Fire temaer bliver afgørende i Ursula von der Leyens store EU-tale

Når Europa-Kommissionens formand onsdag holder sin årlige State of the Union-tale vil der være god grund til at spidse ører omkring, hvad hun siger på forsvarsområdet, indenfor EU’s sociale og arbejdsmarkedspolitiske sfære, på det digitale og teknologiske område, samt inden for handelspolitikken.

Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

Onsdag er en stor dag i EU-boblen. For i den seneste tid har Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og hendes flittige taleskrivere haft ganske travlt med at forberede den årlige såkaldte State of the Union-tale, som hun onsdag skal præsentere for hele kontinentet. Det er den sidste af slagsen, inden europæerne næste år skal valfarte til stemmeurnerne og vælge et nyt Europa-Parlament, og inden EU-toppen skal blande kortene og genbesætte de vigtige topposter i Bruxelles.

For det første går rygterne i Bruxelles på, at Ursula von der Leyen vil hælde mere benzin på motoren i Europas forsvarsproduktion. Med en ”European Defence Production Act” skal Europa slå to fluer med ét smæk. For det første skal Europas forsyningssikkerhed på forsvarsområdet styrkes, hvis der pludselig bliver akut brug for at øge den kritiske produktion af vigtigt udstyr. For det andet kan initiativet meget vel blive en del af et forstærket fokus på industri og industripolitik i Europa. Som vi altså også har set det i dette forår med EU-initiativer om at sikre forsyningen af kritiske råstoffer og at holde produktionen af grønne teknologier på europæiske hænder. Læg derfor mærke til, hvad Ursula von der Leyen siger på forsvarsområdet, for her synes der altså at være et ønske om at styrke Europas muskler.

For det andet bliver det afgørende at høre Europa-Kommissionens visioner for hele det digitale og teknologiske område, som ændrer sig med raketfart i disse år. Tænk bare på, hvad der er sket i denne valgperiode i EU siden 2019. Techgiganternes rolle, mulighederne ved Chat GPT og kunstig intelligens og det teknologiske kapløb med Kina og USA. Her har vi haft danskere ganske centralt positioneret i diskussionerne i Bruxelles – tag for eksempel bare den såkaldte Digital Services Act, der havde danske Margrethe Vestager og EU-politikeren Christel Schaldemose i helt centrale roller. Når vi kigger fremad, bliver det afgørende, at Europa holder sig i det digitale førerfelt. Nordiske lande som Danmark, Sverige og Finland er ifølge de nyeste undersøgelser godt med, når det gælder ny teknologi. Men vender vi blikket mod det sydøstlige Europa, så ligger lande som Grækenland, Rumænien og Bulgarien helt i bund, når det gælder om at anvende ny teknologi. Tyskland hænger desværre også gevaldigt i bremsen sammenlignet med Kina og USA. I Danmark er vi vitalt afhængige af, at resten af Europa også stiger på det digitale futtog. Vi har 600.000 danske arbejdspladser, som hviler på et stærkt indre marked i EU. Hvis de store mastodonter i EU ikke kan følge med Kina og USA, rammer det ikke mindst de tusindvis af danske industriansatte og medlemmer af Dansk Metal, som går rundt ude på fabrikkerne i Produktionsdanmark. Lyt derfor på, om Ursula von der Leyen har blik for vigtigheden af ny teknologi.

For det tredje ved vi jo, at hele EU’s sociale dimension fylder flere steder på kontinentet. I denne valgperiode er der gennemført lovgivning om blandt andet mindsteløn, som risikerer at udfordre vores danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor har den danske regering med bred politisk opbakning ganske klogt valgt at udfordre mindstelønsdirektivet ved EU-domstolen. Fordi vi naturligvis ønsker at holde fast i, at løn er et anliggende for arbejdsmarkedets parter i Danmark og ikke politikere. Hele denne sag blev faktisk startet op mod seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019, da den daværende næstformand for Europa-Kommissionen Frans Timmermans gik på talerstolen i den polske by Warszawa og udråbte et EU-mindstelønsdirektiv som afgørende for hans socialdemokratiske gruppering. Det skal blive spændende at se, om Ursula von der Leyen udfolder idéer inden for EU’s sociale og arbejdsmarkedspolitiske sfære i talen onsdag. I givet fald skal vi nok fra dansk side lytte rigtig godt med. For de seneste år har vi netop set, at luftige idéer og visioner godt kan materialisere sig i ganske konkret lovgivning lige her.

For det fjerde bliver hele handelspolitikken afgørende for Europas fremtid set med danske briller. Også her bliver det interessant at høre, om Ursula von der Leyen giver en velfortjent opsang til os. For der er brug for et stærkt Europa på handelsfronten. EU har for få år siden forhandlet en – set med danske briller – rigtig god handelsaftale med en række lande i Sydamerika. Den såkaldte Mercosur-aftale. Den er der desværre stadig armlægning om, og aftalen er ikke gennemført. Franske bønder og protektionister på kontinentet har haft held til at blokere aftalen, ligesom andre handelsaftaler gennem tiden har haft en endog meget besværlig fødsel i EU. I Danmark er vi traditionelt blevet rige på at handle med andre lande. Ligesom vi i Danmark mere end på resten af kontinentet har set fordelene i bindende aftaler med andre lande i verden. Gode handelsaftaler er nemlig en oplagt vej til at sikre fremskridt for klima, miljø og arbejdstagerrettigheder med vores gode, globale venner. Med den stigende kamp om råstoffer på den globale scene er der tilføjet et nyt argument for at indgå aftaler med gode handelspartnere som for eksempel landene i Sydamerika. Handelspolitik er altså også blevet sikkerhedspolitik. For hvis ikke vi i Europa svinger taktstokken i verdenshandlen, så står blandt andet Kina på spring rundt omkring i verden for at tilbyde sig som handelspartner i Afrika og Sydamerika. Det er ikke en fordel, hverken for vores sikkerhed, vores klima eller menneskerettigheder, hvis vi overlader stafetten til Kina og lukker os om os selv i Europa. Man kan håbe, at Ursula von der Leyen sætter en positiv vision for handelspolitikken på det europæiske kontinent og giver en lille opsang til de protektionistiske kræfter, som har gjort det til deres metier at blokere for handel.

Der er derfor (mindst) fire grunde til at lytte godt med, når Ursula von der Leyen taler på onsdag. Hun kan heldigvis udfolde sig på mange sprog, så uanset om gloserne bliver tyske, engelske eller franske, er der med danske briller god ræson i at slå højtaleren til og kickstarte valgsæsonen frem mod Europa-Parlamentsvalget i 2024.

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal