I de senere år er der internt i EU sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU uden interne grænsekontroller. Flere steder er der kommet kontroller til med forskellige begrundelser, mens man andre steder er tro mod Schengen. 

Baggrund

TEMA: GRÆNSER FOR DET GRÆNSELØSE EU? | Først var der flygtningestrømmen i 2015, siden kom corona-pandemien, og i Europa anno 2023 er der nyt pres på EU’s ydre grænser. Udviklingen i det seneste årti har ført til, at der internt i EU er sket et tilbageslag for visionerne om et grænseløst EU, hvor rejsende stort set aldrig skulle blive spurgt om at vise deres pas, når de krydsede grænser mellem unionens medlemslande.

Sagen er, at der i dag er interne grænsekontroller at finde adskillige steder i EU. Et eksempel kontrollerne ved indrejse til Sverige via Øresundsbroen eller med færge fra Danmark, Tyskland eller Polen. Et andet eksempel er indrejse i Danmark fra Tyskland, hvor der både er kontrol ved den landfaste grænse ved for eksempel Frøslev, nord for Flensborg, eller i Rødby og Gedser, hvor færgerne fra henholdsvis Puttgarten og Rostock ankommer.

Der er også andre lignende kontroller andre steder i Europa, og selv om de for det meste er blevet indført som midlertidige kontroller – for at de kunne blive tilladt uden at bryde Schengen-principperne – har flere af dem udviklet sig til nærmest at have permanent status, selv om de formelt skal fornyes hvert halve år hos EU-kommissionen.

Også normale Schengen-tilstande
Andre steder i EU er situationen egentlig, som den plejede at være for Schengen-landene. Krydser man for eksempel grænsen fra Tyskland til Holland, køre man lige igennem uden at se paspoliti noget sted. Det samme gælder mellem Holland og Belgien. I dette område har man fastholdt de åbne grænser hundrede procent hele vejen igennem.

I andre områder igen – for eksempel mellem Tyskland og Østrig – var der i perioder mellem 2020 og 2022 under corona-pandemien indført grænsekontrol, men også her er man tilbage til almindelige Schengen-forhold.

Hvis man skal opsummere, kan man sige, at der internt i EU findes tre typer grænser:

  • Der findes grænser mellem Schengen-lande, hvor der helt i overensstemmelse med ideen og aftalerne ikke er grænsekontrol.
  • Der findes også grænser mellem Schengen-lande, hvor lande egenhændigt har indført grænsekontrol under forskellige begrundelser og dispositioner.
  • Og så er der også kontrol ved grænser mellem to EU-lande i de tilfælde, hvor det ene er medlem af Schengen og det andet ikke er medlem.

Hvad der gælder i forhold til grænsekrydsning over landjorden eller over vand er i øvrigt også overført til lufthavnene, hvor fly bliver parkeret bestemte steder i forhold til terminalerne, afhængigt af om flyene kommer fra et Schengen- eller et ikke-Schengen-land.

Permanent eller midlertidig?
Det store spørgsmål er, om disse begrænsninger for det grænseløse EU er midlertidige eller permanente? Det forsøger vi en række artikler i kommende tid at tage pulsen på. Ligesom vi ser på, hvorfor det egentlig er sådan, at nogle lande vægter grænsekontrol højere end andre?

Samtidig vil vi i temaet, som vi har kaldt ”Grænser for det grænseløse EU?” se nærmere på arbejdet med at få styr på EU’s ydre grænser og undersøge, hvad det kan komme til at betyde for EU’s og medlemslandenes politik på området.

Læs hele temaet “Grænser for det grænseløse EU?”

Billede i artiklens top: Johan Wessman/News Øresund/Flickr/

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.