EU-chef i Dansk Metal: Her er fem veje for Europa i den globale kamp om grønne arbejdspladser

På det netop afsluttede topmøde blev EU’s regeringschefer enige om straks at sætte nye initiativer i gang, så Europa ikke mister terræn i den benhårde globale kamp om fremtidens industri, teknologi og grønne arbejdspladser. Her er fem vigtige veje til at udvikle Europas grønne industri

Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

I august 2022 var jeg i USA for at besøge organisationen Steelworkers, som repræsenterer de amerikanske industriarbejdere. De holdt kongres i den solbeskinnede delstat Nevada. På talerlisten var både vicepræsident Kamala Harris og præsident Joe Biden. ”Den mest arbejdervenlige præsident i USA’s historie”, som det gjaldede ud fra højtalerne til store jubelbrøl fra forsamlingen. Netop i disse varme sommerdage lagde Joe Biden nemlig sidste hånd på den store såkaldte Inflation Reduction Act. Det er en plan, som dels pumper massive statslige penge i den amerikanske grønne industri, dels giver særlige skattefordele til virksomheder, der skaber nordamerikanske arbejdspladser. Blandt meget andet naturligvis.

Vi spoler tiden frem til februar i år. Nu har også europæiske toppolitikere erkendt de barske realiteter. Vi lever i en verden, hvor kampen om fremtidens industri, teknologi og grønne arbejdspladser er benhård. Uanset om vi kigger mod vest til USA, eller for den sags skyld kigger mod øst til Kina. På det netop overståede EU-rådsmøde blev EU’s regeringschefer derfor enige om straks at sætte nye initiativer i gang, så Europa ikke mister terræn i dette afgørende slag. Og Europa-Kommissionen har lanceret en såkaldt Green Deal Industrial Plan. I bogen: ”Til Guldbryllup med Europa” pegede jeg allerede sidste år på, hvordan industri og politik kommer til at hænge tættere sammen i de kommende år. Nedenfor har jeg skitseret fem vigtige veje for Europa, så Europa ikke taber kampen om grøn teknologi og grønne arbejdspladser de kommende år til vores globale konkurrenter:

For det første bør Europa ikke nødvendigvis være bange for at føre afbalanceret industripolitik. Det indre marked har været – og er – en massiv succes for Europa. Erhvervsministeriet har tidligere peget på, at knap 600.000 danske arbejdspladser er knyttet til eksport til andre lande på det indre marked. Blandt industriens ansatte i Dansk Metal er kun sølle fem procent modstandere af EU’s indre marked i de årlige undersøgelser blandt tillidsrepræsentanter. Den gnidningsfri handel skal vi ikke spille hasard med. Men en afbalanceret og midlertidig statsstøtte kan i denne situation – ligesom under coronapandemien – være med til at holde arbejdspladser på europæiske hænder. Under forudsætning af at statsstøtten er midlertidig, europæisk, målrettet strategiske sektorer og ikke fører til et kapløb mellem EU-landene om at give mest statsstøtte.

For det andet bør Europa straks lave et såkaldt nabotjek af de sociale betingelser i den amerikanske Inflation Reduction Act. Der er nemlig en grund til, at mange amerikanske arbejdere i blå Kansas-dragter hylder Joe Bidens plan. For eksempel bliver der givet et amerikansk skattefradrag til virksomheder, der tager nok lærlinge. I EU kan vi næppe overføre de sociale initiativer direkte til Europa. Her er hverken skattepolitik eller uddannelsespolitik jo et direkte EU-anliggende. I stedet bør EU nabotjekke de sociale dele af den amerikanske plan for at se, om nogle initiativer, eventuelt i revideret form, kan overføres. Frem for alt bør EU-lande tilskyndes til at uddanne og videreuddanne medarbejderne til den grønne omstilling – og ikke mindst sikre langt flere faglærte i Europa til at bygge fremtidens grønne projekter.

For det tredje bør Europa tage lederskab inden for teknologi. Vi kan og vil ikke konkurrere med resten af verden på at have de laveste lønninger. I stedet for skal vi være frontløbere og have den bedste teknologi. Desværre er vi også her udfordret. På den globale top-5 over lande med flest robotter i industrien finder man Sydkorea, Singapore, Japan og Kina. Tyskland sniger sig som det eneste europæiske land akkurat med. I 2014 lå Danmark nummer 5, men i dag er vi fløjet helt ud af top-10. Både Europa og Danmark bør investere langt mere i robotter, teknologi og teknisk forskning, for det er en afgørende vej for at fastholde arbejdspladser.

For det fjerde bør Europa styrke samhandlen med verden. De seneste år har protektionistiske kræfter i Europa sået tvivl om en række gode handelsaftaler, som ellers ligger lige til højrebenet. For eksempel Mercosur-handelsaftalen med landene i Sydamerika og EU’s kommende aftaler med Indien og Australien. De bliver vigtige at få igennem. Ikke kun til gavn for europæiske arbejdspladser, men også for at forpligte vores samhandelspartnere i resten af verden på ambitiøse klimamål og arbejdstagerrettigheder. Hvis ikke Europa går forrest for at sikre samhandel og gode handelsaftaler, så bliver det andre stormagter, der svinger taktstokken i verdenshandlen.

For det femte bør Europa være bedre til at sikre hurtigere godkendelser af nye, grønne projekter. Lige nu kan det tage helt op mod otte år at godkende nye, grønne projekter i EU. Det er jo noget paradoksalt, hvis det nærmest er hurtigere at bygge en vindmøllepark end at få den godkendt af myndighederne. Her får Europa en udfordring med tempoet i vores grønne omstilling. Særligt når det i USA ofte kan klares på mindre end den halve tid. For nylig har vi haft diskussionen i Danmark om hele den såkaldte ”Åben Dør”-udfordring. Her må Europa sætte ind med mere smidige regler.

Da Joe Biden præsenterede sin Inflation Reduction Act, lød der store jubelråb ude på arbejdspladserne i den amerikanske industri. Lad os håbe, at Europas beslutningstagere får lagt de rigtige spor for at udvikle Europas grønne industri. Så også de mange tusinde medarbejdere på industriens virksomheder i Produktionsdanmark kan knytte næven i troen på, at Europa er i den grønne og digitale førertrøje.

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal

I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genrerne “klumme” eller ”kommentar”, at teksten udelukkende er udtryk for skribentens/skribenternes egne holdninger.