’Europa 2020-strategien’ blev søsat tilbage i 2010 for at hjælpe EU’s medlemslande ud af en tiltagende og destabiliserende økonomisk krise.  I 2020 står EU med en ny Coronakrise, som uvægerligt vil få indflydelse på det fortsatte arbejde inden for strategiens fem centrale områder – beskæftigelse, forskning og udvikling, klimaforandringer og energi, uddannelse samt kampen mod fattigdom og social eksklusion.

Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | Covid19-pandemien, og dens verdensomspændende, chokerende og vidtrækkende sundhedsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser, gør det svært for de fleste at se de store linjer. Det kan være en udfordring midt i krisehåndteringen at bevare perspektivet og vurdere, om EU og medlemslandene på det lange sigt bevæger sig stabilt og roligt fremad stabilt, eller om det tværtimod går tilbage overordnet set. Det er svært at sammenligne fortiden med nutiden og fremtiden.

Det var netop en krise, finanskrisen, som var bagtæppet, da EU søsatte 10-års planen ‘Europa 2020-strategien’, der skulle hjælpe EU’s medlemslande ud af den økonomiske krise og fremme den europæiske konkurrencedygtighed og bæredygtige vækst via et højt beskæftigelses- og produktivitetsniveau.

Foranlediget af erfaringerne fra den økonomiske krise formulerede man overordnede målsætninger på fem centrale områder: beskæftigelse, forskning og udvikling, klimaforandringer og energi, uddannelse samt kampen mod fattigdom og social eksklusion.

Og i år, hvor EU i princippet skal nå i mål med Europa 2020-strategien, bør temperaturen tages på hvor langt unionen og dens medlemslande er nået på områderne. Samtidig er det relevant at indsamle analyser af, hvor langt det vil være muligt at nå i det kommende årti. Analyserne må selvfølgelig medregne Coronakrisens voldsomme effekter, men de må også forholde sig til FN’s verdensmål, der vil få stor betydning.

Strategiens målsætninger, som EU-landene skulle indfri inden 2020, var som nævnt opsat inden for fem centrale områder:

  • Beskæftigelse
  • Investeringer i forskning og udvikling
  • Klimaforandringer og energi
  • Uddannelse
  • Kampen mod fattigdom og social eksklusion.

’Europa 2020-strategien’ var en overordnet ramme, som alle EU’s centrale politikker skulle indrettes efter for at bidrage til opfyldelsen af EU-målsætningerne.

Men medlemslandene skulle også melde ind med egne nationale målsætninger og handlingsplaner inden for de fem hovedområder.

Fokus i strategien var på EU’s politikker, men også på, de enkelte medlemslandes egne prioriteter, der var præget af deres individuelle  situation og udviklingsmuligheder.

Smart, bæredygtig og inklusiv vækst
Europa 2020-strategiens hovedformål var at levere et højt beskæftigelsesniveau, produktivitet og social sammenhængskraft i medlemsstaterne, samtidig med at man reducerede de negative effekter på naturen og miljøet.

Man satte 2020-mål op inden for ’smart’ vækst. Private og offentlige investeringer i R&D (forskning og teknisk udvikling) skulle stige til 3 procent af BNP. Man ville reducere andelen af elever, der forlader skolen for tidligt til under 10 procent. Og mindst 40 procent af befolkningen mellem 30 og 40 år skulle have gennemført en videregående uddannelse.

Man satte 2020-mål op inden for bæredygtig vækst. C02-udledningerne skulle reduceres med minimum 20 procent i forhold til niveauet i 1990. Andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug skulle stige til 20 procent. Og man ville gøre fremskridt i forhold til at gøre energi effektiviteten 20 procent bedre.

Og endelig satte man 2020-mål for inklusiv vækst. Beskæftigelsesraten for befolkningen mellem 20 og 64 år skulle være på mindst 75 procent. Og man skulle få mindst 20 millioner ud af risikoen for fattigdom og social eksklusion.

I den kommende artikelrække vil Magasinet Europa gøre status og se fremad inden for de enkelte områder og sætte fokus på de overordnede linjer i det, der skal være Europas store omstilling.

Temaet vil analysere 2020-strategiens konkrete resultater og betydningen for EU, medlemslandene og borgeren som alle er centrale for diskussionen om den europæiske krise og den europæiske fremtid.

Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: