Frygt for polarisering af ligestillingsdebatten i EU

De næste ti år vil ligestillingskampen i EU blive identitetspolitisk og polariseret. Det forudser blandt andre direktøren for Kvinfo og et af SF’s medlemmer af Europa-Parlamentet. Danmark vil skulle forholde sig mere aktivt til LGBT+-personers rettigheder. De internationale konventioner er under pres, særligt fra konservative bevægelser i Østeuropa.

Af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: EU, DANMARK OG LIGESTILLINGEN | Siden begyndelsen af det europæiske samarbejde har ligestillingen mellem mænd og kvinder været et gennemgående tema. Over tid har direktiver om blandt andet ligeløn, ligebehandling og social sikring fundet vej gennem det europæiske system og ud til medlemslandene.

Det har været med til at løfte kampen for ligestilling, mener Henriette Laursen, direktør for Kvinfo, men kigger hun ind i krystalkuglen, forudser hun nogle helt andre og meget mere grundlæggende politiske debatter de næste ti års tid. De vil i højere grad handle om identitetspolitik og om ’gender’ – og de vil blive voldsomme og voldsomt polariserede, siger hun til Magasinet Europa.

”I disse år ser vi en polarisering af debatten om køn og ligestilling i EU,” siger hun og taler om en ”reaktionær bevægelse”, der ”tager til i styrke på tværs af landegrænser”.

”Internationalt taler man om en ’anti-gender’-bevægelse, der ønsker et opgør med idéen om det sociale køn – altså ’gender’. Bevægelsen har et særligt fokus på traditionelle kønsroller og familiestrukrurer og er fjendtligt indstillet overfor anerkendelsen af LGBT+-personers rettigheder,” siger hun og fortsætter:

”Det er en bevægelse, der blandt andet ser arbejdet for LGBT+-personers rettigheder som propaganda og som et angreb på kernefamilien. Men det er også en bevægelse, der benytter sig af misinformation. Blandt andet forsøges homoseksualitet kædet sammen med seksuelle overgreb mod børn, og konventioner og andre landes politikker udlægges fejlagtigt for at fremme idéen om en trussel udefra.”

”Basale menneskerettigheder er blevet politiske”
”Jeg tror, at ligestillingskampen bliver en af de mest definerende kampe i EU i de kommende ti år,” siger Kira Marie Peter-Hansen (billedet i artiklens top). Hun er medlem af Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti. Hun har siddet i parlamentet siden 2019, hvor hun kom ind på dét mandat, der oprindeligt var Karsten Hønges, men som hun overtog, da han valgte at frasige sig det for at hellige sig folketingsarbejdet. Hun er en af to SF’ere i parlamentet – Margrethe Auken er den anden.

”Fronterne er trukket helt op og helt basale menneskerettigheder er pludselig blevet politiske,” siger hun.

”Derfor kommer vi til at have politiske diskussioner om alt fra kvinders ret til abort og til LGBT+-personers ret til at færdes trygt og frit i Europa.”

Det, som Henriette Laursen, direktøren for Kvinfo, kalder en reaktionær anti-gender-bevægelse, kommer til at stille sig ”i vejen for kvinders rettigheder, såsom retten til abort, som vi ser rullet tilbage visse steder,” siger Laursen.

Konventionerne er under pres
I 2011 så den såkaldte Istanbulkonvention dagens lys. Konventionen er Europarådets konvention om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og er siden blevet underskrevet og ratificeret af en lang række lande, blandt andet Danmark.

Men i de seneste år er konventionen kommet under stærkt pres i flere lande. Det skyldes, mener Henriette Laursen, blandt andet fremvæksten af anti-gender-bevægelsen.

”Konventionen møder blandt andet stor modstand, fordi den også anvender begrebet ’gender’. Det har gjort, at den slovakiske forfatningsdomstol har kendt konventionen uforenelig med Slovakiets forfatning, og blandt andet i Polen har der været forslag om at træde ud af konventionen,” siger hun.

Det polske forslag blev fremført i sommeren 2020 af landets justitsminister Zbigniew Ziobro, der proklamerede at han ville begynde den formelle proces frem mod at udtræde af konventionen. Året inden havde en række borgerlige slovakiske partier meldt ud, at de fandt konventionen ekstremt liberalistisk og en trussel mod ”traditionelle værdier”. I Ungarn har et overvældende flertal i parlamentet stemt for at landet skal stoppe op i forhold til arbejdet med konventionen og opfordret den europæiske union til at gøre det samme. I Bulgarien har debatten om konventionen været stærkt ophedet og meget kompleks. I januar gik den officielle ratificeringsproces i landet i gang, men den blev hurtigt fordømt af både ministre, parlamentsmedlemmer, interessegrupper og visse medier, fordi en ratificering af konventionen ville åbne op for andre ’genders’ end de traditionelle og for ægteskaber mellem personer af samme køn. Ratificeringen blev udskudt, og senere erklærede den bulgarske forfatningsdomstol konventionen i strid med den bulgarske forfatning.

”Anti-gender-bevægelsen spreder misinformation om konventionens indhold, heriblandt at konventionen skulle forpligte landene til at indføre ægteskab for homoseksuelle og udbrede transpolitiske propaganda i skolerne. Det er en frygtelig situation, fordi konventionen er uhyre vigtig. Konventionen er det vigtigste internationale instrument i kampen mod kønsbaseret vold. Den indeholder blandt andet krav om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse og kriminalisering af psykisk vold. Vi ser den meget gerne udbredt til flere lande – ikke trukket tilbage,” siger Henriette Laursen.

Angrebene på konventionerne bekymrer ikke bare Kvinfo-direktøren, men også Kira Marie Peter-Hansen.

”Jeg er dybt bekymret over den værdipolitiske debat, der kører, og som er stærkt populistisk. Jeg er dybt bekymret over argumenterne om at alle brud med ’kernefamilien’ bliver set og italesat som trusler mod samfundet,” siger hun til Magasinet Europa.

Danmark skal finde ligesindede lande
Danmark skal i denne polariserede debat finde sit eget solide fodfæste og finde frem til lande, man kan se sig selv samarbejde med, siger Henriette Laursen.

”Danmark kommer i de kommende år til at skulle forholde sig til, hvordan vi samarbejder med ligesindede lande om at forsvare LGBT+-personers rettigheder, fri abort og i det hele taget samarbejdet om at fremme ligestillingen i et stadigt mere splittet Europa,” siger Kvinfo-direktøren.

Billede i artiklens top:  Fred Marvaux/© European Union 2021/EP/

Læs hele temaet “EU, Danmark og ligestillingen”