ramaskrig blandt både liberale og socialdemokrater, som truede med at trække deres støtte. […] Løfterne er blandt andet at fortsætte implementeringen af EU’s klimaaftale, finde investeringer til grøn teknologi og grønne jobs og ikke mindst at skrive målet om 90 procent CO2-reduktion ind i EU’s klimalov. […] Von der Leyen sørgede for at give noget, så alle hendes støtter kunne erklære sig som sejrherrer. Hendes egen gruppe fik blandt andet en tredobling af grænsevagter til 30.000, en industriplan, fokus på sikkerhed og en forsvarskommissær. For socialdemokraterne handlede det ikke mindst om at sikre, at klimaplanen ikke vender den tunge ende nedad. Desuden har de krævet en boligkommissær til at håndtere de massive boligproblemer i en række lande.”

I Kristeligt Dagblads leder kan man blandt andet læse: “Forinden afstemningen talte Ursula von der Leyen i Parlamentet i Strasbourg. Ikke mindst hendes kontante kritik af Ungarns premierminister, Viktor Orbáns, såkaldte fredsmissionsrejse til Rusland og Kina brændte igennem. Hans togt har været velkommen propaganda for Ruslands præsident, Vladimir Putin, men helt uantagelig for det EU, Ungarn har haft formandskabet for siden den 1. juli. Flere af medlemslandene, herunder Danmark, boykotter da også indtil videre uformelle ministermøder i Ungarn. […] Det er svært ikke at høre talen som et rungende ekko af den forhenværende amerikanske præsident Donald Trumps slagord ”Amerika først”. Eller af den kinesiske præsident, Xi Jinpings, ”store kinesiske drøm”, der skal sætte Kina først i verden. Nu skal Europa også være først. Ursula von der Leyen drømmer blandt andet om nye EU-fonde, der kan finansiere udvikling af det europæiske erhvervsliv, hun drømmer om større EU-investeringer i den grønne omstilling og klimaet, hun drømmer om at udvide EU med Vestbalkan, Moldova, Georgien og Ukraine, og hun drømmer om en ny EU-traktat. […] Men løfterne er også et udtryk for, hvor hårdt Europa presses af den øvrige verdens appetit på autokrater, toldmure og geografisk ekspansion. Herunder desværre krig. Ved parlamentsvalget i juni fastholdt de moderate kræfter deres flertal, selvom yderfløjene gik frem. Den gevinst er nu omsat til det klare genvalg af Ursula von der Leyen. […] Fejler den genvalgte kommissionsformand og den kommission, hun skal arbejde med, risikerer midten dog at tabe næste parlamentsvalg.”

Billede i artiklens top: /Daina Le Lardic/© European Union 2024 – Source : EP/

Læs hele temaet “Det nye Europa-Parlament og dets aftryk”

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.