Danmark har forlænget den ”midlertidige” grænsekontrol for indrejsende fra Tyskland, men der er ikke længere tale om politiets faste tilstedeværelse. Beslutningen er taget efter kritik af både praktisk og principiel art.

Baggrund

TEMA: GRÆNSER FOR DET GRÆNSELØSE EU? | På den ene side var det nærmest rutine, da den danske regering i april i år kom med sin halvårlige besked til EU-kommissionen om, at Danmark frem til 11. november fortsat ville have grænsekontrol for indrejsende fra Tyskland. Disse forlængelser af den ”midlertidige” grænsekontrol har fundet sted siden 2016, hvor Danmark indførte kontrollen i kølvandet på flygtningekrisen.

På den anden side er der tale om en ny form, meddelte regeringen. Indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet skulle styrkes, mens der ville blive gennemført færre indrejsekontroller ved grænsen.

Der vil fortsat være stikprøvevis kontrol ved samtlige 13 grænseovergange, men politiet vil ikke længere være fast til stede ved grænseovergangene i Kruså, Padborg og Frøslev. Også antallet af stikprøvekontroller i busser og tog vil mindskes.

Hed praktisk og principiel debat
Forud for beslutningen om opblødningen af kontrollen var gået en hed debat, ikke mindst i grænselandet, hvor pendlere klagede over lange ventetider ved grænsen, men hvor der også blev refereret til store kødannelser af tyske turister sidste sommer.

Samtidig var der også større principielle indvendinger. For eksempel konkluderede to forskere fra Europa-Universität Flensburg i en rapport, bestilt af Rasmus Andresen, gruppeformand for det tyske parti De Grønne i Europa-Parlamentet, at EU-Kommissionen burde sætte Danmark på plads og sætte en stopper for grænsekontrollen.

Kontrollen blev ifølge rapporten betegnet som værende helt ude af proportioner og i strid med EU-borgernes grundlæggende rettigheder om at kunne rejse frit inden for Schengen-området uden grænsekontrol.

Det var professor i EU-ret Anna Katharina Mangold og forskningsassistent Anna Kompatscher ved Institut for Europæisk og International Ret ved Europa-Universität Flensburg, der havde udarbejdet rapporten, som konkluderede, at Danmark havde henvist til ’vage, uspecificerede og påståede farer’ som begrundelse for sine ansøgninger om forlængelserne af grænsekontrollen.

Både Rasmus Andresen og forbundsdagsmedlem Stefan Seidler fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) opfordrede i kølvandet på rapporten den danske regering til helt at ophæve grænsekontrollen, der har været midlertidig i syv år.

”At kalde det en midlertidig grænsekontrol er jo at gøre grin med befolkningen”, sagde Stefan Seidler til Flensborg Avis.

”Vi har i SSW længe været politisk imod den uberettigede grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Kontrollerne har drastiske konsekvenser for folks hverdag her i grænseregionen. De er uholdbare og uacceptable. SSW har derfor gentagne gange opfordret København til at indstille kontrollen. Nu erfarer vi fra dokumenterede juridiske eksperter ved Flensborg Universitet, at Danmarks nuværende kontrol også er juridisk kritisabel. Den danske kontrol er i strid med EU-retten. Den bør afskaffes! Vi er nødt til at sikre, at borgernes frie bevægelighed respekteres i hele Schengenområdet”, udtalte han videre i en pressemeddelelse.

Den tidligere Venstre-politiker Søren Pind var justitsminister i 2016, da grænsekontrollen blev indført. Samme dag, som rapporten fra Europa-Universität Flensburg blev offentliggjort, gav han i et interview med dagbladet Information udtryk for, at grænsekontrollen var ren symbolpolitik.

”Det var klart, at det blev indført af politiske årsager. Politiet var imod det og sagde, at de kunne yde en bedre indsats på anden vis. Det var en helt utvetydig besked. Men de gør jo, hvad man siger, og regeringsbeslutningen blev altså, at det skulle man iværksætte”, sagde Søren Pind til Information, som skriver, at den forhenværende justitsministers udlægning også bekræftes af en anden kilde, som ønsker at være anonym.

Information spurgte i interviewet ind til, hvad rigspolitichefen dengang sagde til justitsministeren om grænsekontrollen, og den daværende justitsminister svarede ifølge avisen: ”At det var meningsløst. Med de teknologiske muligheder, vi havde, og det arbejde, man kunne gøre, så fandt de det meget mere ressourcerigtigt ikke at indføre grænsekontrol, hvor man jo bare står og glor ved grænsen.”

Omprioritering, men alligevel klar
Nu er der så blødt en del op med det, som nuværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i et debatindlæg i juni Jyllands-Posten kaldte en ”styrkelse af den kriminalitetsbekæmpende indsats”.

”Regeringen har således besluttet, at vi flytter en del af politiets ressourcer fra indrejsekontrollen, så de i stedet bliver brugt på en markant oprustning i grænseområderne i forhold til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet – og det er rigtig godt,” skriver de to ministre i debatindlægget.

Det er dog samtidig afgørende, at myndigheder er forberedte og klar, ”hvis vi pludselig ser en egentlig massetilstrømning til Danmark, som vi så i 2015.”

Ministrene pointerer, at flere andre EU-lande på nuværende tidspunkt oplever meget høje antal af asylansøgninger.

”Politiet er også klar til at rykke ud og beskytte vores grænser yderligere, hvis det bliver nødvendigt. I sidste ende vil politiet inden for få timer kunne lukke grænserne helt eller delvist,” skrev Hummelgaard og Dybvad.

Læs hele temaet “Grænser for det grænseløse EU?”

Billede i artiklens top: Johan Wessman/News Øresund/Flickr/

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.