En bedre kontrol ved EU’s ydre grænser ses af mange som en forudsætning for, at Schengen-aftalen om åbne grænser internt i EU kan fortsætte med at fungere godt. På et nyligt topmøde i EU blev der taget skridt i den retning.

Baggrund

TEMA: GRÆNSER FOR DET GRÆNSELØSE EU? | I år er presset på EU’s ydre grænser som følge af migranttilstrømning blevet markant større, end det har været de seneste par år. Det gælder både illegale immigranter og mennesker med asylbehov.

Uanset årsag, rute ind i EU og risici i forbindelse med rejsen – for eksempel over Middelhavet – er der tale om, at det lægger pres på EU. Ikke blot på de lande, de tilrejsende ankommer til. Men også på de europæiske lande, som folk søger til, når først de er kommet ind i EU og i princippet frit kan rejse rundt i unionen. Derfor er der et stigende ønske i EU-medlemskredsen om at begrænse adgangen til EU gennem at foretage sig mere ved EU’s ydre grænser.

Det blev også taget op i forbindelse med et nyligt topmøde om unionens fremtidige af asyl- og migrationspolitik. Dette er et omfattende område, men på den del, der handler om at styrke EU’s ydre grænser, er der skred i tingene. I mødets afsluttende konklusioner hed det blandt andet, at medlemslandene opfordrede EU-Kommissionen til ”øjeblikkeligt at finde substantielle EU-midler” til at hjælpe landene ved EU’s ydre grænser med at styrke deres ”grænsebeskyttelse og infrastruktur”, ligesom der blev henvist til mere overvågning og bedre udstyr.

Særligt med hensyn til at styrke Frontex, den fælles EU-organisation til grænsekontrol for Schengen-området, sker der noget. Selv om Frontex fra starten i 2005 ikke officielt havde operationelle beføjelser – og i lang tid i princippet blot bistod medlemsstaterne i deres arbejde – så er der efterhånden kommet et stående korps og personale på mere end 2.000 medarbejdere, der arbejder ved EU’s ydre grænser, og Frontex er i realiteten blevet et rigtigt operationelt organ i EU.  Frontex er særligt aktiv i Syd- og Sydøsteuropa og bidrager med patruljevogne, fly og både til støtte for de nationale myndigheder ved grænsekontrol og bekæmpelse af kriminalitet.

Effektive afvisninger og aftaler
Hovedformålet er, at landene på de store migrationsruter – f.eks. Spanien og Italien mod syd, eller Rumænien og Kroatien mod sydøst – hurtigere og mere effektivt kan sende folk, der ikke har ret til asyl, tilbage. Og derfor skal de også have mere støtte fra de andre EU-lande, som ligger mere i læ – støtten kunne for eksempel være i form af penge og materiel.

EU’s indenrigsministre besluttede i juni, at asylansøgninger fra lande, hvor under 20 procent af ansøgningerne ender med asyl, skal behandles i centre ved EU’s grænser, så ansøgerne kun får foden indenfor i Europa, når det er fastslået, at de har brug for beskyttelse.

En anden tilgang handler om at begrænse antallet, der overhovedet forsøger sig med at komme ind i EU. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har talt om, at der skal tænkes ”ud af boksen” for at mindske antallet, der søger ad farlige ruter mod EU.

Det kunne blandt andet ske ved at lave samarbejdsaftale med lande i Nordafrika, hvilket der er opbakning fra medlemslandene til at forsøge sig med. Og senest har EU faktisk lavet en aftale med Tunesien, der skal lukke landets kyster for udsejling til Europa. I modsætning til tidligere aftaler, som EU har lavet – med især Tyrkiet i 2016 og Libyen i 2020 – er aftalen med Tunesien et strategisk partnerskab, der både skal bekæmpe menneskesmugling og skabe økonomiske fremskridt i partnerlandet.

Tunesien modtager ifølge aftalen ni milliarder kroner, hvoraf de syv milliarder er i form af lån, mens godt en milliard skal redde landet fra en truende fallit. Resten er hjælp til at styrke overvågningen af de tunesiske kyster og forhindre udsejlingen af skibe med asylansøgere til Europa samt at forbedre Tunesiens kontrol med landets sydlige landegrænser.

Ifølge Ursula von der Leyen er aftaler som den med Tunesien vejen frem for EU på dette punkt.

”Vi vil have, at vores aftale med Tunesien bliver en skabelon. En plan for fremtiden. For partnerskaber med andre lande i regionen,” sagde hun på en konference i Rom i starten af denne uge.

Mure i mellemtiden
På landjorden er man i EU i mellemtiden godt i gang med at øge mængden af mure og grænsehegn langs EU’s ydergrænser. Som der stod i en briefing til Europa-Parlamentet sidste år, er der nu kommet 19 grænsehegn ved Schengens ydergrænser, og fra 2014 til 2022 er den samlede længde af grænsebarrierer ved EU’s ydre grænser vokset fra 315 kilometer til 2048 kilometer.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er der nu kommet yderligere et incitament til at bygge hegn. For eksempel har Finland planer om et grænsehegn langs dele af den 1300 kilometer lange grænse til Rusland.

Hvor der tidligere har været kritik af byggeri af mure og grænsehegn, er denne nu ikke længere at høre så ofte internt i Europa. For mange er af den opfattelse, at bedre kontrol ved EU’s ydre grænser er en forudsætning for Schengen-aftalen om åbne grænser internt i EU kan fortsætte med at fungere ordentligt til glæde for europæerne.

Læs hele temaet “Grænser for det grænseløse EU?”

Billede i artiklens top: /Guillaume Cortade/© European Union 2021 – Source : EP/

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.