I dag er der nøjagtigt et halvt år til Europa-Parlamentsvalget: Det skal du lægge særligt mærke til

Det kommende halve år frem mod valget kommer vi – forhåbentlig – til at snakke endnu mere europapolitik, end vi plejer.

Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

Kalenderen viser 9. december. Det betyder, at der er nøjagtigt et halvt år til Europa-Parlamentsvalget. Den 9. juni næste år er nemlig datoen, hvor danskere over hele landet skal valfarte til stemmeboksen, sætte kryds på stemmesedlen og efterfølgende vente i spænding på, hvilke 15 politikere vi sender til Bruxelles de næste fem år. Fra nu af vil vi altså stille og roligt se europapolitikken blive rullet mere og mere ind i avisspalterne. Både i Danmark og resten af Europa. Med et halvt år til valget er det også interessant at se lidt på tendenserne rundt omkring på kontinentet. Lad os derfor starte i vores egen andedam og derefter bevæge os ned gennem Europa på en lille rejse, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der er på spil den 9. juni næste år.

Når det gælder valgdeltagelsen, fik jeg selv nærmest kaffen galt i halsen tidligere på ugen. Spritnye tal fra analyseinstituttet Eurobarometer taler nemlig deres klare og tydelige sprog. Her har man spurgt befolkningerne rundt omkring i Europa om både Europa-Parlamentsvalget og EU-medlemskabet. Her er der med danske briller gode nyheder, hvis man går op i en høj valgdeltagelse. Hele 86 procent af danskerne peger nemlig på, at de sandsynligvis ville stemme, hvis der var valg til Europa-Parlamentet om en uge. På EU-plan gælder det kun knap 68 procent af europæerne. 86 procent svarer næsten til 9 ud af 10 danskere. Det ville være en helt ekstremt høj valgdeltagelse – og desværre nok også en urealistisk høj valgdeltagelse. Her kan vi bare spole tiden knap fem år tilbage til seneste Europa-Parlamentsvalg. Der slog Danmark stemmerekord ved et Europa-Parlamentsvalg. Hver tredje dansker (altså 66 procent)stemte ved valget, og det tal har aldrig nogensinde været højere ved et EP-valg. Valgdeltagelsen stiger næppe med tyve procentpoint næste år. Men mindre kan altså også gøre det. Med europapolitiske briller kan man håbe, at danskerne bruger lejligheden til at sparke endnu mere gang i den demokratiske samtale om EU, Europa og fremtiden for Danmarks europapolitik.

Når det gælder EU-medlemskabet, tyder meget på, at danskerne rider på en EU-positiv bølge. Går vi 10 år tilbage til Europa-Parlamentsvalget i 2014 – ja, så var støtten til EU altså fundamentalt anderledes. Dengang havde den danske skepsis over for EU nemlig nået rekordhøjder. Du kan måske selv huske spørgsmålene om velfærdsydelser til indvandrere, de stigende flygtningestrømme op gennem Europa og de stærkt EU-kritiske toner fra den britiske konservative regering under David Cameron. Alt dette var ingredienser i en cocktail, der fik mange danskere til at lægge armene over kors over for det europæiske fællesskab. I en Megafon-måling pegede knap halvdelen af danskerne dengang på, at de var blevet mere skeptiske over for EU.

Når man i dag spørger danskerne, er tendensen helt modsat. Vi er blandt de klart mest EU-optimistiske på hele kontinentet. Næsten 9 ud af 10 danskere mener nemlig, at EU-medlemskabet har været en fordel for Danmark. På EU-plan gælder det kun lidt mere end 7 ud af 10 europæere. Det kunne godt tyde på, at Danmark kommer til at sende et hold medlemmer af Europa-Parlamentet til Bruxelles, som grundlæggende er noget mere positivt indstillede over for EU end deres europæiske kollegaer i andre lande.

Det leder os afslutningsvis til udviklingen på resten af kontinentet. For her er situationen noget anderledes. Her har analytikerne hos platformen ”Europe Elects” været inde at kigge på prognoserne i de forskellige europæiske lande. Hvis man kigger på de nyeste nationale meningsmålinger og overfører dem til Europa-Parlamentsvalget næste år, så tyder det på, at Europa-Parlamentet kan flytte sig et lille skridt mod højre.

Den største procentuelle fremgang finder man hos de europæiske grupperinger på højrefløjen. Det er her, man blandt andet finder tyske Alternative für Deutschland, Marine Le Pens franske parti Rassemblement National og italienske Melonis parti, Italiens Brødre. Den største procentuelle tilbagegang spås derimod hos det grønne centrumvenstre. Her er det kun danske SF, der for alvor står til fremgang blandt de europæiske partier i den grønne gruppering. Målingerne er stadig behæftet med en høj grad af usikkerhed. Men meget tyder på, at næste mandatperiode i Europa-Parlamentet vil være med et broget landskab af mange mellemstore partigrupper – og måske med et skridt mod højre for det samlede Europa-Parlament.

Man skal dog huske på, at der stadig er lang tid til næste valg. Det kommende halve år frem mod valget kommer vi – forhåbentlig – til at snakke endnu mere europapolitik, end vi plejer. Det skal nok give nogle gnister i debatterne. Og det er lige præcis sådan det skal være. Rigtig god valgkamp!

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal.