Fra onlineaktivisme til masseprotest. Italiens største parti, Movimento 5 Stelle er på trods af dets populistiske protest mod systemet og euroskepticisme ikke højreorienteret. Snarere er det et post-ideologisk og radikalt demokratisk og populistisk parti med store problemer og udfordringer, der siden dets fremgang i 2012 er blevet et tilflugtssted for utilfredse italienske vælgere.
Baggrund af Simon Cecchin Birk
TEMA: DET USTABILE ITALIEN | Det er et polariseret Italien, der går til valg. Den afgørende skillelinje er ikke længere for og imod Berlusconi, men nærmere for eller imod en fortsættelse af status quo.
Italiens største parti, Movimento 5 Stelle (Femstjernebevægelsen), befinder sig på sidstnævnte side. Meget er skrevet om Movimento 5 Stelle, der med sine grønne rødder, direkte demokratiske idealer, euroskepticisme, populistiske retorik og logik samt brede politiske appel har vist sig særlig svær at kategorisere. I en usikker tid hvor skepsis og modløshed er særligt udbredt hos italienerne, er Movimento 5 Stelle, ligesom Berlusconi i starthalvfemserne, krisens største entreprenør. Til forskel fra visse andre populistiske partier appellerer Movimento 5 Stelle dog ikke alene til frygt- og usikkerhedsfølelser, men også til håbet og den ligeså menneskelige lyst til at skabe nyt.
Fra onlinebevægelse til nationalt protest parti
I 2005 oprettede den italienske komiker Beppe Grillo og den nu afdøde internet marketingexpert Gianroberto Casaleggio bloggen www.beppegrillo.it og en tilknyttet gruppe på det sociale netværk Meetup. I de følgende år fandt en betydelig onlinemoblisering af politiske aktivister sted omkring den højst succesfulde samfundskritiske blog og dens Meetup-gruppe.
I 2007 flyttede aktivismen sig fra blog- og online fora til de italienske pladser, da omkring en million mennesker, efter en historisk hurtig, økonomisk og effektiv mobilisering, var samlet på over 200 italienske pladser i protest mod den politiske elite. I 2008 var en ny protestdag med lignende succes rettet mod det journalistiske establissement og i 2009 blev Movimento 5 Stelle stiftet som politisk parti.
I de første år var Movimento 5 Stelle primært en løs etikette for små lokale venstreorienterede og grønne aktivistgrupper. Partiets grønne rødder lever videre i dets navns fem stjerner, der står for: ’offentlig vandforsyning’, ’bæredygtig transport’, ’bæredygtig udvikling’, ’adgang til internettet’ og ’beskyttelse af miljøjet’. I 2012 fik Movimento 5 Stelle sit egentlige gennembrud først med en række lokale valgsejre og derefter med en regionsvalgsejr på Sicilien, hvor partiet formåede at hente 45 procent af sine stemmer fra den politiske højrefløj – en udvidelse af dets vælgerbase af unge, veluddannede og lønmodtagere med middelklassens selvstændige iværksættere. Det var således som et bredt appellerende ’catch-all parti’, at Movimento 5 Stelle året efter med sammensætning af venstreorienterede, moderate, uafhængige – og i mindre grad højreorienterede – vælgere blev Italiens største parti med 25,44 procent af stemmerne.
Internettet som demokratisk platform
Movimento 5 Stelles opposition til de etablerede partier er, ligesom Forza Italia (Fremad Italien) var i starthalvfemserne, ledsaget af en særskilt partistruktur. Hvor Forza Italias nyskabelse i forhold til det bureaukratiske masseparti var en stærkt centraliseret business firma-model, med Berlusconi i centrum, er Movimento 5 Stelles nyskabelse en mere horisontal internetbaseret model med aktiv deltagelse af partiets medlemmer.
I de første år af partiets levetid var der ingen interne valgte repræsentative organer i partiet. Dette ændrede sig efter et skuffende regionalvalg i 2014, hvor fem fremtrædende politikere fra partiet, herunder partiets nuværende premierministerkandidat, Luigi Di Maio, blev valgt til en ”operativ komitet”. Siden 2016 er komiteen opløst og erstattet af onlineplatformen, Rousseau, opkaldt efter den indflydelsesrige attenhundredtalstænker Jean-Jacques Rossueau. Platformen tillader blandt andet partiets medlemmer at informere sig om regional, national og EU-lovgivning, bidrage til udfærdigelsen af lovforslag og deltage i interne afstemninger. Det er dog kun en lille andel af partiets medlemmer, der indtil videre faktisk deltager aktivt i den interne demokratiske proces.
Grillo og partiet
Beppe Grillo har længe været Movimento 5 Stelles stemme, ansigt og til dels krop. Den karismatiske og polemiske komiker er som partiets medstifter ikke valgt af nogen, men besidder en paradoksal magtposition i partiet, dets demokratiske idealer taget i betragtning. Grillo har i flere tilfælde handlet enerådigt og autoritært, som da han saboterede et af partiet bestemt møde med den på dette tidspunkt nye premierminister, Matteo Renzi, eller når han har ekskluderet partimedlemmer.
Med sin blog var Grillo længe i kontrol over partiets primære nyheds- og kommunikationskanal. Siden oprettelsen af partiets egen blog www.ilblogdellestelle.it i 2016, er Grillos blog dog gradvist trådt i baggrunden, og er i dag uafhængig af partiet. I den forbindelse kan det nævnes, at størstedelen af partiets vælgere – ligesom resten af italienerne – ikke får deres informationer fra internettet, men fra de gamle nyhedsmedier.
Grillo er ikke Movimento 5 Stelles leder, men dens garant. Det er – demokratisk eller ej – Grillos opgave at sørge for at alt foregår som det skal i partiet og af det ikke bliver afsporet. Movimento 5 Stelles valgte leder er siden 2017 den mere stuerene, Luigi Di Maio, hvis tiltræden som partiformand kan ses som en del af den normaliseringsproces protestpartiet siden stiftelsen i 2009 har gennemgået i mødet med de etablerede politiske institutioner
Populisme, euroskepticisme og direkte demokrati
Movimento 5 Stelle er et populistisk parti. Ligesom højrepopulistiske partier er partiets retorik polemisk, slagkraftig og præget af konspirationsteoretiske undertoner. Movimento 5 Stelle deler på dualistisk moralsk vis det italienske politiske landskab op i det dydige folk og den korrupte og egennyttige elite. Med dette syn på politik som en kamp mellem det gode og det skadelige delegitimeres de øvrige partier, der indtil videre afvises som samarbejdspartnere, med mindre de accepterer en politik, der involverer en udenrigspolitisk kursvending, borgerløn, grøn omstilling, afbureaukratisering og bekæmpelse af korruption.
Movimento 5 Stelle er stærkt kritiske overfor Den Europæiske Union. Partiet er en ivrig kritiker af den tysk drevne sparepolitik, har indtil for nylig advokeret for en folkeafstemning om euroen og ønsker dertil en revision af Dublinforordningen. På samme tid har Movimento 5 Stelle dog ofte tilkendegivet, at det vil arbejde for et mere socialt og integreret EU og partiets euroskepsis er i modsætning til højrepopulistiske partier ikke drevet af etnisk nationalisme. Movimento 5 Stelles euroskepsis kan både ses som en naturlig forlængelse af dets populistiske anti-elitisme, men også som et udtryk for en mere pragmatisk udenrigspolitik, hvor partiets opfattelse af Italiens nationale interesse vægtes højere end mere eller mindre idealistiske hensyn i forhold til Europa og globaliseringen.
Movimento 5 Stelle går dog længere end de fleste populistiske partier og anser ikke kun den etablerede elite som korrupt, men selve den repræsentative demokratiske proces i Italien som korrumperende. I overensstemmelse med partiets idealer om direkte demokrati betragtes politik som et anliggende for den almene borger og derfor som et område, der ikke kræver den samme grad af specialviden, efterspurgt andre steder i samfundet. Partiet har som følge heraf en bred sammensætning af parlamentarikere bestående af alt fra hjemmegående husmødre og studerende til diplomater og forskere. Endvidere hyldes den udtrykte folkevilje som et gode i sig selv. I forhold til euroen har Movimento 5 Stelle eksempelvis ofte udtalt, at det afgørende, ikke var udfaldet, men det at konsultere folket.
En ny populistisk tredje vej
I starthalvfemserne var der efter det italienske partisystems sammenbrud en historisk mulighed for at forandre et italiensk samfund og demokrati med især store sociale og demokratiske problemer. Berlusconis populistiske retorik og egennyttige politiske virke og perioder med moderate og reformorienterede centrum-venstre regeringer, har dog efterladt italienerne trætte af at vente.
Movimento 5 Stelle er et produkt af populismens fremmarch, globaliseringen og medie- og teknologiudviklingen, der har forandret de politiske rammebetingelser. Partiet er ikke højrepopulistisk, hvilket dets immigrationspolitik – om ligelig fordeling af migranter og gennemsigtig forvaltning af midler – samt øvrige politiske dagsorden vidner om. Det kan heller ikke reduceres til Grillo eller Di Maios personlige parti – som Forza Italia for Berlusconi. I stedet for kan partiet betragtes som et skrøbeligt og vidtrækkende politisk eksperiment med store interne og eksterne udfordringer og problemer. Movimento 5 Stelle er en ny post-ideologisk populistisk tredje vej baseret på idéen om aktiv borgerdeltagelse og troen på internettets muligheder for at blive en ny horisontal demokratisk platform.
Simon Cecchin Birk er cand. mag. i italiensk med profil på Europas kulturelle identiter og speciale om italiensk euroskepticisme og populisme.
Billede i artiklens top: /RitzauScanpix/Andreas Solaro
Læs hele vores tema “Det ustabile Italien” her.
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 