200 år gamle træer bliver fældet i Danmarks første nationalpark for at skabe mere biodiversitet i skoven. Projektet er støttet af EU og har til formål at samle ny viden om, hvordan man kan fremtidssikre europæiske skove.

Af Mette Mølgaard

Hvorfor fælder vi træerne? Det spørger mange lokale omkring Nationalpark Thy, på den danske vestkyst, om. Nogle af de op til 70 meter høje træer er mere end 200 år gamle, og for især den ældre generation, der har boet i området i mange år, er det svært at se området forandre sig.

Det fortæller Agnete Stougaard (78 år), der flyttede til Thy i 2003 for at nyde sin pension i det sceniske landskab, der hurtigt er blevet “en del af hende”.

“Vi er stolte af vores natur. Vi ved, vi er en del af den, og vi har lært at passe godt på den,” siger Agnete Stougaard og uddyber:

“Derfor håber jeg også, at fældningen af sitka-træerne stopper. Men selvom de bliver fjernet fra skovene, bliver de det ikke fra de lokales sind. For os står de som en livgiver, der er med til at forhindre fremrykningen af klitterne nær stranden, og så tilbyder de ly for dyr og fugle.”

Fremtidssikring af europæiske skove
Skovfældningen er bare ét af initiativerne i et EU-støttet projekt, der skal genoprette skoven i det 120 hektar store areal i nationalparken – mere specifikt i Nystrup Plantage – ved at skabe mere biodiversitet i området.

Det forklarer Cornelia Maj Christensen, biolog i Naturstyrelsen, der er projektleder på SUPERB-projektet.

“Skoven har været for kontrolleret igennem alt for lang tid. Arter er forsvundet, så vi skal nu til at genoprette naturlige dynamikker ved blandt andet at introducere hjemmehørende arter som løv- og nåletræer,” siger hun.

SUPERB-projektet er et stort europæisk initiativ, der skal samle ny viden om, hvordan man kan fremtidssikre europæiske skove til gavn for biodiversiteten. Nationalpark Thy er ét af 12 udvalgte europæiske demonstrationsområder, der forsøger at komme med bud på, hvordan vi får genoprettet europæiske skove, så de har større naturværdi, højere biodiversitet og mere modstandskraft mod klimaforandringer.

“Det er ret fedt at få lov til at være med i sådan et skovgenopretningsprojekt på EU-niveau. Det udfordrer os til at tænke i nye baner i forhold til, hvad vi plejer – og det er spændende også at høre, hvordan de andre EU-lande forvalter deres skove på andre måder,” siger Cornelia Maj Christensen og tilføjer:

“Vi får en helt ny viden, i og med at vi monitorerer baseline; hvilke arter var der før og efter de her tiltag? Vi bliver altså klogere på, hvad vi kan gøre fremadrettet, og om det skaber mere biodiversitet med små mikrohabitater, som vi selvfølgelig håber på.”

Fra mørk skov til artsrigt skovlandskab
I Nationalpark Thy er Naturstyrelsen altså lige nu i gang med at omlægge en mørk og ensartet plantage til et varieret og artsrigt skovlandskab. Skoven skal nemlig være mere divers og modstandsdygtig over for klimaforandringer, og der skal flere planter, fugle og flagermuse herind.

Sitka-træerne, der bliver fældet, er en invasiv art fra Nordamerika, der blev plantet for over 200 år siden. Plantagen er blevet drevet som en produktionsskov, så træerne blev plantet for at blive fældet, og nu er de hugstmodne, så nu bliver de fældet for at skabe en mere robust skov.

“Der er ikke mange arter knyttet til de her træer,” siger Cornelia Maj Christensen og uddyber:

“Derfor laver vi nu berigelsesplantning; først fjerner vi alle områder, hvor vi har sitka, og introducerer hjemmehørende arter, der er rigtig gode for insekter, flagermus og fugle, fordi de ikke er derude naturligt.”

Sitkatræerne har i mange år fungeret som et værn for at stoppe fremrykningen af klitterne nær stranden, der karakteriserer landskabet på den rå vestkyst, fordi træerne kan modstå de barske vækstbetingelser med sand, salt og vind ved Vesterhavet. De vokser hurtigt, med lange lige stammer, og så kan de stå ganske tæt.

Men naturmæssigt er de langt fra attraktive. Det er en monokultur, der udkonkurrerer flora og fauna, som dør på grund af lys- og pladsmangel.

“Så nu skal vi skabe mere lyse, åbne og varierede skove, der kan fungere som korridor for arter, blandt andet flagermus,” understreger Cornelia Maj Christensen.

Og netop flagermus er allerede et bevis på, at dyrelivet er steget i skoven efter de nye initiativer. Det fortæller Jan Durinck, flagermusekspert i Naturstyrelsen. Ved at analysere de højfrekvente lyde, som flagermus laver om natten, kan han dokumentere, at der nu optages mellem 10-20 lyde og op til 150 på en travl nat. Tidligere var det ikke engang én.

I dialog med lokalbefolkningen
Selvom Cornelia Maj Christensen er begejstret for at være en del af projektet, er hun også bevidst om de kritiske stemmer i lokalbefolkningen – især fra den ældre generation. Derfor gør hun også noget ud af at invitere dem til workshops, hvor de kan indgå i en dialog om, hvad der skal ske med skovene i Nationalpark Thy, som mange lokale har et tæt forhold til.

“Det er klart, at vi gerne vil have opbakning til projekterne. De skal forstå, hvad vi gør og hvorfor. Det er vores alle sammens skove, Naturstyrelsen forvalter dem jo bare, og det er vigtigt, at dem, der bruger skovene, forstår, hvad der sker der,” siger hun og tilføjer:

“Derfor vil vi gerne se, om vi kan imødekomme de lokales ønsker. Det er en læringsproces, og det tager længere tid, men det er det værd.”

Agnete Stougaard sætter da også pris på, at hun og andre lokale bliver hørt, fortæller hun:

“Vi lokale har lidt svært ved at forstå, hvad der virkelig sker, men dialogen været god.”

Det er især fældningen af sitka-træerne, der går de lokale på. Også fordi træerne – efter de er blevet fældet – bare bliver liggende oven på skovbunden. Det forklarer Pia Slot (62 år), der er vokset op tæt på nationalparken.

”Hvis vi faktisk fik at vide, at den døde skov har et formål, at den er god for biodiversiteten, fordi det gavner svampe og insekter, ville vi sikkert bakke op om det. Men vi ser jo kun, at vi dræber træerne,” siger hun og henviser til de enorme træstammer, der ligger stablet op side om side rundt omkring i plantagen.

Pia Slot er enig i, at det er godt at øge skovens biodiversitet, men hun ser gerne, at de lokale bliver bedre informeret om initiativerne.

Hun føler, naturen bliver taget væk fra hende. Hun er kommet i parken, ofte på hesteryg, siden hun var barn. Men nu bliver mange af de stier, hun plejer at ride på, oversvømmet af vand. Det sker bevidst, fordi grøfter, der blev gravet for at dræne skovbunden, nu bliver lukket, så vandet igen kan brede sig naturligt. Det giver fugtige sumpområder og små, midlertidige søer til glæde for en lang række planter, insekter og padder.

“Os der bor her, føler en følelsesmæssig tilknytning til området, hvor vi har så smuk en natur. Men skoven er i forandring, så meget, at det ikke længere ligner Thy,” siger Pia Slot.

Ung generation engageret
Modsat de to kvinder, der repræsenterer den ældre generation, er de unge meget mere optimistiske for Naturstyrelsens nye planer med nationalparken.

Unge elever fra det lokale gymnasium HF Imagine & Outdoor er nemlig blevet inviteret med til at designe en lille græsmark i nationalparken af Naturstyrelsen. Formålet er at skabe mikrohabitater, men også at udvikle et forhold mellem de unge og skoven.

“Idéen er, at det vil gøre dem bedre til at beskytte naturen her i området. De er jo allerede bekymrede for klima- og biodiversitetskrisen, og det her er et godt sted at starte, fordi det er så kedeligt et område,” siger Cornelia Maj Christensen og hentyder til den lille græsmark, eleverne har fået stillet til rådighed.

Eleverne synes da også, det er “mega fedt”, fortæller Morten Olsson (19 år), der går på HF-linjens andet år.

“Jeg synes, det er helt fantastisk. Vi har fået frie tøjler af Naturstyrelsen, og det er ikke tit, man får chancen for at prøve det her. Vi kan selvfølgelig ikke bruge en gravko, men vi har fået lov til at lave en kortlægning over, hvad der skal være hvor. Det bliver fedt fremover at se, hvad der kommer til at ske, og hvilke mikrohabitater vi laver her,” siger Morten Olsson (billedet herunder), der kun er blevet bekræftet i, han skal læse videre til landskabsingeniør.

I løbet af to kolde dage i foråret nåede eleverne med hjælp fra deres lærere og Naturstyrelsen, at:

  • fælde gamle træer for at gøre plads til nye.
  • grave jord op for at komme ned til kalken, der er så særlig for området. Kalken ligger bare 30-40 centimeter nede og er næringsrig til glæde for arterne i området. Blandt andet har de lavet et “insekthotel”, formet som en sol, fordi kunstfag også er involveret. Det skal nemlig også se godt ud og give de lokale, der kommer i området, en oplevelse. Håbet er, det vil tiltrække orkidéer i området, en af de arter, man så ville fremelske.
  • flytte jorden, de graver op, til den anden ende af marken, der ikke er så næringsrig. Her skal den tiltrække solen og få planter til at gro.

Ifølge biologilærer Sofie Graarup Jensen har nogle elever – ligesom den ældre generation – også haft svært ved at se store træer blive fældet.

“Flere har spurgt mig: ”Er det ikke mærkeligt, vi vælter træerne?’ Men så taler vi om, at de her træer jo er fra Nordamerika og plantet for at have tømmer. Når vi tager en snak om, at vi nu rydder lidt op efter de ulykker, vi har skabt, så naturen får lov til at gøre det, den selv kan, efter vi har givet byggeklodserne tilbage, vi fjernede til at starte med,” siger hun.

Det er Morten Olsson enig i:

“Vi har talt meget om menneskeskabt natur, som hele plantagen jo er. Selvom jeg godt kan forstå, at det for dem, der er vant til at se træerne her, kan være svært, når de nu skal fældes, er det jo ikke naturligt, at de overhovedet er her,” siger han og skynder sig så at sige:

“Jeg synes jo bare, vi skal gøre, hvad der er bedst for naturen. Jeg føler helt klart, jeg gør en forskel i forhold til klima- og biodiversitetskrisen. Det er også fint at være ude og strejke, men her har jeg hænderne i jorden, og det er en helt anden følelse – især på så stort område, så det er helt vildt fedt.”

Om SUPERB-projektet

  • Promoveres af European Forest Institute (EFI)
  • Implementeres 12 steder i EU i løbet af fire år fra 2021-2025
  • Budget: 20 millioner EUR – under EU Green Deal
  • Formålet er at genoprette skove rundt omkring i Europa, der står over for forskellige udfordringer samt øge biodiversiteten i skovene og inspirere til nye visioner for langvarig bæredygtighed for genoprettelse i samarbejde med lokale partnere.
  • Nationalpark Thy er ét af 12 demonstrationsområder i EU, hvor der på et område på 120 hektar skal omlægges produktionsorienterede plantager til alsidige skovlandskaber.
  • Andre eksempler:
    • I Tyskland sætter SUPERB-projektet fokus på at undgå, at skovene endnu engang bliver raseret af barkbiller.
    • I Spanien forsøger de at indrette skovene, så de bliver bedre habitater for den brune bjørn.

Mette Mølgaard er uddannet journalist og cand.soc. i Development & International Relations. Hun er freelancejournalist og skriver om europæisk politik og kultur med særligt fokus på klima og miljø..

Alle fotos: Mette Mølgaard