En kultur påvirket af både Tyskland og Polen

I området vest for den polske by Gdansk lever et mindretal, kasjubierne. De har været påvirket af tysk sprog og kultur, men sproget er vestslavisk og religionen er ærkekatolsk.

Baggrund af Anders Engberg

TEMA: EUROPAS UKENDTE FOLK | Polen er et europæisk land med en særdeles omtumlet og smertefuld historie. For århundreder siden var det en stormagt, siden blev det udslettet for så at genopstå for hundrede år siden. Russere og tyskere har besat og mishandlet. Efter Anden Verdenskrig blev det flyttet mod vest med flere hundrede kilometer. Store folkeforflyttelser fandt sted. I dag har langt de fleste af landets indbyggere polsk baggrund, men der er nuancer.

I området vest for byen Gdansk lever et mindretal, kasjubierne. De kom hertil i folkevandrings-tiden for ca. 1300 år siden og er første gang nævnt i 1238. På den tid var området erobret af tyskere vestfra, og de var til stede i stort tal indtil 1945. Dog mest i byerne, ikke mindst i handelsbyen Danzig, som på polsk hedder Gdansk. På landet var langt de fleste kasjubiere. Kasjubien er et bakket område med mange søer, hvor vinterbadning er en udbredt disciplin (billedet), og meget skov. Det højeste punkt er 329 meter over havets overflade.

I takt med nationalismens opblomstring i sidste halvdel af 1800-tallet gjorde tyskerne forsøg på at germanisere landbefolkningen, men det lykkedes kun i begrænset omfang.

Samtidig voksede bevidstheden hos kasjubierne om egen ret til kulturel og politisk udfoldelse. I spidsen for dette stod en mand ved navn Floryan Ceynowa, som ville revitalisere kasjubisk kultur og skabe et kasjubisk standardsprog. Journalisten Hieronim Derdowski tilhørte en yngre generation, som ikke drømte om kasjubisk selvstændighed, men formulerede sætningen, der bandt kasjubiere og polakker sammen: ”Der er intet Kasjubien uden Polen og intet Polen uden Kasjubien.”

Nazisternes dobbeltholdning
Midt i det barske tyvende århundrede havde nazisterne en dobbeltholdning til kasjubierne. De blev anset for halvtyskere og derfor en del af ”den tyske bestand”, men samtidig myrdede de 12.000 kasjubiere, der vovede at gøre modstand mod naziregimet. Forfatteren Günther Grass havde en tysk far og en kasjubisk mor. I sit forfatterskab har han beskæftiget sig med kasjubierne, som under krigen var for tyske for polakkerne og for polske for tyskerne.

Efter krigen blev Polen en del af den kommunistiske blok. Det kommunistiske regime anså alle borgere i Polen for at være polakker, og den kasjubiske kultur var blot et folkloreindslag. Modstanden mod regimet voksede, og en af de fremmeste skikkelser i denne kamp var kasjubieren Leon Badkowski, der var en ledende figur i Solidarnosc’s første år i 1980’erne. Hans bisættelse i 1984 var en stor anti-kommunistisk manifestation.

Kasjubierne har været påvirket af tysk sprog og kultur, og tyskerne gjorde også forsøg på at gøre kasjubierne til protestanter. Det lykkedes slet ikke. Kasjubierne er ærkekatolikker, ligesom polakkerne. Det var derfor af stor betydning da den daværende pave, polskfødte Johannes Poul den 2., i 1987 besøgte Kasjubien og opmuntrerede kasjubierne til at bevare deres kultur og sprog.

Polsk dialekt eller selvstændigt vestslavisk sprog?
Det diskuteres om kasjubisk er en polsk dialekt, som hævdet fra polsk side, eller et selvstændigt sprog. Det er tæt beslægtet med polsk, men kan beskrives som et vestslavisk sprog, den sidste rest af de pommerske sprog, der engang dominerede det nuværende nordvestlige Polen.

Kasjubisk er tættest beslægtet med tjekkisk og sorbisk, der tales af ca. 50.000 mennesker i det sydøstlige hjørne af Tyskland. Sproget er faktisk ældre end polsk, og kan derfor selvsagt ikke være en polsk dialekt, hævder nogle. Omvendt er der ingen tvivl om, at sproget i de senere århundreder er blevet stærkt påvirket af både polsk og tysk. Den tyske indflydelse på kasjubisk er større end den tyske indflydelse på polsk.

I 2011 blev det ifølge en opgørelse talt af 108.100 mennesker, der dog også alle talte polsk. Trods forsøg findes der ikke et standardsprog, kasjubisk er en række dialekter, der deles i tre hovedgrupper.

Som andre små europæiske sprog er det truet. Stadig færre taler det. Paradoksalt nok sker det samtidig med at kasjubisk omsider har fået officielt status af regionalt sprog. Dette skete i 2005 efter at Polen blev medlem af EU. Det er myndighedssprog i fem kommuner vest for Gdansk, sidestillet med polsk. Der findes en del litteratur på kasjubisk, ikke mindst er kristne skrifter oversat til sproget, bl.a. Det Nye Testamente. Siden 2005 kan man også se en del gadeskilte med navne på to sprog i det kasjubiske kerneland.

Broderier og andeblodssuppe
Kasjubiernes traditionelle kultur udmærker sig især indenfor keramik og broderier, som så mange andre europæiske landbokulturer. Maden er solid bondemad. En af specialiteterne er czernina, en andeblodssuppe, som skulle være beslægtet med den svenske sortesuppe. Velbekomme!

Kasjubien er jordbærland, og til glæde for de lokale og mange tilkommende har man i mange år afholdt Jordbærrets Dag på egnen vest for Gdansk. Det er altid den første søndag i juli.

Kasjubierne har deres eget flag, to tværstriber, en sort over en gul. Disse farver udspringer af et gammelt symbol for Kasjubien, en sort grif på en gul baggrund. Sort og gul er de kasjubiske farver, og de ses mange steder i området.

Assimilationen af kasjubierne i det polske samfund sker hurtigt, og snart er kulturen og sproget måske væk trods mange forsøg på at holde dem i live. Som nævnt bor de fleste kasjubiere i landdistrikter, og her er hovedbyen Kartuzy, en lille by med godt 15.000 indbyggere 32 km vest for Gdansk. Her kan man besøge et museum omhandlende kasjubisk kultur.

Kasjubier, tysker, polak og europæer
Den mest kasjubiske af de større byer er Gdynia på kysten nord for Gdansk. Gdansk har også en del kasjubiere blandt sine indbyggere, og nogle anser denne dominerende by i det nordlige Polen for Kasjubiens hovedstad, skønt den også er så meget andet, bl.a. en gammel tysk handelsby med kosmopolitisk atmosfære.

Donald Tusk er formand for Det Europæiske Råd, og vel det nærmeste man kommer en europæisk præsident. Han voksede op i Gdansk som søn af en tysk far og en kasjubisk mor. Han er kendt som polak, hvilket han selvfølgelig også er, men tager man et spadestik ned i hans slægtshistorie bliver tingene noget mere nuancerede, ligesom de gør for en hel masse andre europæere. Han er kasjubier, tysker, polak og europæer.

Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk.

Læs hele vores tema “Europas ukendte folk”

Vi ønsker hverken at være annonce- eller abonnementsbaserede. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb via MobilePay Støt os fast via Patreon