“Jeg synes, at det er vigtigt at gøre sig bevidst om, at vi lever i en tid, hvor EU spiller en kæmpestor rolle både for vores lovgivning og for vores praktisser – og især i vores grønne klimapolitik. Så det er idioti ikke også at kigge den vej og blive et engageret medlem,” siger 24-årige Emma Lorenzen, der læser sociologi og er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. Også privat kigger hun ud mod resten af Europa. Hun benytter sig ofte af Berlins og Hamborgs tilgængelighed, har et svagt hjerte for Toscana og har Krakow og Porto på to-do-listen. Simone de Beauvoir og Greta Thunberg er blandt de europæere, hun ser op til.

TEMA: MIT EUROPA

Interview af Anders Engberg

Fortæl mig om din første rejse til et andet europæisk land…

“Det må være da jeg var fire år med min mor, min storebror, min moster og hendes børn. Vi tog til Toscana i Italien på en eller anden campingplads udenfor Pisa. Det var en rigtig god tur for mig, og den første jeg rigtig kan huske. Vi tog bussen hele vejen ned. Det var lidt noget bøvl, men så kom man derned, og det var bare en helt anden natur og oplevelse. Vi havde fri leg, det var meget min opdragelse, vi fik lov til at løbe rundt til de andre på campingpladsen. Der skulle ikke ske så meget. Det var en fantastisk tur. Min mor har altid gjort meget ud af at vi skulle ud og rejse i sommerferien, også selv om der måske ikke var så stort et økonomisk råderum, så kunne man altid holde campingferie et sted i Europa.”

Er der en begivenhed, der vakte din interesse for Europa?

“Ja, en personlig begivenhed, hvor jeg i et sabbatår efter gymnasiet valgte at tage ned til Italien igen og lave noget, der hedder woofing, en organisation, der hedder WWOOF (World Wide Opportunities on Organic Farms), som arbejder med bæredygtigt landbrug. Så kommer man derned og arbejder for kost og logi. Jeg var i to måneder i Toscana på forskellige gårde, og det var en fantastisk oplevelse.

Inden jeg tog derned, spurgte folk, om jeg kunne noget italiensk. Nej, tænkte jeg, jeg tager den lidt på smilet. Det var virkelig en god oplevelse for mig. Jeg fik også noget rygrad, synes jeg. Bare det at opleve den italienske kultur på så nært et hold, hvor det ikke er turistagtigt, men hvor man bor sammen med dem, er helt fantastisk. Jeg har siden da holdt kontakten til en af familierne. Jeg kalder dem ‘min italienske familie,’ og jeg har været nede med min danske familie og besøge dem. De bor på et lille bjerg udenfor Firenze, og man er omgivet af dyr – de har en masse geder. Vi lærte at lave gedemælk og gedeost, det var vildt sjovt. Der er en helt anden ro, de er selvforsynende, så det er bare at være ude i naturen virkelig mange timer om dagen, hvor man skal sørge for, at det kører. Det kunne jeg godt lide.”

Hvad betyder Europa for dig i din hverdag?

“Jeg tror, at jeg tænker meget over, at Europa er en mulighed. Nu har jeg lige været på udveksling i Montreal (Canada), og så kom jeg tilbage, og min mor spurgte, om jeg blev her i Danmark i noget tid, men jeg kunne faktisk godt tænke mig at bo i Berlin i nogle år. Jeg ser det meget som en mulighed, og jeg føler mig ikke afgrænset. Jeg tror, at jeg synes, at jeg ser hele Europa som min baghave. Steder man kan besøge, men hvor man også være der i længere tid. Det er så nemt på en eller anden måde.”

Tror du at du har et andet forhold til Europa end f.eks. din mor og hendes generation?

“Måske, jeg tror, at min farmor har det på samme måde, som jeg har det. Min mor har bygget et liv her. Jeg tror mere, at det handler om, hvor vi er i livet. At jeg ikke har børn og hus – og derfor nogle større friheder. Jeg tror helt klart, at det forhold, at jeg var alene afsted, har gjort, at jeg synes, at det er mere tilgængeligt. Det er nemmere for mig at se, at jeg godt kan gøre det, mens for min mor er det mere en rejse man tager på, og at man ikke kan integrere sig. Jeg kan sagtens se mig selv bo i… som sagt Berlin. Det har jeg en idé om, at jeg måske vil gøre om nogle år, eller Belgien eller Italien, hvis jeg kunne komme til det.”

Er der nogle dele af Europa, hvor du kommer oftere end andre?

“Jeg tror virkelig, at Berlin og Tyskland har været en stor spiller for mig. Der har jeg været rígtig meget. Også qua at det er så tæt på, det er så let at komme til. Du kan tage tog eller bus, eller du kan køre derned. Generelt når vi har været på ferie, er vi altid kørt igennem Tyskland, hvis man skulle til Syden og holdt et overnatningsstop. Jeg har været meget i Hamborg. Jeg kan godt lide de to storbyer, Berlin og Hamborg, og jeg har også dyrket dem meget.”

Hvad er det ved Hamborg, Berlin og Tyskland, som du godt kan lide?

“Der er også forskel, Tyskland er jo et stort land, men især i Berlin og Hamborg føler jeg, at der er en kulturel ungdomsvibe. Det har København jo også, men den kulturelle scene er større i de to tyske byer. Det virker som om, at der er lidt mere tolerance. De er lidt mere spændende, fordi jeg kender København, men her er noget nyt og mere uberørt, i hvert fald fra min side af, så der er et større potentiale for at lære noget nyt at kende. En nysgerrighed måske, og så ligger det som sagt så tæt på. Jeg kan overhovedet ikke noget tysk, men jeg synes at tyskerne generelt er søde til at hjælpe én på vej, hvis man prøver sig frem på sit gebrokne tyske.”

Er der nogle dele af Berlin, som du især godt kan lide og hvor du især kommer?

“Jeg kommer i Kreuzberg og synes, at der er et rigtig dejligt område. Jeg føler, at det er et meget autentisk område. Jeg kan godt lide det kulturelle miks. Der er et meget særpræget kurdisk og tyrkiske område. Det viser en tolerance, som man har i Tyskland også. Det er spændende, hvordan man bor sammen i en storby med så mange forskellige kulturer.”

Er der nogle områder i Hamborg, hvor du især kan lide at komme?

“Havnefronten fordi den er så megasmuk, Flot, råt, men alligevel på en meget yndig måde. En rå skønhed. Hafencity og Elbphilharmonie. I Mitte er der mange socialt udsatte mennesker klos op ad Hauptbahnhof. Man møder mennesker.”

Er der nogle steder i Europa, hvor du ikke har været og hvor du kunne tænke dig at komme til?

“Jeg har aldrig været i Krakow og det kunne jeg utrolig godt tænke mig. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor den ikke er blevet besøgt endnu. Krakow, synes jeg, kunne være vildt spændende. Så har jeg også været i Lissabon for nylig og synes generelt, at Portugal er spændende, og jeg har ikke udforsket andre steder i landet. Porto kunne måske være en smuk by at se. Jeg har været meget i Italien, det er en sikker klassiker for mig. Der er selvfølgelig altid nogle byer man ikke har besøgt. Men Krakow og Porto er i hvert fald på min to-do-liste.”

Når nu du er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, hvordan ser du så på EU?

“Jeg synes, at det er vigtigt at gøre sig bevidst om, at vi lever i en tid, hvor EU spiller en kæmpestor rolle både for vores lovgivning og for vores praktisser – og især i vores grønne klimapolitik. Så det er idioti ikke også at kigge den vej og blive et engageret medlem. Jeg finder en stor glæde ved, at der er fællesskab, der hedder YOUNGO, som er FN’s klimaråds ungdomsgruppe. Det har jeg brugt tid på under pandemien, vi har en e-mailkæde med utrolig mange mennesker.

Så det er ikke kun EU, men vi skal også snakke om de andre klimaungdomsorganisationer, som er bundet op på EU. Det kunne f.eks. være vildt spændende at møde de YOUNGO-repræsentanter, der sidder i Bruxelles, også bare få en 1:1. Jeg tror virkelig, at vi kan rykke noget, også klimapolitisk, hvis vi går lidt mere bredt omkring det, og også mødes omkring EU.

EU er en vanvittig vigtig spiller og jeg tror tit og ofte, at EU som institution bliver distanceret i danskernes hverdag fordi det er bøvlet at sætte sig ind i den bureaukratiske institution. Man ved ikke helt, hvem der sidder dernede for det parti, man holder med. Det kan jeg godt forstå, det er lidt bøvlet, men det er også virkelig værd at sætte sig ind i, tror jeg. Så vi prøver at lave en letlæselig spiseseddel til EU-politik omkring, hvad vi mener, der kunne være nogle gode krav til EU, og hvis du har nogle ting, du gerne vil spørge en parlamentariker om, hvilken vej går man så? Og hvis du gerne vil finde mere viden, hvilken vej går du så? Det ved jegj godt, at det er der også andre, der gør, men jeg tror, at det er fint at give den til folk for at skabe et større overblik.”

Er der en europæer, som du ser op til og respekterer?

“Det er svært for der er rigtig mange gode, så hvis jeg må tage to vil jeg gerne først nævne en fransk kvinde, der hedder Simone de Beauvoir, feminist og filosof – og politisk systemkritiker vil jeg også kalde hende. Hun kom med den her fantastiske teori om det andet køn i slutningen af 1940’erne. Den har i hvert fald påvirket mig rigtig meget. Qua mit studie læser man rigtig mange gamle tyske mænd, som også er rigtig gode, men det er også dejligt på et tidspunkt at læse en, som jeg lidt kan se mig selv i – eller en kvinde, der faktisk kommer til orde. Jeg havde en vag følelse omkring kønspolitik, men hun satte gang i noget og er en grund til, at jeg rigtig gerne vil til Paris og være lidt småkulturel på et tidspunkt.

Derudover vil jeg gerne nævne Greta Thunberg fra Sverige, en meget ung kvinde, som har været banebrydende for klimaproblematikken og megasej. Hun viser, at man aldrig er for lille til at blive taget alvorlig. Det er én, der har rykket noget, en ung pige fra Sverige.”

Er der et sted i Europa, som du holder meget af, og som du kan fortælle os andre om?

“Det må nok være Toscana, tror jeg. For mig er det et spektakulært  sted, hvor man kommer ned i gear. Folk overholder ikke aftaler, de kommer ikke til tiden, men er alligevel meget hjælpsomme. Det er italienernes aggressivitet på den fede måde, drive vil man nok sige med en dansk term. Den her kærlighed til mad og at gå op i, hvad man gør på en rigtig fin måde. Familien er de passionerede omkring. Som en dansker, der er vokset op med lidt koldhed, skal man lige have det i doseringer, men jeg anbefaler altid folk at tage til Toscana, især Firenze, og komme lidt udenfor, ud på de lokale gårde.”

Emma Lorenzen

Emma Lorenzen er 24 år og opvokset i København. Hun læser sociologi på Københavns Universitet og har gjort det i tre år. Hun har været aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse stort set siden dens stiftelse i 2018.

Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk. 

Billede i artiklens top: /Den Grønne Studenterbevægelse

Læs hele temaet “Mit Europa”