Frankrigs præsident Emmanuel Macron er i dag og i morgen på statsbesøg i Danmark. Der er gået 36 år siden det sidste franske statsbesøg, hvor Francois Mitterand var dronning Margrethes gæst. Ud over den fokus, der naturligt nok er på kongehuset, vil EU-samarbejdet og Macrons interesse for den danske model være i fokus, når Macron møder statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen
Det er en Europadebat med studerende fra Københavns Universitet i Den Sorte Diamant, der er en af de vigtigere begivenheder for den franske præsident Emmanuel Macrons under statsbesøget i Danmark i dag og i morgen. I øvrigt det første statsbesøg i 36 år – sidste gang var, da Francois Mitterand var på besøg – men altså dermed også det andet i dronning Margrethes tid som dansk regent.
Debatten med de studerende er en del af den franske præsidents initiativ til borgerkonsultationer om EU i alle EU-medlemslandene. Det paneuropæiske initiativ skal udgøre en optakt valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Befolkningerne skal have mulighed for af få aflad for deres potentielle vrede nu og derefter sammen få nye idéer til det europæiske projekt. Eksercitsen er sat i søen for at undgå, at valget til Europa-Parlamentet bliver et protestvalg.
Det politiske møde
EU-dagsordenen er også omdrejningspunktet for mødet mellem den franske præsident og hans danske politiske kollega, statsminister Lars Løkke Rasmussen. Emmanuel Macron prioriterer konkrete europapolitiske resultater frem til valget til Europa-Parlamentet, understregedes det under en baggrundsbriefing for pressen i Elyséepalæeet.
På den politiske dagsorden for mødet er sikkerhedspolitik og kampen mod terror. På et tidspunkt vil de to ledere også kigge forbi Krudttønden for at mindes terrorangrebet i 2015. Andre diskussionspunkter vil være Brexit, immigrationsudfordringerne, EU’s budget og en mulig reform af eurozonen.
Danmark og Frankrig er uenige på nogle af områderne, blandt andet om Macrons forslag til en reform af eurozonen og immigrationsspørgsmålet.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger dog i et interview til avisen Le Monde, at man fra dansk side er meget tilfreds med Emmanuel Macrons energi i EU, der muliggør en rigtig politisk debat. Tiden er dog ikke inde til store institutionelle reformer, men mere konkrete resultater i EU.
En ny fransk arbejdsmetode i EU
Fra fransk side konstaterer man, at verden har forandret sig meget. Nationalismen er på fremmarch – også i Europa. Det internationale multilaterale system er i krise og derfor er det nødvendigt, at Frankrig er endnu mere dynamisk og aktiv på den internationale scene, lyder det fra Elyséepalæet.
Den nye franske arbejdsmetode i EU er derfor at tale med alle lande og også at skabe personlige relationer i de lande, man ikke traditionelt har talt så meget med.
Frankrig og Danmark arbejder sammen i det daglige. Ministeriernes teams og de to landes EU-repræsentationer taler sammen. Besøget handler i den grad om at pleje de tætte og fortrolige personlige forbindelser. Et besøg betyder ikke enighed med det samme, men de personlige bånd får betydning for, at den opnås senere, lød det fra talspersonerne.
Danmark er måske et af de EU-lande, som Frankrig ikke har lyttet nok til tidligere. Vi skal finde kompromisser og fælles holdninger, siger de i Elyséepalæet. Og Lars Løkke Rasmussen har en pro-europæisk indstilling, trods de danske forbehold, fremhævedes det.
Men om det betyder mindre fransk-tysk akse eller EU i flere hastigheder kom ikke frem.
Dialog med de europæiske partnere
Den franske præsident er jævnligt i dialog med de europæiske partnere. Efter denne uges besøg har Macron besøgt over halvdelen af EU-landene, siden han blev valgt i maj 2017.
Emmanuel Macron skal nemlig direkte videre fra Danmark til Finland. Og før sommerferien var han i Spanien og Portugal. To EU-lande, der ifølge talspersonerne i Elyséepalæet, er konstruktive i forhold til at finde løsninger på immigrationsudfordringerne og få en permanent fordelingsmekanisme op at køre, hvilket er noget, Frankrig prioriterer i EU lige nu. Danmark vil nok ikke være lige så klar. Perlerækken af møder med EU-partnerne efter Danmark og Finland blev også nævnt på pressebriefingen. Besøget i Danmark indskriver sig i de franske europæiske planer.
En værdsat menneskelig relation
En særlig tæt relation mellem Danmark og Frankrig er der dog igennem det danske kongehus. Blandt andet har fransk tidligere været det danske hofs sprog. Og dronningens nu afdøde mand Prins Henrik som var fransk. En menneskelig relation, den tidligere franske præsident og landsfader General de Gaulle også satte pris på.
”Jeg tror, det var vigtigt for ham (de Gaulle, red.), at jeg blev gift med en franskmand,” udtalte Marguerite II i et interview til avisen Le Monde før statsbesøget. Marguerite betyder Margrethe på fransk.
På et pressemøde på Château de Cayx i midten af august udtalte dronningen også, at det er noget helt særligt, når den franske præsident ankommer.
“Frankrig er min mands land, og jeg føler mig selv knyttet til landet. På den måde siger det noget helt andet,” sagde dronningen ifølge Ritzau.
Dronning Margrethe er værtinde for det franske statsbesøg til Danmark, der også byder på et gallataffel til ære for præsidentparret og kransenedlæggelse. Det er henholdsvis Dronningen og Præsidenten, der holder de officielle taler.
Inspireret af den danske model
Danmark er i fransk optik en succesmodel, hvad angåer socialbeskyttelse, evne til forandring, lav arbejdsløshed og høj vækst. Ifølge talsmændene i Elyséepalæet udgør det en inspiration for de økonomiske reformer, Macrons Frankrig gennemfører i disse år.
Emmanuel Macron planlægger at fortsætte det høje reformtempo her efter sommerferien. Indenrigspolitisk i Frankrig er dagpengereform, fattigdomsplan, sundhedssystemet, en pensionsreform, reform af parlamentet og andre demokratiske institutioner på dagsordenen.
De økonomiske udsigter er desværre ikke, som den franske regering tidligere har forventet. Man kan ikke satse på to procent vækst, men kun i omegnen af 1,6 procent i 2019, spår nogle økonomer. Så Frankrig skal spare mere, for lavere vækst betyder færre penge i statskassen.
Indenrigspolitisk reformsucces er nødvendig
Fransk indenrigspolitisk reformsucces har også betydning for landets europæiske dagsorden. Emmanuel Macron har lovet et underskud på statsfinanserne på maksimalt 2,3 procent i 2019, men med lavere vækst skal der strammes yderligere for at holde den europæiske 3 procentgrænse, og det vil blive taget alvorligt af de europæiske partnere.
En sund europæisk økonomi starter med de nationale økonomier, understreger Lars Løkke Rasmussen i interviewet i Le Monde. Det er landene, der skal gennemføre de nødvendige reformer, og Danmark frygter, at Macrons fiskale EU-forslag kan fjerne incitamenterne til, at det faktisk sker.
For at få gennemført sine europæiske ambitioner er det derfor stærkt nødvendigt, at Frankrigs præsident får succes med at reformere hjemme.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Thibault Camus/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 