Danmark har rykket sig på ligestillingsfronten siden medlemskabet af EU for 50 år siden – og meget er sat i gang fra Bruxelles. Kommissionen er blandt andet kommet med direktiver om ligebehandling af mænd og kvinder, om ligeløn og for nylig også om barsel.

TEMA: EU, DANMARK OG LIGESTILLINGEN | Da det danske folketing i 1978 vedtog ligebehandlingsloven, var det på baggrund af et ligebehandlingsdirektiv fra Europa-Kommissionen, som blev vedtaget to år tidligere.

Dette er blot ét eksempel på, at en række af de rettigheder, som kvinder har på det danske arbejdsmarked, stammer fra EU.

Egentlig er det ikke underligt. For ligestilling, især mellem mænd og kvinder, har gennem tiden været højt prioriteret i EU, og er det fortsat. Princippet om lige behandling mellem kønnene er nedskrevet i Romtraktaten og har været en del af EU-samarbejdet helt fra begyndelsen. De første centrale direktiver fra EU på området stammer derfor også helt tilbage fra 1970’erne.

Ligebehandlingsloven, som direktivet udmøntede sig i i Danmark, forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til ansættelsesvilkår, og den indeholder også regler om afskedigelse på grund af graviditet og barsel. Direktivet, og den danske lovgivning, er siden blevet opdateret i både 2002 og 2006, men grundstenen blev altså lagt i 1976.

Ligebehandlingsloven dækker områder som arbejdsvilkår, ansættelse, afskedigelse, forfremmelse, uddannelse og medlem af faglige organisationer. Loven udstikker regler for både direkte og indirekte forskelsbehandling, sexchikane og anden chikane i relation til køn, principper om kønsmainstreaming og ikke mindst om bevisbedømmelsen i ligebehandlingssager.

En række danske sager ved EU-Domstolen i 1980’erne har samtidig været med til at slå fast, at der er omvendt bevisbyrde ved sager, hvor kvinder fyres eller forskelsbehandles. Det vil sige, at det er op til arbejdsgiveren (og ikke arbejdstageren) at bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Lige løn for lige arbejde
Principppet om, at kvinder og mænd skal have samme løn for samme arbejder er også først blevet implementeret i Danmark, efter at EU i 1975 vedtog sit ligelønsdirektiv. Før da havde princippet om ligeløn ikke været gældende på det danske arbejdsmarked.

I Danmark førte det til ligelønsloven, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Den indeholder også særlige regler om kønsopdelt lønstatistik mv.

Blandt de regler, som loven udstykker er, er regler om direkte og indirekte forskelsbehandling, hvornår arbejde har samme værdi og beskyttelse mod at blive afskediget, fordi der er fremsat krav om lige løn. Ikke mindst er der regler for bevisbedømmelsen i sager om ligeløn.

Særligt EU-Domstolen har været en af de store drivkræfter på ligestillingsområdet. En af de centrale domme, den har afsagt, er den såkaldte Bilka-dom fra 1986. Her påpegede Domstolen, at det var op til varehuset Bilka at løfte bevisbyrden for, at kvinderne ikke fik lavere løn end mændene på grund af deres køn.

I sagen anlagde en af Bilkas medarbejdere i Tyskland sag mod Bilka med påstand om forskelsbehandling baseret på køn. Baggrunden var Bilkas virksomhedspension, som kun de fuldtidsansatte var berettiget til. Kvinden hævdede, at ordningen forskelsbehandlede de kvindelige ansatte, som havde et større behov for en deltidsansættelse for at have tid til at passe deres børn.

EU-Domstolen slog her fast, at ordningen var i modstrid med EU-reglerne, med mindre Bilka kunne bevise, at der var en objektiv forklaring på ordningen.

Øremærket orlov til mænd
Senest har EU i det såkaldte orlovsdirektiv vedtaget regler om, at fædre skal have ret til 2 måneders øremærket forældreorlov

Spørgsmålet om øremærket forældreorlov for mænd har ellers ad flere omgange været drøftet i Folketinget, uden at der har været et flertal bag.

Danmark stemte derfor også imod forslaget, som blev endeligt vedtaget i juni 2019.  Den daværende VLAK-regering stemte imod med argumentet om, at det var et nationalt anliggende og ikke et EU-anliggende. I Danmark havde man overladt det til de enkelte forældre at fordele orloven mellem sig.

Efter at direktivet tidligere i år af det nuværende flertal i Folketinget blev gjort til lov i Danmark i er reglerne sådan, at alle gravide har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Fædre har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har begge forældre 32 ugers orlov hver, som de frit kan fordele mellem sig.

Det er dog ikke alle ligestillingsinitiativer fra Kommissionen, der går rent igennem i medlemslandene.Kommissionen fremsatte f.eks. et forslag til kønskvoter tilbage i 2012, som har mødt massiv modstand fra flertallet af lande. Forslaget skulle sikre, at 40 pct. af bestyrelsesposterne i større børsnoterede selskaber i EU blev besat af kvinder.

Forslaget blev blokeret i Rådet, fordi et flertal af lande mente, at det var for vidtgående. Det er derfor aldrig blevet vedtaget.

Billede i artiklens top: Flickr/News Øresund/Peter Mulvany/

Læs hele temaet “EU, Danmark og ligestillingen”